FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Arbejdsmiljø



03/06 - 2010
Mange søger hjælp hos mobberådgivning
Telefonerne kimer hos Arbejdstilsynets nye rådgivnings hotline om mobning. Den anonyme rådgivning fik 60 opkald på bare to uger.

Arbejdstilsynet har succes med hotline om mobning. - Foto: Thomas Willads.

Mange danske ansatte føler sig mobbet på arbejdspladsen, og derfor har Arbejdstilsynet oprettet en telefonisk hotline, hvor medarbejdere og ledere får gode råd fra Arbejdstilsynet om konkrete problemer med mobning og hvordan mobning kan forebygges.

 

Mange henvendelser

Efter to uger kan Arbejdstilsynet konstatere, at telefonen har været en succes.


- Vi har fået fire gange så mange henvendelser nu i forhold til tidligere, og det viser, at der er et stort behov for at fortælle om mobning på arbejdspladserne. Vi kan blive en ventil for de folk, som ringer ind. De får mulighed for at få fortalt deres historie og få bekræftet, at det rent faktisk er mobning de er ramt af, siger chefkonsulent i Arbejdstilsynet Tom Hansen til DR Nyheder.


Rådgivningen kan også hjælpe dig

Mobbe-hotlinen er anonym, og du kan henvende dig, både hvis du er ansat eller leder og få gode råd. Man kan også henvende sig, hvis ens kollega, ven eller familiemedlem bliver mobbet.


Arbejdstilsynet registrerer ikke oplysningerne, og det vil derfor ikke føre til besøg fra Arbejdstilsynet.

 

« Tilbage til Arbejdsmiljø-info

Læs mere

Kontakt mobbe-hotlinen

Ring på telefon 70 12 12 88. Tast 4 for hotlinen.


Telefonen er åben: Mandag til torsdag kl. 8-16, fredag kl. 8-15.


 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk