Sikkerhedsrepræsentanten eksisterer ikke mere. Sikkerhedsrepræsentanten bliver i stedet afløst af arbejdsmiljørepræsentanten, som følge af ny arbejdsmiljølov.
Den nye lov har et par mindre ændringer i forhold til den tidligere arbejdsmiljølov, hvoraf den vigtigste er navneskiftet og ændringer i den uddannelse, arbejdsmiljørepræsentanterne skal have.
SiR=AMiR
I det daglige arbejde kommer lovændringerne ikke til at få den store betydning. De sikkerhedsrepræsentanter (SiR), der i dag er valgt, fortsætter uden ændringer, men under navnet arbejdsmiljørepræsentanter (AMiR).
Sikkerhedsudvalget skal fremover hedde Arbejdsmiljøudvalget, men arbejdsmiljøarbejdet er gjort mere fleksibelt, så et kan tilpasses behovet på de enkelte arbejdspladser. Til gengæld skal arbejdsmiljøudvalget lave en årsplan for deres arbejde.
Ændringer i uddannelsen
Uddannelsen til arbejdsmiljørepræsentant er blevet ændret en smule. Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse som alle AMiR skal på, når de er blevet valgt, er skåret ned fra 5 til 3 dage.
I stedet skal alle AMiR tilbydes løbende uddannelse. Første år de er valgt skal arbejdsgiverne tilbyde dem to uddannelsesdage og de efterfølgende år har de ret til 1½ dags uddannelse.