– Risikoen for at blive udsat for vold og trusler er stigende, det kan vi konstatere. Derfor er det en oplagt ide at tjekke apotekets sikkerhedsprocedurer og tjekke, om alle medarbejdere kender dem. Opgaven varetages fortrinligt af sikkerhedsrepræsentanten de fleste steder, men det er nok en god ide at repetere procedurerne med kollegerne, for eksempel en gang om året. Det kan foregå på et personalemøde, hvor man også bør tale om, hvad man gør, hvis nogen udsættes for vold og trusler, foreslår Hanne Krogh.

Hun er meget optaget af, at alle på apoteket mindes om og opdateres på sikkerhedsprocedurerne.

– Selvom det er meget usandsynligt, at der opstår brand på apoteket, er det jo naturligt, at alle ved, hvad de skal foretages sig, hvis det usandsynlige sker. På samme måde med vold og trusler. Man skal ikke alene vide, hvor overfaldsalarmen sidder, men det er også godt at vide, hvordan man kan forebygge, og hvordan man skal agere, hvis man selv eller en kollega udsættes for vold og trusler, sige hun.

Den centrale figur

– Sikkerhedsrepræsentanten er den centrale figur i hjælpen til kolleger, der udsættes for vold og trusler. Enhver hændelse skal betragtes som en arbejdsskade og anmeldes via det Elektroniske AnmelderSYstem, EASY.

Hanne Krogh tilføjer, at Farmakonomforeningen anbefaler en intern registrering, hvis man skønner, at en hændelse ikke er alvorlig nok til at anmelde som arbejdsskade.

– En intern registrering må foretages som minimum. Det kan jo ske, at medarbejderen får mén af hændelsen flere år efter. Vi ser faktisk eksempler på, at en ny oplevelse, der kalder den ubehagelige hændelse frem i erindringen, kan udløse en psykisk skade både 10 og 15 år efter. Hvis en hændelse registreres internt, kan den altid anmeldes senere, hvis der viser sig tegn på skader, siger hun.

Det kan være svært for sikkerhedsrepræsentanten at vurdere omfanget og virkningerne af ubehagelige hændelser som vold og trusler.

– Det skal sikkerhedsrepræsentanten heller ikke kunne. Hun skal ikke vurdere en skade, men skal handle ud fra den oplevelse, hendes kollega har haft. Hun skal hjælpe sin kollega med at få anmeldt eller registreret hændelsen. Desuden er det en vigtig opgave for sikkerhedsrepræsentanten at lytte. Hvis man får mulighed for at tale om ubehagelige episoder som trusler, har man lettere ved at komme over det, siger Hanne Krogh.

Ifølge overenskomsten har medarbejdere mulighed for at få krisehjælp fra Falck Healthcare, hvis de udsættes for vold og trusler.

Bliver godt rustet

Nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter kan synes, at overblikket over de mange opgaver og regler kan være svært at skabe sig, men de bliver godt hjulpet af Farmakonomforeningen.

For at støtte sikkerhedsrepræsentanten mest muligt i starten inviterer foreningen til introduktion på en temadag. Der var 30 nye sikkerhedsrepræsentanter med til en temadag i 2008. Temadagen foregår næste gang den 25. marts i Farmakonomforeningen.

Inden for de første otte måneder som nyvalgt sikkerhedsrepræsentant skal man have gennemført en 37 timers arbejdsmiljøuddannelse. Foreningen anbefaler, at man tager uddannelsen hos CRECEA Århus, som uddanner direkte mod apotekerne i kraft af en samarbejdsaftale med Apotekerforeningen og Pharmadanmark.

Det er også CRECEA, som har ansvaret for indholdet i den arbejdsmiljømappe, som står på apoteket. Den indeholder alt relevant materiale og henvisninger til mere viden om arbejdsmiljøarbejdet og arbejdspladsvurderinger på apoteket og om arbejdsskader, herunder vold og trusler.

Desuden er Farmakonomforeningens hjemmeside godt udstyret med redskaber til sikkerhedsrepræsentanten. De kan findes ved at klikke på Arbejdsmiljø i menubjælken i toppen eller ved at søge på www.farmakonom.dk

Søger man under vold og trusler finder man vejledning til, hvordan man som sikkerhedsrepræsentant skal forholde sig, og man finder en evig aktuel artikel om emnet Invalideret af verbale trusler. Den har været bragt i Farmakonomen nr. 3/2007.