Solen skinnede ned på en stor flok nyuddannede farmakonomer den sidste fredag i juni 2010. Glade over en veloverstået eksamen. Og skal vi tro på kropssproget omsat i ord fra talerstolen af en af eleverne, så er også de nye farmakonomer stolte over deres uddannelse. Og de er parate til at tage et medansvar for patientsikkerheden.

Jeg tænker tilbage til min egen eksamen – stoltheden var der. Vi havde lært meget! Men der var grænser for, hvor meget af det vi have lært, som vi måtte dele med de borger, som kom på apoteket. Det gav lidt usikkerhed omkring rollen. Den har de nye farmakonomer ikke og tak for det!

Så tænker jeg på, at vi har et utroligt velfungerende apotekervæsen, som jeg ville passe vældig godt på, hvis jeg var Sundhedsminister. Og i samme moment kunne Farmakonomforeningen bringe den store, ja nærmest gigantiske nyhed: Sundhedsminister Bertel Haarder mener, at vi er meget velfungerende på de danske apoteker med høj kvalitet, hvorfor han ingen planer har om drastiske ændringer.

Jeg tænker: Klog mand! Men vi vil holde øje og huske ham på, hvis han glemmer. Det må alle vi farmakonomer hjælpe Bertel med. Vil du?

Og så ønsker jeg alle en rigtig god sommer!

Susanne Engstrøm

Lønkommissionens redegørelse blevet præsenteret i fredags. Det står klart, at det danske samfund har et ligelønsproblem, som følge af et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked. Den offentlige sektor, hvor 72% af de ansatte er kvinder, halter generelt bagefter lønmæssigt og de fag, som er særligt kvindedomineret i særdeleshed. Det er dokumenteret, skønt vi må forvente, at vi i den kommende tid vil opleve mange fortolkninger. Uanset det, får vi med redegørelsen, stærkere argumenter for det videre arbejde med at kræve ligeløn.

Nogle vil sige, at kvindefagenes løn skal løftes ved at få flere mænd til at vælge fagene. Det får mig til at spørge, om mænds arbejde er mere værd end kvinders? – Siden det er mændene, der skal løfte kvindefagenes løn. Nej løsningen og pengene ligger måske ikke lige om hjørnet, men i Sundhedskartellet vil vi fortsat forfølge vores ligelønsstrategi. Uligelønnen er et samfundsproblem og skal løses som sådan. Derfor må politikerne på banen.

Susanne Engstrøm

Jeg har ofte hørt tidl. Statsminister Anders Fogh Rasmussen og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen rose den danske aftalemodel. De to ”Rasmussser” har meget gerne i taler og på rejser rundt i verden undervist andre statsleder i det fleksible danske arbejdsmarkedet – den såkaldte flexicurity-model.

Denne klare holdning kom tydeligt til udtryk under forhandlingerne i 2008: ” Vi blander os ikke i forhandlingerne. Det må parterne selv klare. Vi respekterer den danske model.” Blev der sagt med et helligt blik i øjnene i respekt for den danske fagbevægelse. Eller hvad?

I denne uge kom der sandelig ubalance i den holdning. Regering har sammen med Dansk Folkeparti lavet meget markante stramninger i dagspengesystemet. Blandet andet halveres dagpengeperioden fra 4 år til 2 år. En af begrundelserne er, at de ledige vil blive mere aktive i deres jobsøgning. Aktive til hvilke job midt i en tid med stigende arbejdsløshed? Og de nye jobs der evt kommer passer måske ikke til de langtidsledige. Det nødvendiggør investering i uddannelse!

Der skal skaffes 24 mia. til forbedring af dansk økonomi, men hvorfor er det primært dagpengemodtagere, børnefamilier, unge under uddannelse, der får regningen for den finansielle krise? Og samtidig bliver den danske velfærd sat på spil.

Et forslag om at nedsætte fradragsloftet for faglige kontingenter viser med alt tydelig, at det ikke kun er besparelser man er gået efter, men lønmodtagerne og deres organisationer. Regeringen er sandelig fleksible i deres holdninger! Hvad kan man snart stole på?

Det er klar utilfredsstillende!

Det er tid at sige NEJ til den genopretningspakke. Farmakonomforeningens hovedorganisation FTF er sammen med LO ved at planlægge en demonstration.

Vi vil hellere have flere jobs, mere uddannelse og mere værdighed.

Susanne Engstrøm

Det er en mærkelig dag! Sådan lidt surrealistisk. Sammen med personalet på foreningens sekretariatet er der drukket morgenkaffe, givet gaver, sunget og sagt farvel. Med, til og for, Lis Ekner, Farmakononforeningens sekretariatschef igennem, 32 år.

Lis går nu på ferie og kommer ikke tilbage. Mandag morgen indtager foreningens nye direktør Charlotte Aakerlund Østergaard pladsen efter Lis. Og nede i gården står Lis´ lille røde bil, som symbol på en farverig person. Det gør den ikke på mandag.

Alt har en ende - også et langt troværdigt, loyalt og udviklende liv i Farmakonomforeningens tjeneste.

Vi medlemmer har meget at sige tak for – Lis har gjort en kæmpe indsats for Farmakonomforeningens medlemmer.

Vi siger et varmt tak! Medlemmerne kan glæde sig til Lis´ afskedsinterview i Farmakonomen nummer 8.

Susanne Engstrøm

Monopoler er altid til debat. Det er apoteksmonopolet også, og det er slet ikke dårligt. Det giver os nemlig mulighed for hele tiden at overveje fordele og ulemper – og for at fortælle politikere og medicinbrugere vores holdning.

Denne gang er det Liberal Alliance, der foreslår en liberalisering. Det er fair nok – de er liberalister og deres forslag er vel en logisk følge af deres ideologi. Det ændrer dog ikke på, at de saglige argumenter taler imod en liberalisering:

Vi har faste priser på medicin. Det betyder at Gerda fra Søllested ikke skal betale mere for sin – ofte livsvigtige – medicin end Esther fra Søllerød. Det er naturligvis en politisk prioritering, men det er altså også en prioritering, der har givet os nogle af Europas laveste medicinpriser.

Jeg spørger bare: hvis liberalisering af apotekerne giver lavere priser, hvorfor er medicinpriserne i de liberaliserede lande så ikke lavere end i Danmark?

Ventetiderne på apoteket er faldende, og kundetilfredsheden er høj. Det viser uvildige undersøgelser.

Alle danskere har i dag adgang til et apotek inden for en rimelig afstand. En liberalisering kan betyde, at udkantsområderne får langt til et apotek.

Danske medicinbrugere får en god, saglig og uvildig rådgivning på apotekerne. Det forbigår Liberal Alliance i tavshed, men det er altså en vigtig del af det danske sundhedsvæsen. Hvad forestiller de sig, der vil ske med den rådgivning hvis markedet gives frit, og apotekerne skal konkurrere på pris?

Ret skal være ret: Liberal Alliance har da et par pointer. For det første er det på tide at gøre op med fordommen om, at kun farmaceuter er i stand til at drive apotek på betryggende vis. Farmakonomer har en uddannelse, der er rettet mod apotekssektoren og vi både kan og vil også påtage os ansvaret som ejere – ligesom vi har påtaget os ansvaret som souschefer og filialledere.

Samtidig er jeg enig i, at der nogle steder i landet burde være med konkurrence – især i byerne. Der er mange steder, hvor der er plads til flere apoteker. Det behøver man bare ikke ødelægge en grundlæggende god sektor for. Det kan hjælpes på vej ved at beordre Lægemiddelstyrelsen til at ændre på omsætningskravene og dermed udstede nye bevillinger!

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag, som blev stiftet på dansk grund i 1910. 100 årsdagen bliver markeret landet over. Og der er selvfølgelig et særligt fokus på ligeløn, fordi der er et særligt fokus på ligeløn lige nu. Der blev for alvor sat fokus på lønforskellen mellem kvinder og mænd ved overenskomstforhandlingerne 2008. Et resultat var, at der blev nedsat en Ligelønskommission, som kommer med en rapport i foråret 2010.

En lang række faglige organisationer herunder Sundhedskartellet og FTF har dannet et nationalt ligelønsnetværk. I dagens anledning har vi på forsiden bragt en nyhed om netværkets særlige hjemmeside www.løngab.dk. Læs om teorien om fx en Mandeafgift og se en ”videnskabelig” undersøgelse herom!

Hvad synes du! Mandeafgift eller ligeløn?

Susanne Engstrøm

Tirsdag var jeg til en høring om sygehusfyringer på Christiansborg. Og i kulisserne blev et nyt regeringshold sat og dermed kom en ny Sundhedsminister. Samme dag kom Konkurrencestyrelsen med en ny rapport om mulig liberalisering. Og så onsdag kom det nye regeringsgrundlag med fravær af overvejelser om en liberalisering af apotekervæsenet. Sammenhæng – hvor?

Der løber rigtig mange tanker igennem hovedet sådanne dage. Det gør der i hvert fald hos mig.

Der er sådan set ingen tvivl om, hvad Farmakonomforeningens politik er, når og hvis vi skal i gang med kommentarer. Vi skal fortsat have apoteker, som er en del af sundhedsvæsenet med særligt fokus på patientsikkerheden. Vi skal have faste priser på lægemidler for at sikre lighed for borgerne. Og vi skal have et apotekssystem, som sikre let tilgængelighed også i de tyndt befolkede områder.

Jeg tænker dog, at der ét område, som kan trænge til en modernisering, når det gælder placering af receptekspederende enheder. Det er måske tid til at skabe større fleksibilitet, så ledelsen af et apotek i højere grad kan optimere servicen overfor borgerne og fx at omdanne apoteksudsalg til apoteksfilialer.

Så kan folk gå lige ind fra gaden endnu flere steder og få udleveret et receptpligtigt lægemiddel. Der er jo faguddannet personale på apoteksudslagene, som allerede rådgiver. Men de receptpligtige lægemidler skal hentes på moderapoteket. Det er da for bureaukratisk! Hvad tænker du?

Susanne Engstrøm

I går blev Farmakonomforeningens kommende direktør præsenteret for hovedbestyrelsen og sekretariatets medarbejdere. Og der var en god stemning.

En lang proces er bragt til ende. Vi modtog i alt 122 ansøgere. Hele processen startede i begyndelsen af december 2009. Det har været et spændende, udfordrende og udviklende forløb i et velfungerende ansættelsesudvalg og med mange gode ansøgere. Men vi er ikke i tvivl: Vi har skrevet kontrakt med den bedste.

Vi ser frem til samarbejdet med Charlotte Aakerlund fra 1. maj 2010.

Se også hjemmesidens nyheder.

Susanne Engstrøm

I dag starter jeg sammen med næstformanden og medarbejdere fra sekretariatet en række af medlemsmøder. Vi starter i morgen i Århus og dagen efter i Ålborg. Det bliver til 9 medlemsmøder i alt med fokus på Arbejdslivsundersøgelsen og et kig ud på OK 11.

I min sidste leder havde jeg følgende spørgsmål: Ses vi? Vi har heldigvis fået en del tilmeldinger allerede, men der er plads til flere. Men selvfølgelig kan alle ikke deltage! Vi har så meget! Men vær opmærksom på, at Arbejdslivsundersøgelsen også er på dagordenen for TR-møderne i regionerne i foråret 2010. Så hvis ikke du når medlemsmødet, så drøft det med din TR.

Eller giv mig en kommentar om det, du allerede har læst vedr. Arbejdslivsundersøgelsen eller det, som du kan læse i næste nummer af Farmakonomen.

Jeg håber vi mødes på et medlemsmøde eller her på min blog med henblik på at udveksle holdninger og meninger.

Susanne Engstrøm

I den forløbne uge har vi oplevet overvejelser om fyringer på hospitalerne i Region Hovedstaden. Det blev også i denne uge et faktum for hundredvis af medarbejdere på Herlev Hospital. Jeg undrer mig. Forarges! Og jeg forstår ikke. Hvad handler det lige om?

Vi ved, at en af fremtidens udfordringer bliver rekruttering af nok sundhedspersonale. Regeringen har været rigtig ivrige med at give en lang række af behandlingsgarantier. Det gør befolkningen tryg og det er vel også rimeligt især ved meget alvorlige sygdomme, hvor det er vigtigt med en hurtig indsats med henblik på helbredelse.

Jeg tænker, at behandlingsgarantien er blevet for at komme, men der er åbenbart ikke fulgt resurser nok med. Så skal der spares! Man tænker: Hvad vil det så gå udover. Vil der bliver længere ventetider andre steder? På sygdomme uden behandlingsgaranti? Hvad med omsorgen?

Hvad med det sundhedsvæsen i verdensklasse som alle politikere taler om og siger de har som mål?

Reaktionen fra formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengård (V) er, at hvis regionerne ikke kan klare opgaven, kan den løses andre steder. Mon ikke han mener privathospitalerne, hvor også regionerne skal betale regningen. Det vil regionernes økonomi nok ikke blive bedre af.

Er der en bevidst strategi om at udstille regionerne som uduelig og samtidig ødelægge et offentligt sundhedsvæsen? Mistanken er nærliggende. Eller tager jeg fejl?

Susanne Engstrøm

Året 2009 startede med en debat om Panodilpigerne og året sluttede med denne debat. Og handlingslammede politikere har endnu ikke kommet med forslag, som kan være med til at forhindrer nogle af de mange selvmordforsøg.

Producenten af Panodil foreslår, at der bliver receptpligt på de store pakninger. Det afviser Sundhedsministeren af uvisse grunde, trods lande omkring os har indført en sådan receptpligt. Det er nok rigtigt, at det ikke løser hele problemet.

Personligt tror jeg, at det handler om omsorg og opmærksomhed for pigerne. Det kan hverken lovgivning eller apotekets indsats hjælpe på. Men jeg tror fortsat på, at en øget information fra farmakonomerne på apotek kan være medvirkende til en større opmærksomhed i omgang med Panodil.

Og så bør der vel indføres receptpligt på de store pakninger – alene af den grund – at det vil øge opmærksomheden på problemstillingen.

Der skal mange forskellige tiltag til. Og gid det aldrig kun skal handle om, hvem der skal løse opgaven, men mere om pigerne. Og der er vi mange, som kan yde et lille eller stort bidrag.

Susanne Engstrøm

En stor udfordring for Farmakonomforeningen i 2010 bliver ansættelse af en ny leder af sekretariatet. Vi søger ny direktør og stillingsopslaget kan ses på foreningens hjemmeside. Nogle vil undre sig over det, da vi jo ikke plejer at have en sådan. Men foreningens nuværende sekretariatschef Lis Ekner har besluttet at stoppe sit virke inden sommeren 2010. Lis har været et af de vigtigste omdrejningspunkter i Farmakonomforeningen gennem 31 år og har haft fantastisk betydning for udviklingen af både foreningen og farmakonomfaget.

Så det er en helt ny opgave, der nu skal løses af Hovedbestyrelsen, når vi sætter processen i gang med at finde en afløser for Lis. Hovedbestyrelsen har i den anledning besluttet at ændre stillingsbetegnelsen til direktør.

Susanne Engstrøm

Skal vi overvåge hinanden? Og skal vi overvåges? Fx med diverse statistikker som edb-systemerne kan rulle ud for os! Man kan lave statistikker på meget og på relevante emner, som bestemt kan være nyttige i planlægning af bemanding. Men hvor er det lige grænsen går?

Det spørgsmål er blevet rejst på nogle medlemsmøder og sidst på nogle af årsmøderne. Hovedbestyrelsen har derfor i dag besluttet at sætte fokus på en drøftelse af dette. Først i regionsbestyrelserne og herefter igen i hovedbestyrelsen.

Er det rimeligt, at vi kan se hinandens antal af kasseindslag? Er det overhovedet fornuftigt at se på antal af kasseopslag, når fokus først og fremmest skal være på apotekets hovedopgave: Rådgivning!

Er det rimeligt at kunne se den enkeltes evne til mersalg? Mersalg er i rigtig mange situationer en rigtig god service, men det skal vel ikke tage overhånd?

Er det rimeligt at lave statistikker på, om den enkelte altid sælger det mest rentable for apoteket i en given kæde?

Hvis du fx siger ja til det, så melder det næste spørgsmål sig: Hvad gør vi for og hvad kan vi stille af krav for, at statistikkerne ikke misbruges mod den enkelt ansatte?

Har du nogen synspunkter på dette?

Susanne Engstrøm

Socialdemokraterne foreslår i deres fremsatte finanslovforslag, at borgerne skal have lettere adgang til at købe endnu billigere medicin på sygehusapotekerne. Det vil efter Socialdemokraternes mening give en statslig besparelse på en halv milliard årligt.

Det kan man have mange meninger om. Én er i hvert fald, at det kan være udmærket med en besparelse for både borgere og Staten. Men, når det er sagt, hænger det absolut ikke sammen sat i relation til den nuværende apoteksstruktur samtidig med, at Danmark allerede har nogle af de laveste medicinpriser i EU.

Risikoen er, at det kan være med til at lukke endnu flere apoteker i tyndt befolkede områder, hvilket vil gå udover en sikker medicinleverance.

Skal sygehusapotekerne være med til at udlevere lægemidler til den enkelte borger vil det vel også kræve en eller anden form for investering samt mere personale.

En diskussion om modernisering er selvfølgelig altid velkommen, men dette virker ufornuftigt og følelsesladet.

Det kan man som sagt have flere meninger om. Hvad mener du?

Susanne Engstrøm

Den 17. november 2009 er der regions- og kommunevalg. Og så var det jeg tænkte på, om der måske er et eller flere medlemmer af Farmakonomforeningen, som stiller op til et af disse valg. Ikke for at jeg skal blande mig i medlemmernes personlige politiske holdning og engagement, men mere fordi vores fælles fagblad Farmakonomen forsøger at bringe forskellige historier om farmakonomer og deres fritid og interesser udenfor faget.

Hvis du er en af dem, som stiller op til valget og har lyst til at fortælle om dit politiske engagement evt. med fokus på sundhedsområdet, så giv os et tip. Du behøves ikke svare på min blog, men kan sende en mail på se@farmakonom.dk

Susanne Engstrøm

Lørdag kom jeg hjem fra Nordisk Møde i Norge, hvor vi blandt andet var meget optaget af at høre om den kommende liberalisering i Sverige, hvilket vi vil orientere om i Farmakonomen, for det kan der fortælles meget om. Men jeg blev på mødet meget berørt af, at vores svenske kolleger sammen med mange andre fagforeninger har sagt ja til en øget arbejdstid. Det betyder, at den ugentlige arbejdstid fremover er på 40 timer ved nyansættelse.

Og så er det første man læser om i aviserne ved hjemkomsten, at Arbejdsmarkedskommissionen har barslet med en rapport med en række forslag, som skal øge beskæftigelsen. Det er ikke forslag, som kommer lige nu, men de vil indgå i den politiske debat og vil i et eller andet omfang blive til reelle forslag. Der er en perlerække af forslag og blandt disse også bemærkninger om øget ugentlig arbejdstid. Dog er det formuleret behændigt, så det kun er en opfordring til i første omgang at henstille til overenskomstpartnerne om ikke at indgå aftale om en mindre ugentlig arbejdstid ved kommende forhandlinger.

Men det synes som en trend i tiden! Der er ellers pres nok på de unge familier. Det kunne være nyttigt at tale om værdier, som sætter mennesket og de kommende generationer i fokus.

Den nuværende ugentlig arbejdstid er kommet på sit nuværende niveau gennem manges års kamp, og den skal vi ikke sætte overstyr, mener jeg.

Susanne Engstrøm

Nogle medlemmer undres måske over, at jeg længe ikke har lagt nye indlæg på bloggen. Tiden er løbet og ”Let belastningen” er et godt emne, som gerne måtte synliggøres over længere tid. Det er da også mit indtryk fra møder, at mange nu kender det. Det er godt, for der finder vi en vifte af gode råd, som kan forbedre vores arbejdsmiljø.

I slutningen af juni holdt Pharmakon dimissionsfest for de ny uddannede farmakonomer. Over 500 personer deltog i festen, som i år blev holdt udendørs. Det var flot, det var festligt og skønt at se de mange farmakonomer på vej ind i vores fag. Til lykke til alle!

På sekretariatet er vi blandt andet optaget af at arbejde med to store nye tiltag. Vi arbejder på forslag til ny strategiplan, som blandt andet skal danne grundlag for et nyt ”Mit fællesskab” med henblik på Landsmødet 2010. Det andet tiltag er en stor medlemsundersøgelse, som nu er besluttet og igangsat, hvor vi laver en temperaturmåling på farmakonomernes udfordringer. Med denne undersøgelse forventer vi også at få input både til strategien og til det kommende politiske arbejde i foreningen.

Og forberedelse af efterårets årsmøder er også i gang. I år er der valg til regions- og sektionsbestyrelserne. Så det er nu, du skal overveje, om du har lyst til at være med til at gøre en forskel i Farmakonomforeningen. At stille op til en politisk post giver mulighed for at sætte dit fingeraftryk på dagsordenen. Så hvis du vil have indflydelse på foreningens fremtidige strategi, er en bestyrelsespost måske noget for dig?

Det kan man jo tænke lidt over i løbet af sommeren. Håber alle vil få en god sommer og god ferie ønsker jeg alle medlemmer.

Susanne Engstrøm

Den 28. april 2009 er det den Internationale Arbejdsmiljødag. Måske skulle alle farmakonomer markere denne dag med at klikke på Let belastningen. Let belastningen er et projekt, som Farmakonomforeningen har taget initiativ til. Programmet, som du finder, på forsiden af denne hjemmeside tager en god, spændende og lærerig tur rundt på apoteket. Måske har du ondt i din skulder og kan i programmet lære, at et lille og nemt fif kan løse problemet!

Jeg synes, at læringsprogrammet Let belastningen er godt opbygget og man bliver lidt klogere. Så tag en rundtur på apoteket, også selvom du ikke lige er ansat på apotek, kan det bruges af alle farmakonomer. God fornøjelse med at finde gode ideer i programmet, som kan gøre dit og dine kollegers arbejdsmiljø lidt bedre.

Arbejdsmiljødagen har i øvrigt fokus på de unge og de nyansatte, som udgør en særlig risikogruppe. De 18-24 årige topper f.eks. ulykkesstatistikkerne med dobbelt så stor risiko for at blive ramt af arbejdsulykker. Problemet kan kun løses gennem en stærk forebyggende indsats, hvor arbejdspladser, myndigheder og uddannelsessystemer arbejder tæt sammen.

Også god ledelse er et fokusområde på dagen, da det er forudsætningen for et godt arbejdsmiljø. I samarbejde med resten af arbejdspladsen skal ledelsen tage initiativ til at opstille fælles målsætninger for arbejdsmiljøet. Medarbejdernes trivsel skal anerkendes på linie med gode bundlinieresultater.

Den 28. april 2009 er en god dag at tænke lidt på dit arbejdsmiljø, når du har overvejet det og kigget på Let Belastningen, så giv mig en kommentar.

God fornøjelse!

Susanne Engstrøm

Foreningens tre værdier – faglig udvikling, involvering og entusiasme - lå ikke lige på læberne, da jeg spurgte 120 elever om de kendte dem. Og så mange elever var mødt op på foreningens årsmøde for elever i weekenden i Odense. Det er nu OK, at de ikke kendte værdierne, det vigtigste er faktisk, at de gennem weekenden på mange måde viste adfærd, som lå godt i tråd med de tre værdier.

De var glade, lyttende, debatterende, argumenterende og sociale på den gode måde. De er bekymrede over fagets fremtid, når de tænker rekruttering og fastholdelse, hvorfor det blev til en god debat mellem eleverne på den ene side og den anden side Pharmakons direktør Janne Albertsen og Apotekerforeningens formand Niels Kristensen på den anden side.

De unge ønsker også, at apoteket udvikler sig mod Sundhedsvæsenet mere end på detailhandel. Og de er trods tilfredshed med grunduddannelsen fortsat interesseret i at både grunduddannelsen udvikles og at der er spændende og kompetencegivende videreuddannelse til farmakonomer i fremtiden.

Således starter jeg på en ny uge med masser af opløftende inspiration fra de nye unge i faget – og nu kender de også værdierne.

Der er meget at glæde sig over.

Susanne Engstrøm