Solen skinnede ned på en stor flok nyuddannede farmakonomer den sidste fredag i juni 2010. Glade over en veloverstået eksamen. Og skal vi tro på kropssproget omsat i ord fra talerstolen af en af eleverne, så er også de nye farmakonomer stolte over deres uddannelse. Og de er parate til at tage et medansvar for patientsikkerheden.

Jeg tænker tilbage til min egen eksamen – stoltheden var der. Vi havde lært meget! Men der var grænser for, hvor meget af det vi have lært, som vi måtte dele med de borger, som kom på apoteket. Det gav lidt usikkerhed omkring rollen. Den har de nye farmakonomer ikke og tak for det!

Så tænker jeg på, at vi har et utroligt velfungerende apotekervæsen, som jeg ville passe vældig godt på, hvis jeg var Sundhedsminister. Og i samme moment kunne Farmakonomforeningen bringe den store, ja nærmest gigantiske nyhed: Sundhedsminister Bertel Haarder mener, at vi er meget velfungerende på de danske apoteker med høj kvalitet, hvorfor han ingen planer har om drastiske ændringer.

Jeg tænker: Klog mand! Men vi vil holde øje og huske ham på, hvis han glemmer. Det må alle vi farmakonomer hjælpe Bertel med. Vil du?

Og så ønsker jeg alle en rigtig god sommer!

Susanne Engstrøm

I den forløbne uge har vi oplevet overvejelser om fyringer på hospitalerne i Region Hovedstaden. Det blev også i denne uge et faktum for hundredvis af medarbejdere på Herlev Hospital. Jeg undrer mig. Forarges! Og jeg forstår ikke. Hvad handler det lige om?

Vi ved, at en af fremtidens udfordringer bliver rekruttering af nok sundhedspersonale. Regeringen har været rigtig ivrige med at give en lang række af behandlingsgarantier. Det gør befolkningen tryg og det er vel også rimeligt især ved meget alvorlige sygdomme, hvor det er vigtigt med en hurtig indsats med henblik på helbredelse.

Jeg tænker, at behandlingsgarantien er blevet for at komme, men der er åbenbart ikke fulgt resurser nok med. Så skal der spares! Man tænker: Hvad vil det så gå udover. Vil der bliver længere ventetider andre steder? På sygdomme uden behandlingsgaranti? Hvad med omsorgen?

Hvad med det sundhedsvæsen i verdensklasse som alle politikere taler om og siger de har som mål?

Reaktionen fra formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengård (V) er, at hvis regionerne ikke kan klare opgaven, kan den løses andre steder. Mon ikke han mener privathospitalerne, hvor også regionerne skal betale regningen. Det vil regionernes økonomi nok ikke blive bedre af.

Er der en bevidst strategi om at udstille regionerne som uduelig og samtidig ødelægge et offentligt sundhedsvæsen? Mistanken er nærliggende. Eller tager jeg fejl?

Susanne Engstrøm

Der er mange trusler mod medicinsikkerheden. Reklamer og markedsføring kan være nogle af dem. Det kan være patientens manglende respekt og forståelse for indtagelse af lægemidler. Det kan være så meget. Men ofte skyldes det mangel på den rette information og rådgivning.

Efter min mening er liberalisering af håndkøbslægemidler i mange tilfælde en direkte trussel for medicinsikkerheden. Det bør ikke handle om ideologiske korstog. Det skal handle om sund fornuft og medicinsikkerhed. Det er efter min mening sund fornuft at tage udgangspunkt i virkelighedens verden.

I virkelighedens verden har vi en lovgivning, der har bestemt, at farmakonomer og farmaceuter på apotek skal rådgive om lægemidler. Denne rådgivning er i mange tilfælde med til at ændre forbrugernes adfærd ved indtagelse af medicin – også når det gælder håndkøbslægemidler.

Jeg ser derfor et stort behov for dels at stoppe tanker om en udvidelse af det sortiment, som kan sælges i dagligvarehandlen. Dels at overveje at af-liberalisere flere af de lægemidler, som i dag er i dagligvarehandlen. Det handler om medicinsikkerhed.

Samtidig mener jeg, at der bør være krav om registrering af visse håndkøbslægemidler.

Det jeg forstiller mig er, at vi omkring fx svagt smertestillende lægemidler, næsedråber, fortrydelsespiller, afføringsmidler kunne betragte det, som en slags receptpligtige lægemidler, men at det kan udleveres fra apotek, hvis forbrugeren accepterer at modtage rådgivning samt registrering i den Personlige Elektroniske Medicinprofil.

Apoteket griber ofte mange af disse hændelser gennem vores rådgivning, hvilket øger medicinsikkerheden. Et krav om registrering vil være med til at give bedre medicinsikkerhed, når forbrugeren ved, at egen læge vil kunne se personens lægemiddelforbrug, som kan være en oplysning patienten ikke selv vil komme med i konsultationen.

På Farmakonom Dagen 2009 kom jeg med denne holdning og spurgte tre folketingspolitikere:

- Hvis I politikere vil, at medicinsikkerheden skal blive bedre – så skal der tages konkrete skridt til øgede krav om rådgivning, udlevering af håndkøbslægemidler skal ske af faguddannede personer og der skal for visse lægemidler overvejes registrering.

Det fik jeg ikke klare svare på, men at de da gerne ville overveje og/eller se på det! Men det kan vi jo forsøge at holde dem op på.

Hvad mener du om mine tanker og forslag?

Susanne Engstrøm

Et alvorligt problem blev synliggjort. Og så ruller det frem med løsninger og forslag. Farmakonomforeningen er blevet kritiseret for ikke at komme med forslag, men at vi blot kritiserer.

Det er overordnet det billede, der tegner sig i kølvandet på de sidste to uger med debat på min blog om et forslag fra Danmarks Apotekerforening

Og det er et alvorligt problem, som har udløst en – desværre – kedelig debat. Der er sket en øgning af selvmord med forgiftning med paracetamol blandt unge. Ingen ansvarlige kan tillade sig ikke at forholde sig til det faktum. Debatten har blandt andet medført forslag om at indføre receptpligt for store pakninger af svage smertestillende lægemidler og dermed overdrage opgaven til lægerne, som det sker i nogle lande.

Det har Apotekerforeningen fornuftigt nok reageret på ved at komme med et forslag om at gøre det til farmaceutudlevering. Intentionerne bag forslaget er gode nok. Vi beholder opgaven på apoteket, lægerne bliver ikke yderligere belastede, og forbrugerne har fortsat en rimelig let adgang til at købe de pågældende lægemidler. Så hvorfor reagerer vi farmakonomer så mod forslaget? Det gør vi ikke fordi, vi ikke respekterer farmaceuterne, men fordi vi ikke tror på løsningen og fordi, vi tror, at der skal mere til.

Og så bliver vi faktisk stødte over, at forslaget samtidig kommer til at nedgøre den største faggruppe på apotek. Vi tror ikke på, at det var hensigten, men sådan kom det til at virke.

Farmakonomforeningen støtter Apotekerforeningens intentioner. Vi mener blot, at både farmaceuter og farmakonomer kan levere varen, men nok ikke uden et særligt fokus. Vi mener, at vi skal uddanne farmaceuter og farmakonomer til at kunne løse denne særlige faglige, men især kommunikationsmæssige opgave.

Og så må man vel også overveje, hvad der skal ske med de små pakninger, som i dag kan købes næsten hvor som helst. Hvem kan egentlig være sikker på, at stigningen i selvmord skyldes muligheden for at kunne købe store pakninger, selvom noget kan tyde på det ved sammenligning med andre lande. Men alligevel burde de ansvarlige politikere også overveje at ophæve liberaliseringen af de små pakninger af svagt smertestillende lægemidler.

Vi indgår gerne i en konstruktiv dialog uden hovsa.

Susanne Engstrøm

Jeg har sammen med mange farmakonomer undret mig over et udspil fra Danmarks Apotekerforening i sidste uge. Apotekerforeningen foreslår, at svagt smertestillende lægemidler kun kan udleveres af farmaceuter. Det må da være en skrivefejl. Det er ikke fordi, at jeg ikke synes, at farmaceuter er kompetente til denne udlevering, men har de ikke lige glemt farmakonomerne?

Udgangspunktet er alvorligt! Der er en voldsom stigning i forsøg på selvmord med svage smertestillende lægemidler blandt unge. Jeg kan kun anerkende, at Apotekerforeningen seriøst forholder sig til denne problemstilling. Og jeg er faktisk enig i, at det vil være et meget voldsomt skridt at gøre samtlige svagt smertestillende lægemidler receptpligtige. Det skal også ses i lyset af, at det vil være en meget stor belastning for de praktiserende læger, det vil medføre stor irritation hos forbrugerne og disse lægemidler vil fortsat kunne købes i håndkøb i vores nabolande.

Der er ingen tvivl om, at tilgængeligheden er blevet større efter liberaliseringen af mindre pakninger af smertestillende lægemidler, hvorfor en overvejelse om igen at gøre dem apoteksforbeholdte kunne være nærliggende.

Det vil også være en metode til at skærpe myndighedskravene til apotekets udlevering af disse lægemidler, men er det ikke at kamme noget over, at kun farmaceuter kan udlevere disse lægemidler?

Når jeg undrer mig skyldes det, at langt de fleste udleveringer af lægemidler fra apotek – både receptpligtige og håndkøb – i dag foretages af farmakonomer. Hvad er det så lige, der sker for Apotekerforeningen, når de tager en enkelt gruppe af lægemidler ud til ren farmaceutudlevering?

Det er muligt, at forslaget er tænkt politisk/strategisk, men de nedgør samtidig den største faguddannede gruppe af medarbejdere på apotekerne.

Hvis forslaget blev en realitet vil det betyde, at svagt smertestillende lægemidler ikke længere kan fås på apoteksudsalg. Det samme gælder på en lang række af apoteksfilialer. Og så tør jeg næsten ikke tænke på organiseringen af arbejdet på et apotek: En farmakonom er langt henne i en ekspedition og pludselig skal kunden have et svagt smertestillende lægemiddel – og så skal ekspeditionen overtages af en farmaceut!

Sætternissen må være på spil? Hvad synes du?

Susanne Engstrøm

Klokken er 7,30 og der er nyheder i lokalradioen på DR Midt/Vest. En journalist har læst Farmakonomen og om farmakonomernes nye rolle på Regionshospitalet i Viborg.

Farmakonom Karen Løvig fortæller, at der snart er farmakonomer på alle afdelinger på hospitalet. Opgaven er at mindske fejl i medicineringen, fordi farmakonomerne kommer med viden om medicinen og dosering. Farmakonomerne er skridt foran i planlægningen og tjekker i Den elektroniske patientjournal, så den enkelte afdeling ikke mangler den nødvendige medicin.

”Spændende arbejde” siger Karen Løvig og jeg siger god synliggørelse af farmakonomernes kompetencer.

Hør selv indslaget i dag på http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/HoerNyheder/lyt.htm

Susanne Engstrøm

Det er menneskeligt at fejle, siger et gammelt ordsprog – det er blot vigtigt at lære af sine fejl.

Den sjove fejl i denne uge var da den konservative formand Bendt Bendtsen lige før den sidste partilederdebat inden Folketingsvalget bad Enhedslistens nye håb Johanna Schmidt-Nielsen (troede hun var en piccoline) om at hente ham en kop kaffe. Det gjorde hun ikke, men hun var til gengæld brandgod i sin debat med samme Bendt Bentsen. Så han har nok lært af sin fejl?

Den alvorlige fejl fra vores egen verden er historien om fejlbehandling af en astmapatient i gennem flere år. En ting er – og det er alvorligt nok – at der gennem flere år er brugt en turbuhaler til Berodual og at patienten ikke var informeret om korrekt indtagelse. Helt galt blev det, da lægen, efter fejlen var opdaget, sender patienten til apoteket for at få et ”Tjek på inhalationen” og apoteket blot henviser til indlægssedlen!

Læs hele historien i Farmakonomen nr. 18 og skriv lidt om dine tanker her på bloggen efter at have læst artiklen.

Hvad kan vi alle lære af den fejl?

Susanne Engstrøm

2400 apotekere, farmaceuter og farmakonomer har deltaget i de 21 fællesmøder om Faglig Standarder, hvor nr. 21 blev holdt i København i sidste uge. En lang rejse er slut og det store fremmøde har været rejsen værd.

Det er ikke alle, som mente, at det var en aften værd, men rigtig mange har tilkendegivet, at de har følt sig motiveret efter mødet.

Nu skal standarden udfoldes i hverdagen på apoteket og mange er sikkert allerede godt i gang og har fået nogle erfaringer.

Er der nogle, som vil dele ud af disse erfaringer her på bloggen?

Susanne Engstrøm

- så smukt udtrykkes det af Apotekerforeningen i indlæggene på Fællesmøder om faglig standarder ved skrankerådgivning. Dialog mellem kunde og farmakonom/farmaceut er et skridt videre for den gode faglige information. Gennem dialog bliver informationen målrettet den enkelte kunde. Det kan vi jo godt på apotekerne, men jeg oplever alligevel flere på møderne får en AHA-oplevelse. Det er jo lige det med at stille spørgsmål, som er udfordringen og det som kan være lidt svært i hvert fald i nogle situationer. Og det er dét vi skal være bevidste om og træne.

- Har vi en succes? spørger Sundhedsfagligchef i Apotekerforeningen Lotte Fonnesbæk på møderne. Jeg har hver gang lyst til at række armene i vejret og sig: Ja, vi har! Det her er ikke kun ord. Der er vilje og handling bag fra Apotekerforeningens side. Og der er sørme også masser af vilje at spore, når jeg tænker på det flotte fremmøde på fællesmøderne.

Min drøm billedligt talt er at se en apoteker kommer til møderne i front for sine medarbejdere. Og det ser jeg heldigvis, men ikke nok. Håber det sker i hverdagen – selvom der er vilje hos farmaceuterne og farmakonomerne til to spørgsmål og en information og meget mere, så bliver vi endnu bedre, når vi har en ”ledestjerne”, som leder os på vej med begejstring.'

Har du i øvrigt lyst til at træne lidt kundedialog: Så klik ind på den Gode Kundedialog på denne hjemmeside og få gode råd af kompetente apotekere.

God fornøjelse!

Susanne Engstrøm

Farmakonomforeningen er medudbyder af 20 faglige møder om faglige standarder om skrankerådgivning. Vi er dog ikke blot medudbyder – vi betaler regningen for samtlige deltagende farmakonomer.

Ved at være medudbyder ønsker vi at være med til, at farmakonomer er i fokus for den faglige udvikling på apotekerne. Og vi ønsker, at der skal læres noget på møderne. Det bliver derfor ikke kun en introduktion af de faglige strategier, men også noget om hvordan vi gør i vort arbejde. Derfor står der i overskriften også noget om uddannelse i mødeindkaldelsen. Men lad mig slå det fast med syvtommers søm, at det aldrig kan erstatte en egentlig faglig efteruddannelse. Det er mere en appetitvækker til at gå i gang - også med efteruddannelse.

Nogle medlemmer har kontaktet Farmakonomforeningen for at efterlyse honorering for aftenen, men sådan er det ikke tænkt. Det er tænkt, som et Farmakonomforenings indkaldt møde, hvor vi kan blive lidt klogere. Det blev heldigvis bare muligt at blive klogere sammen med apotekere og farmaceuter – og derfor fællesmøderne. Og en fælles sag i faget.

Det håber jeg, at mange apoteksansatte farmakonomer er enige i og at I vil deltagelse i en god sags tjeneste.

Hvad siger du? Er du enig i Farmakonomforeningens strategi for fællesmøderne?

Susanne Engstrøm

Et eksempel på medarbejderdrevet innovation fra farmakonomfaget er med i en ny rapport fra Rambøl Mannagement, som er udarbejdet for Farmakonomforeningens hovedorganisation FTF.

Under overskriften ”Her er din medicin – og en tegnefilm” beskrives projektet Nonverbal kommunikation, som farmakonomerne Bente Andersen og Jette Wagner, Stevns Apotek har udviklet. Det beskrives, hvordan ideen blev født, da apoteket har en del kunder, som ikke taler dansk og den sprogforvirring det medfører. Om processen med udvikling til endelig brug af it-programmet., som kan bruges til doseringsinformation og symptomafdækning.

Der kommunikeres altså i billeder i stedet for med ord.

Det er også en historie om at sætte nye grænser for sig selv, når programmet skal demonstreres for andre både nationalt og internationalt. Det er en historie om et apotek, hvor alle nu tænker mere innovativt. Og det er en historie om opbakning fra både Apotekerforeningen og Farmakonomforeningen.

I dag er projektet overtaget af Danmarks Apotekerforening med henblik på, at programmet kan anvendes på alle apoteker, hvor det kan findes på Medlemsnettet. Det er dog mit håb, at det bliver endnu mere tilgængeligt i ekspeditionssystemet på apotekerne.

Ideen og dermed it-programmet er genialt. Men en gang i mellem har vi i hverdagens travlhed tendens til at glemme de gode værktøjer. Jeg kunne derfor godt tænke mig nogle indlæg om gode eksempler på erfaringer med Nonverbal kommunikation. Og måske lidt mere fokus på synliggørelse af programmet.

Jeg ser frem til nogle kommentarer.

Susanne Engstrøm