Dagen starter med afhentning af receptmedicin på det lokale apotek. Desværre – vi kan ikke ekspedere recepter! ”Åh nej” tænker jeg straks - endnu en dag, hvor mange farmakonomer får det dårligt!

Det bliver bekræftet i løbet at formiddagen af flere opringninger fra medlemmer, som repræsenterer et bredt udsnit af forskellige reaktionsmønstrer.

Den kampklare: ”Det her må udløse en kæmpe lønstigning til foråret!”

Den desillusionerede: ”Hvordan strejker vi?”

Den overkørte: ”Hvad gør vi – nu har vi alle stresssymptomer”

Den opgivende: ” Nu kan vi heller ikke køre på nødsystemet”

Det virker totalt uprofessionelt, at Pharmanet fortsat kan gå ned og så tre dage i træk! Dataovervågningen må snart blive bedre. Jeg ringer til Apotekerforeningen – igen, igen. De er vel i princippet ikke uenig med mig., men en overhaling fra min side bliver det nu alligevel til.

Og til medlemmerne må jeg fortsat sige: Gør det ikke til jeres problem! I må beskytte jer selv – pas på stressen – og tag det ikke med hjem til familien. Vanskelige og forståeligt vrede kunder må varetages af apotekeren. Det er en af ”glæderne” ved at være selvvalgt chef!

Og det med en lønstigning, synes jeg, er en rigtig god ide!

Susanne Engstrøm