Der er mindst én, som har set en sådan person i den lille provinsby, hvor alle hidtil har levet lykkeligt med hinanden – tror de. Det bliver dog den begivenhed, som ryster mange i byen og får dramatiske følger for flere – og måske med en lykkelig udgang?

Sandheden er jo trods alt bedre end løgnen! Det sker i filmen med det dobbelttydige navn ”Hjemve”! Længes man hjem eller har man ondt ved at være hjemme? Det er i hvert fald en film, som i første omgang virker uvedkommende og ligegyldig. Men efterfølgende kan jeg faktisk ikke slippe den. Episode efter episode skal bearbejdes de næste par dage. Jeg er blevet provokeret af den Hausgårdske underfundighed. Manuskriptet er blevet til i et samarbejde mellem Niels Hausgård og Lone Scherfig.

Jeg vover mig ud i en filmanmeldelse, fordi den nøgne mand måske er apoteker! En af hovedpersonerne i filmen er apoteker i den lille provinsby – i øvrigt med et hav af vagter? – spillet af Lars Kaalund. Den mand skulle aldrig havde været apoteker. Han er mere til fx botanik, da han i dagtimerne er mere i sin have end på apoteket. Det bliver til gengæld passet af fire kvinder, som alle bor på elevgangen. Såfremt de rent faktisk er elever, så overtræder apotekeren loven, da der jo skal være en farmaceut fysisk tilstede, når der sker receptekspedition. Altså, når det sker på et apotek, forstås!

En af kvinder har om end ikke en hovedrolle så dog en ikke uvæsentlig rolle i filmen. Og hun er i hvert fald elev ifølge hende selv. Og nystartet! Jeg vil vædde på, at hun ikke overlever prøvetiden, hvilket jeg dog ikke kan få bekræftet, da filmen ikke varer så længe. Det er dog helt sikkert, at jeg aldrig har mødt en farmakonom eller en farmakonomelev med det særkende.

En enkelt bemærkning omkring kostumerne. Personerne i filmen er faktisk klædt meget nutidigt, men på apoteket bæres de fordums hvide bomuldskitler, som dog gør sig mest om natten, hvor det synes, at apotekeren kun har kittel på, da han møder op på en af sine utallige tilkaldevagter.

Filmen er ikke blevet rost ret meget fx fik den to hjerter i Politiken og i Farmaci tre tabletter ud af fem mulige. Jeg vover mig ud i en vurdering med tildeling af foreningens symbol – morter med pistil!

Jeg giver den tre mortere med pistil! Når den ikke kan opnå fem, skyldes det den manglende respekt for mit elskede fag. Det gav minus én. Det andet minus skyldes, at historien er så svær at fange.

Men den får de tre blandt andet på grund af Ann Eleonora Jørgensens formidable spil. Hun kan uden ord blot med sin udstråling fortælle os meget om hvad Margrethe i filmen tænker. Hun ligner en ren madonna, da hun trues af sit tidligere missionske bagland med, at hun er udsat for Satans værk og sæd. ”Nej” siger hun ”Det er Erlings”. Og hvis man vil forstå den bemærkning bør man se filmen. Og den anden grund er, at den vil der blive talt meget om i faget, så alene af den grund kan den anbefales.

God påske!

Susanne Engstrøm