FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Foreningen


<< Tilbage til listen
Susanne Engstrøm

Formand for Farmakonomforeningen

 

Ring til mig på 3312 0600 

Skriv til mig på mail

eller Skt. Peders Stræde 36

1453 København K

Formandens weblog
Jeg hedder Susanne Engstrøm og er formand for Farmakonomforeningen.

Jeg har pr. 4. oktober 2010 flyttet min blog til www.farmablog.dk - der kan du læse mine nye blogindlæg og deltage i debatten.

 

Alle blogindlæg fra 2010 og frem kan findes på de nye blog, og i venstre spalte kan du fortsat finde mine ældre blogindlæg.

 

Venlig hilsen

Susanne

Endelig fokus på diskretion


07-03-2007 12:00:00
Endelig fokus på diskretion

Apotekerforeningen har fokus på diskretion i apotekernes ekspeditionslokale. Og hurra for det – bedre sent end aldrig.


Jeg har igennem mange år med jævne mellemrum taget den manglende diskretion i apotekernes indretning op til debat. Jeg hilser det derfor meget velkomment, at Apotekerforeningen har taget det op i forbindelse med deres kundeorienterede strategi.


Det er vigtigt at tage udgangspunkt i kundernes behov og jeg er sikker på, at de fleste kunder på apotek vil sætte pris på en indretning, som giver mulighed for diskretion. Det kan handle om adfærd. Det kan handle om diskretionslinier. Det kan handle om søjler ved hver skranke. Og det kan handle om siddende ekspeditioner.


På langt de fleste svenske apoteker kan vi se både stående og siddende ekspeditionsskranker. Det giver mulighed for, at visse kunder fx gangbesværede og/eller ekstra informationskrævende kunder får en rolig og behagelig oplevelse. Det vil også give de ansatte mulighed for mere varierede arbejdsstillinger.


Mulighederne for at indrette apotekerne optimalt med fuld diskretion og med mulighed for en eller flere siddende ekspeditionspladser er selvfølgelig meget forskellige. Men et eller andet kan der altid gøres. Jeg håber, at alle apoteker sammen med personalet vil sætte fokus på den debat. Og i hvert fald ved nyindretning eller ombygning.


Og tænk så en enkelt siddende ekspeditionsplads ind i indretningen både for kundernes skyld, men også for vores egen skyld. Vi har travlt på apotekerne, og vi er for få. Vi skal gerne holde længe på den gode måde. Det handler om diskretion, men også om et godt arbejdsmiljø.


Læs mere i Farmaci fra marts 2007 og giv gerne nogle kommentarer og gode ideer til diskretionstiltag.


Susanne Engstrøm


Kommentarer (nyeste nederst):

Dato:01/04 - 2007 01:43
Navn:Hanne Jensen
Imaginære linier og kommunikationsteori?
Jeg har med stor interesse læst både artiklen i Farmaci og dit indlæg på bloggen, Susanne, da jeg også hører til dem, der får røde ører, når mine veninder fortæller om apoteksbesøg, der har medført at alle lokalets tilstedeværende har vidst hvor på kroppen deres svampeinfektion sad.
Som du skriver, så kan optimering af diskretion handle om adfærd eller diskretionslinier.
Vi har på mit apotek efter ombygning fået søjler til at adskille de enkelte medarbejdere i skranken som vist på fotos i Farmaci-artiklen, hvilket har været en stor hjælp til at opnå bedre diskretion på et fysisk lille apotek i forhold til antallet af kunder.
Vi har ingen fysisk optegnet diskretionslinie, men jeg mener ikke dette er nogen hindring for at vi som fagpersonale sikrer diskretionen ved at være vores rolle bevidst. Fornemmer jeg, at en anden kunde står for tæt eller at den igangværende ekspedition kræver særlig diskretionsafstand, beder jeg gerne kunder indenfor for lille radius om at bevæge sig bag den imaginære diskretionslinie, mens jeg peger på gulvet. Nogle kigger søgende efter linien, men de fleste forstår det som en pæn hentydning og bevæger sig udenfor hørevidde.
Jeg er selvfølgelig enig i, at direkte ekspedition og muligheden for at scanne sygesikringsbeviset er gode værktøjer til bedre diskretion, som bør benyttes.
Derudover har i hvert fald farmakonomer uddannet i nyere tid haft undervisning i kommunikation og herunder redskaber til at opnå diskretion i dialogen både via verbale tiltag, kropsholdning og fysisk placering i forhold til kunden. Selvom man som elev kan have tendens til at fokusere på de naturfaglige fag, viser netop diskretionsproblemet at også de blødere fag er en vigtig del af uddannelsen, for at kunderne skal opleve apoteket som et trygt og behageligt sted, hvor de tør komme.
Alternativet kunne jo være, at kunderne foretrak at købe deres lægemidler enten i dagligvarebutikker hvor der ikke (bør) rådgives eller mere eller mindre fagligt kompetente internetsider. Jeg tvivler på dette ville gavne apotekets placering i samfundet eller medvirke til rationel farmakoterapi.
Jeg mener derfor, at de fysiske rammer, som Farmaci-artiklen meget fokuserer på, er et godt udgangspunkt, men at diskretionen kun opnås, hvis vi som fagpersonale er opmærksomme på at tage aktiv del i processen.

Kommentér indlæg:

Dit navn: 
Din e-mail*:
Overskrift: 
Kommentar: 
Der er lukket for kommentarer på bloggen. Vi henviser til Susannes nye blog på www.farmablog.dk
 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk