|
Og jeg er enig med hende, også når hun kommer med følgende udtalelse: ”Det er som at fodre hunden med sin egen hale”.
Som vælger kan man – og det har jeg – undre sig over politikernes højlydte løfter under valgkampen med at give flere lønkroner til de offentlige ansatte. Valget er over og løfterne skal indfries. Ingen ønsker endnu et hurtigt valg, hvorfor en løsning med Regeringen skulle findes.
Der blev derfor i går pakket en julepakke med flot papir og sløje på adresseret til de offentlige ansatte. Regeringen påstod, at pakken indeholdt et stort lønløft!
Faktum er, at pakken var tom eller i hvert fald indeholdt den udelukkende de penge, som vi helt naturligt vil få i 2009.
1,7 milliarder kroner kommer et år tidligere, men resultatet på bundlinjen efter tre år bliver det samme.
Måske føler politikerne, at det har reddet deres egen bagdel, men troværdigheden er ikke blevet styrket.
Det har i hvert fald ikke hjulpet på de kommende forhandlinger.
Hvor mange gange kan du egentlig bruge de samme penge? Jeg mener kun de kan bruges én gang, men ”politiske penge” kan åbenbart bruges flere gange. Eller?
Susanne Engstrøm |