FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Løn & job


   /upload/images/icon_sendtofriend.gif
Foto: Colourbox

Barsel
I barselloven beskrives forældrenes rettigheder til fravær og dagpenge i forbindelse med fødsel og adoption.

For alle lønmodtagere gælder det, at moderen har ret til fravær med dagpenge i 4 uger før fødslen og i 14 uger efter fødslen. Faderen har ret til fravær med dagpenge i 2 uger i forbindelse med barnets fødsel – orlov skal holdes indenfor de første 14 uger.

 

Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger. Der gives dog kun dagpenge i 32 uger i alt, så forældrene må dele de 32 uger imellem sig hvis de ønsker dagpenge under orloven.

 

Herudover er der forskellige muligheder for fleksibilitet.

 

For eksempel mulighed for forlængelse af orloven, udsættelse af en del af orloven eller delvis genoptagelse af arbejdet.

 

Hvis I som forældre eller kommende forældre vil høre mere om disse muligheder, så kontakt Farmakonomforeningen.

 

Løn under barsel

I Farmakonomforeningens overenskomster er der ret til løn i mindst 6 uger før forventet fødsel. På sygehus og på Pharmakon er der ret til løn 8 uger før fødslen, og i staten og på privat apotek er der løn i 6 uger før fødslen.

 

I alle Farmakonomforeningens overenskomster har moderen ret til løn i barnets 14. første uger.

 

Yderligere lønret udover de første 14. uger afhænger af, hvilket et område man er ansat på:

 

1. Farmakonomer ansat på det offentlige område:

Retten til løn under barselsorloven følger af den såkaldte ”6+6+6”- model i overenskomsten. Det betyder, at hver af forældrene efter de første 14. uger har ret til 6 ugers lønnet orlov samt, at de har 6 ugers lønnet orlov de frit kan vælge fordelingen af.


2. Farmakonomer ansat på privat apotek, Pharmakon og Nycomed:

Overenskomsterne giver hver af forældrene ret til 10 ugers lønnet barselsorlov efter de første 14. uger.


Hvis du er kontraktansat afhænger dine lønforhold under barsel af hvad der står i kontrakten og funktionærloven.

 

Adoption

Reglerne om adoption minder meget om reglerne for barsel. Kontakt Farmakonomforeningen og hør mere om dine muligheder, hvis du er ved at adoptere et barn.


Pension og ferie

På alle overenskomstområder er det aftalt, at der indbetales den sædvanlige pension under den del af orloven hvor der er ret til løn og/eller dagpenge.


Fordi der optjenes pension under den ulønnede del af barslen, optjener man også ret til ferie med løn i den periode. Er du i tvivl, kontakt sekretariatet.

Fakta

Du skal fortælle din arbejdsgiver, at du er gravid senest 3 måneder før forventet termin.

 

Senest 8 uger efter fødslen skal du fortælle din arbejdsgiver, hvornår du genoptager arbejdet.

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk