Farmakonomer på private apoteker er dækket af overenskomsten med Danmarks Apotekerforening.
Den nye overenskomst trådte i kraft 1. april 2008. Du finder den nye overenskomst ude i højre spalte.
Begyndelseslønnen er 23.269 kroner om måneden inklusiv eget pensionsbidrag. Fra 1. januar 2009 indføres et nyt skalatrin 8 for farmakonomer med mere end 20 års lønanciennitet og skalatrin 3 & 4 sammenlægges. Se de aktuelle lønninger i højre spalte.
Oven i kan der aftales kvalifikationtillæg, funktionstillæg og engangsvederlag. Arbejdsgiverens del af pensionsbidraget er10,66 procent af den samlede løn. Du indbetaler selv 5,33 procent.
Du får det samme i løn, uanset hvor i landet du arbejder.
Overenskomsten giver moderen ret til 30 ugers løn i forbindelse med barsel.
Overenskomsten giver også ret til efteruddannelse kompetenceudvikling, løn under sygdom, arbejdstidsregler, pension, fri tjenestedragt osv.