FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Medlem


Medlem  »  Projekter
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

Projekter: Invitation til udvikling
Farmakonomforeningen har 750.000 kroner, som vi gerne vil dele med dig. Penge, som stammer fra dine arbejdsgivere og nu ligger i Farmakonomforeningens udviklingspulje.

 Vil du være med til at bruge dem?


Så læs her:

For at få del i puljen skal du være ansat på privat apotek, og du skal sende os en ansøgning.


Find ansøgningsskema i højre spalte. 


Her beskriver du kort, hvordan dit projekt kan være med til at forbedre jeres arbejdsplads, arbejdsmiljø eller jeres kontakt med kunderne.

 

Du skal forklare

  • · hvordan din ide er nyskabende eller nytænkende,
  • · hvordan den kan inspirere andre apoteker eller farmakonomer.

Du kan søge midlerne alene eller sammen med kolleger.

Søg for eksempel om midler til, at:

  • · udforme projektbeskrivelser
  • · gennemføre og formidle et udviklingsprojektet
  • · eventuel konsulentbistand
  • · mødearrangementer, temadage og træning
  • · få løntilskud.

 Projektudvalg:

Et projektudvalg med repræsentanter fra Danmarks Apotekerforening og Farmakonomforeningen administrerer puljen.

 

 

Fra Farmakonomforeningen:
Christina Durinck - næstformand i Farmakonomforeningen (nr. 3 fra venstre)

Jens Wiene  - faglig konsulent  (der kommer et nyt billed)

 

Fra Danmarks Apotekerforening:
Ilja Søndergaard - bestyrelsesmedlem i Danmarks Apotekerforening (nr. 1 fra venstre)
Mette Gram-Hansen - farmaceut (nr. 2 fra venstre)

 

Du kan læse mere om de enkelte igangværende og afsluttede projekter under "Projekter i Udviklingspuljen" i spalten til venstre.

Fakta

Farmakonomforeningens udviklingspulje giver tilskud til farmakonomers udviklingsarbejde. Pengene skal først og fremmest gå til frikøb af farmakonomer.. Udviklingspuljen på 750.000 kroner er afsat i overenskomsten 2008-2011 med Danmarks Apotekerforening.Derfor kan du kun søge støtte til et projekt, hvis du er ansat på privat apotek.


Der er frist for ansøgningerne til udviklingspuljen den 25. januar og den 19. april 2010.

Læs mere

Kommissorium for udvalget

 

Ansøgningsskema

 

Se hvad dine kolleger har gennemført med støtte fra Udviklingspuljen

 

Coach eleverne i skranken

Elever i skranken kan ofte have brug for hjælp nu og her. Sønderbro Apotek fik den gode ide at udvikle et lettilgængeligt redskab, der kan coache elever i skranken ved hjælp af et kartotek med cases, der tager udgangspunkt i kundesituationer.

Apoteket har fået løntilskud på 205 timer, 4.700 kroner til foto, 2.500 kroner til tryk og ca. 1.000 kr. til indeks af plastik.

Undgå fejl på recepter

Lægesekretærer udfylder ofte recepterne for den praktiserende læge med mange forkortelser, der giver risiko for fejl.

Holstebro Løveapotek har fået støtte, der svarer til frikøb af medarbejdere i 55 timer samt 220 kroner til porto Midlerne er gået til at udvikle et projekt, der skal bekæmpe fejl på recepter, blandt andet gennem direkte kontakt til lægesekretærerne i almen praksis.

Hjælp kunderne videre

Når apotekets ansatte ikke har den nødvendige ekspertise til at rådgive kunden, henviser de ansatte kunden til andre i sundhedsvæsenet. Men det er ikke altid kunden følger rådet.

Steno Apotek I København har fået støtte til at frikøbe medarbejdere I 2 x 20 timer, så de kan udvikle et projekt, der skal sikre, at kunden følger apotekets rådgivning.

Herudover har apoteket modtaget 4.000 kr. til konsulentbistand fra en læge og 6.000 kr. til øvrige udgifter.

Fotos: Thomas Willads


Kontakt

Næstformand

Christina Durinck

Tlf. 2680 2303 

 


 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk