Elevbestyrelsen er omdrejningspunktet i aktiviteterne for eleverne og din vej til indflydelse i Farmakonomforeningen.
Elevbestyrelsens arbejde i Farmakonomforeningen er både spændende og meget alsidigt. Det er et arbejde, hvor bestyrelsen stort set selv sætter dagsordnen, ud fra hvilke tiltag der kunne være interessante i den givne periode. Der holdes 4 årlige møder, hvor bestyrelsen samles inde hos Farmakonomforeningen i København. Her diskuteres de forskellige punkter på dagsorden - et fast punkt er som regel elev-weekenden, som holdes i første kvartal af det nye år.
Elevbestyrelsens sammensætning
Elevbestyrelsen består af fem bestyrelsesmedlemmer fra hver sin region og en elevformand. Bestyrelsen vælger i fællesskab en næstformand, der skal være klar til at træde til ved formandens fravær.
Formanden sidder samtidig med i Hovedbestyrelsen, hvor denne har et mandat på lige fod med de andre bestyrelsesmedlemmer. Hovedbestyrelsen holder ca. 10 møder årligt - det er unik chance for at blive hørt som elev.
Hvad gør elevbestyrelsen for dig?
Elevbestyrelsen sætter i den kommende periode fokus på indkøringen af den nye uddannelse. Al begyndelse er svær, og elevbestyrelsen vil derfor holde nøje øje med, hvordan eleverne trives med den nye uddannelse.
Derudover har bestyrelsen kontakt med Pharmakon, hvor vi hjælpes om at gøre uddannelsen så god som muligt. Det kunne være samtale om eventuelle problemer i forbindelse med skoleopholdene, hvor vi i samarbejde kigger på mulige tiltag.
Som elev har du nogle lidt andre vilkår på din arbejdsplads end dine uddannede kolleger. Derfor følger elevbestyrelsen med i elevernes vilkår på apotekerne og Farmakonomforeningen er parat til at gribe ind, hvis en elev får problemer i sin elevtid.
Foreningsarbejde er ikke blot spændende men også meget givende, man får et indblik i en hel anden verden. Ønsker du at høre mere om vores arbejde, kan bestyrelsen kontaktes pr. e-mail.
Elevsektionens årsmøde - Elevweekenden
Elevtiden er ikke kun uddannelse og hårdt arbejde. Det er også socialt samvær og diskussioner om dit fag, din uddannelse og din fremtid.
Et af årets højdepunkter for eleverne er elevsektionens årsmøde, der arrangeres af elevbestyrelsen, hvor der også er faglige indslag, underholdning og meget, meget mere.
På årsmødet er der både faglige indslag, mulighed for at møde elever fra alle årgange og hold og ikke mindst valg af elevbestyrelse. Når man er valgt, sidder man i bestyrelsen ind til næste valg, hvor man har mulighed for at blive genvalgt, blot man ikke er tredje års elev.
I 2012 afholdes elevsektionensårsmøde - også kaldet elevweekenden d. 3. og 4. marts.
Der åbnes i januar 2012 for tilmeldingerne til elevweekend. Vi byder på et fagligt og festligt program med debat, socialt samvær og elevårsmøde. Elevweekenden er for alle Farmakonomforeningens elevmedlemmer.
Det er gratis at deltage i elevweekenden, og vi dækker din transport, hotelophold, forplejning og udgift til apoteket hvis du skulle have været på arbejde.