FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Netværk


Tillidsrepræsentanten er farmakonomernes advokat på arbejdspladsen. Foto: Thomas Willads

Tillidsrepræsentanter
Tillidsrepræsentanten er farmakonomernes advokat på arbejdspladsen og skal varetage deres interesser.

Tillidsrepræsentanten skal sikre, at overenskomsten bliver overholdt og kan for eksempel hjælpe dig med at tjekke om din lønseddel er rigtig, at du får den rigtige pension eller om du har mulighed for at få et tillæg for en særlig funktion.

 

Du kan også få støtte til at få løst samarbejdsproblemer i forhold til kolleger og ledelse.

 

Uddannelse af tillidsrepræsentanter

Som tillidsrepræsentant har du brug for faglig sparring og for at få ajourført din viden løbende. Farmakonomforeningen klæder dig på til de faglige udfordringer gennem et grundigt kursusforløb.

 

På kurserne opfordrer vi til, at der bliver dannet netværk, som du kan støtte dig til fremover.

 

Foreningen indbyder desuden til årlige temadage for tillidsrepræsentanter fra de enkelte sektioner.

 

Du får tilsendt et særligt TR-Info.

 

Har du lyst til at starte dit eget netværk, kan du melde dig som tovholder, se spalten til venstre.

 

Du kan også ved at kontakte foreningen få en liste over tillidsrepræsentanterne i dit lokalområde.

 

Nyvalgt TR

Er du nyvalgt tillidsrepræsentant, skal du anmelde valget til foreningen. Download anmeldelsesblanketter i højre spalte.

 

 

Fakta
Der er ca. 300 tillidsrepræsentanter i Farmakonomforeningen.

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk