FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt



10/12 - 2008
Apoteksudsalg i Ølby til filial - Køge Boholte Apotek
Lægemiddelstyrelsen har sendt en strukturanalyse for at få fastlagt, om der er grundlag for at omdanne apoteksudsalget i Ølby Centret til en apoteksfilial.

Farmakonomforeningen har den 21. december 2007 modtaget høringsmaterial fra Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med at apoteker Lene B. Damgaard, Køge Boholte Apotek den11. juni 2007, har ansøgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilladelse til at konvertere apoteksudsalget i Ølby Centret til en apoteksfilial.

 

Høringsmaterialet er den 4. januar 2008 sendt til kommentering blandt de berørte medlemmer.

 

Farmakonomforeningen har den 21. januar 2008 sendt høringssvar til Lægemiddelstyrelsen, hvoraf det fremgår at foreningen støtter Lægemiddelstyrelsens forslag om at omdanne Ølby apoteksudsalg til en filial.  Du kan læse Farmakonomforeningens høringssvar her.

 

Farmakonomforeningen modtog den 19. maj 2008  Lægemiddelstyrelsens indstilling til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, hvoraf det fremgår, at Lægemiddelstyrelsen indstiller, at ansøgningen om oprettelse af en apoteksfilial i Ølby ikke imødekommes, da man ikke finder, at der på nuværende tidspunkt er et forsyningsmæssigt behov herfor. Læs indstillingen her

 

Farmakonomforeningen har den 30. oktober 2008 modtaget afgørelsen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ministeriet tilslutter sig Lægemiddelstyrelsens indstilling om, at ansøgningen om oprettelse af en apoteksfilial i Ølby på nuværende tidspunkt  ikke kan imødekommes. Læs her

 

Farmakonomforeningen har den 8. december 2008 modtaget en ændret afgørelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse omkring Ølby Centret. Efter den første afgørelse klagede apotekeren og ministeriet måtte behandle sagen endnu en gang. Den nye afgørelse medfører, at ministeriet er vendt 180 grader og nu har godkendt omdannelse af udsalget til en apoteksfilial i Ølby. Læs afgørelsen her.

« Tilbage til Afsluttede struktursager

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk