Apoteker Else Skov Villadsen, Brande Apotek ønsker at opgive bevillingen med udgangen af april 2009.
Apoteker Henning Lukasen, Videbæk Apotek ønsker at opgive bevillingen snarest mulig.
Farmakonomforeningen har den 15. december 2008 modtaget høringsmateriale fra Lægemiddelstyrelsen vedrørende apoteksstrukturen i området omkring Videbæk og Brande apoteker.
Notatet har været til høring hos regionsformanden og de berørte medlemmer. På baggrund af de indkomne svar har formandskabet behandlet sagen.
Farmakonomforeningens svar til Lægemiddelstyrelsen af 15. januar 2009 kan læses her.
Farmakonomforeningen har den 22. januar 2009 modtaget Lægemiddelstyrelsens indstilling til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Læs her.
Lægemiddelstyrelsen indstiller på baggrund af de anførte begrundelser i høringsforslaget og de indkomne høringssvar, at Videbæk Apotek omdannes til en apoteksfilial og tilknyttes Ringkøbing Løve Apotek. Lægemiddelstyrelsen foreslår endvidere, at apoteksfilialen i Kibæk omdannes til et apoteksudsalg og tilknyttes Herning Løve Apotek, og at Brande Apotek omdannes til en apoteksfilial og tilknyttes Give Apotek.
Farmakonomforeningen har den 6. april 2009 modtaget afgørelsen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Ministeriet tilslutter sig Lægemiddelstyrelsens indstilling om at Videbæk Apotek omdannes til en apoteksfilial og tilknyttes Ringkøbing Løve Apotek, at apoteksfilialen i Kibæk omdannes til et apoteksudsalg og tilknyttes Herning Løve Apotek, og at Brande Apotek omdannes til en apoteksfilial og tilknyttes Give Apotek. Læs her.