Apoteker Mogens Elgaard ønsker at opgive bevillingen til Fjerritslev Apotek med udgangen af juni måned 2010.
Farmakonomforeningen har den 1. maj 2009 modtaget høringsforslag fra Lægemiddelstyrelsen vedrørende apoteksstrukturen i området omkring Fjerritslev Apotek.
Notatet har været til høring hos medlemmerne og hos regionsformanden. På baggrund af de indkomne svar har formandskabet behandlet sagen.
Farmakonomforeningens høringssvar af 19. maj 2009 kan læses her.
Farmakonomforeningen har den 3. juni 2009 modtaget Lægemiddelstyrelsens indstilling til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. På baggrund af de anførte begrundelser i høringsforslaget og indkomne høringssvar, indstiller Lægemiddelstyrelsen at Fjerritslev Apotek omdannes til en filial og tilknyttes Thisted Svane Apotek med Frøstrup Apotek som et apoteksudsalg. Samtidig foreslås at Brovst Apotek omdannes til en filial af Saltum/Aabybro Apotek. Læs her.
Farmakonomforeningen har den 18. august 2009 modtaget afgørelsen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ministeriet tilslutter sig Lægemiddelstyrelsens indstilling, at Fjerritslev Apotek omdannes til en filial og tilknyttes Thisted Svane apotek med apoteksfilialen i Frøstrup, som omdannes til et apoteksudsalg, og at brovst Apotek omdannes til en filial af Saltum/Aabybro Apotek. Afgørelsen indeholder fortrolige oplysninger om bl.a. omsætningstal som er fjernet. Læs her.