– Hvis jeg skulle starte med at studere nu, ville jeg vælge psykologi, siger 29-årige Kamila Krzeminska. Hun er apotekstekniker og arbejder på et apotek, som ligger i et af de mange storcentre, der de seneste år er skudt op i omegnen af Gdansk i det nordlige Polen.

Da Kamila blev student, valgte hun at læse miljøbeskyttelse på universitetet i Gdansk. Men det gjorde hun kun et halvt år.

– Jeg var bange for, at jeg ikke kunne få job, så i stedet besluttede jeg mig for at blive apotekstekniker ligesom min mor. Det var nok hende, som havde indflydelse på mit valg. Når jeg som barn besøgte hende på arbejdet, kunne jeg rigtig godt lide det, fortæller Kamila og understreger, at hun er godt tilfreds med, at hun er blevet apotekstekniker.

Åbent alle dage

De er fire apoteksteknikere og to farmaceuter på Kamilas arbejdsplads, og de udfører det samme arbejde. Blandt andet sælger de medicin, udregner priser på hjemmelavet medicin, giver råd og vejledning omkring medicin og behandling af sygdomme, tjekker medicinleverancer og fylder varer på hylderne. Desuden fremstiller de medicin, for eksempel cremer, næsedråber, sirup med kodein og forskellige piller i pulverform til børn og ældre, så de undgår at sluge piller. Tidligere fremstillede de også urtemedicin på apoteket, men det gør de ikke længere.

Apoteket har åbent alle ugens dage til kl. 21 eller 22, og Kamila arbejder lidt mindre end fuld tid, som i Polen er 40 timer om ugen. Ugens fem første dage arbejder hun seks timer om dagen på forskellige tidspunkter. Desuden arbejder hun 12 timer en lørdag om måneden. Det er frivilligt for de ansatte, om de vil arbejde om søndagen. Hvis man siger ja, får man cirka 300 kr. mere for en seks timers arbejdsdag i forhold til arbejde på hverdage.

– Ifølge arbejdsloven skal man have en fridag, når man arbejder om lørdagen eller om søndagen. Men mange private apotekere vælger at give penge i stedet. Også selvom det ikke er lovligt, fortæller Kamila.

Bonus og gratis varer

Kamila tjener 4.300 kr. (2.150 zloty) om måneden efter skat. Og det er en rimelig god løn.

– Normalt tjener apoteksteknikere 2.000 – 2.500 zloty om måneden på fuld tid, siger Kamila og fortæller, at de på hendes arbejdsplads desuden har en række goder, som også tæller med. Blandt andet får alle ansatte 300 zloty i bonus til jul og 200 zloty til påske.

– For nogle år siden – før jeg blev ansat – havde alle på apoteket deres eget password på kasseapparatet, så man kunne se, hvor meget hver især solgte, og så fik man en personlig bonus. Jeg er glad for, at det system er afskaffet, for det kan let give en dårlig stemning, fordi man konkurrerer indbyrdes, mener Kamila.

Et andet gode er, at de ansatte af og til får lov til at tage nogle varer fra apoteket uden at betale. Det sker især, når omsætningen har været god.

Det er også ejeren af apoteket, der betaler gruppelivsforsikring og ansvarsforsikring for sine ansatte. Selvom ansvarsforsikringen er obligatorisk, er det på mange andre apoteker de ansatte selv, som skal betale de 50 zloty om måneden, den koster.

Ikke i fagforening

I Polen er kun 16 procent af alle ansatte i fagforening. Og især i private virksomheder er det ikke almindeligt at være i fagforening.

Kamila fortæller, at der er en fagforening for apoteksteknikere, og at den blandt andet arbejder på, at apoteksteknikeruddannelsen skal være en bacheloruddannelse eller i det mindste give merit, så man ikke skal starte helt forfra, hvis man er apotekstekniker og vil være farmaceut.

– Hvis det var muligt at læse videre, ville jeg være interesseret, siger Kamila.

I fagforeningen diskuterer de også løn- og arbejdsforhold for de ansatte. Men selvom det er vigtige emner, er Kamila ikke medlem.

– Hvis man er medlem af fagforeningen, forventes det, at man deltager i møder. Det har jeg ikke tid til, fordi min mand har meget travlt. Men måske engang i fremtiden, siger hun med et skælmsk smil, som tydeligt viser, at fagforening ikke har første prioritet.

En travl mand

Første prioritet har til gengæld Kamilas mand og deres fireårige datter. De tre bor i en lejlighed tæt på Kamilas arbejde. Om dagen bliver datteren som regel passet af Kamilas svigermor, som er på pension. Også Kamilas mor, der stadig arbejder som apotekstekniker, passer datteren af og til. Begge bedstemødre bor omkring en halv times kørsel i bil fra Kamilas arbejdsplads, så der går lang tid hver dag med at bringe og hente. Da Kamilas mand er selvstændig og arbejder meget, er det mest Kamila, der tager sig af datteren og det hjemlige.

Kamilas mand er 31 år, maskiningeniør og har eget firma, hvor han sælger og installerer aircondition og køleanlæg. I de seks år, han har haft eget firma, er det gået rigtig godt. Men nu begynder han at mærke, at kunderne er mere tilbageholdende på grund af krisen. Og det bekymrer ham.

– Han er lidt bange for fremtiden, fordi han har taget lån til at købe en lagerbygning. Men heldigvis var sidste år godt, så vi har sparet lidt op, fortæller Kamila.

De vil gerne have et barn mere om et par år. Men Kamila er alligevel ikke helt sikker.

– Min mand arbejder ti timer om dagen. Og jeg ønsker ikke at gå hjemme. Jeg vil være aktiv. At tage sig af to børn alene vil være for hårdt, siger Kamila.

Er godt tilfreds

Selvom mange unge polakker i disse år tager til udlandet for at arbejde, er det ikke aktuelt for Kamilas lille familie.

– Jeg tænkte lidt på det, før jeg blev gift. Men nu, hvor min mand har egen forretning, vil vi ikke tage til udlandet. Vi ville måske tage af sted, hvis vi var tvunget.

– Det vigtigste for mig er et godt helbred og at være tilfreds med det, jeg laver. Og det er jeg, siger Kamila Krzeminska.