Farmakonomer savner synliggørelse af deres fag – både over for kolleger i andre sundhedsfag og generelt i befolkningen.

Det er en af konklusionerne af Arbejdslivsundersøgelsen, der netop er færdiggjort af analyseinstituttet Ziirsen Research. Det manglende kendskab til farmakonomer skyldes efter al sandsynlighed, at farmakonomuddannelsen fremstår »lidt usynlig« og »ikke er så godt brandet«, fremgår det af Ziirsens konklusioner. I forlængelse af ovenstående viser det sig derfor også, at flere kommer ind på farmakonomuddannelsen ved en tilfældighed. At de så til gengæld er meget glade for deres fag og uddannelse, når de først er i gang, er en anden sag.

Farmakonomforeningen gennemfører løbende undersøgelser, der ligesom denne nye viser, at farmakonomer er meget tilfredse med både deres faglige organisation, deres uddannelse, efteruddannelser og nye kompetencer, ligesom de oplever store udviklingsmuligheder i jobbet. I det hele taget har farmakonomer en god fornemmelse for »det gode arbejdsliv«, og hvad der skal til for at skabe og vedligeholde det.

Homogene farmakonomer

Homogeniteten, den tætte forbindelse og positive opfattelse af Farmakonomforeningen samt det gode arbejdsliv betyder til gengæld også, at farmakonomer nok er tilfredse med deres tillidsrepræsentant (TR), men måske ikke tillægger TR-rollen så stor betydning. Rapporten konkluderer, at det er som om, farmakonomer ikke føler, de »behøver« en TR i hverdagen. Ziirsen anbefaler derfor det politiske bagland at vurdere, hvordan TR-funktionen bedst muligt kan tilrettelægges, så den giver mest mulig værdi for farmakonomer.

Ziirsen har i denne undersøgelse, som har bestået af såvel en række kvantitative som kvalitative interviews af farmakonomer i forskellige jobfunktioner og arbejdspladser, også kunnet konkludere, at der groft set findes tre forskellige typer farmakonomer.

Arketypen – De veltilpassede – udgør således den største gruppe (i størrelsesordenen 70-75 procent). De trives godt med de faste rammer i apoteksverdenen. De efterspørger positive historier og ser Farmakonomforeningen som et sikkerhedsnet, de er glade for at være tilknyttet. Udfordrerne (omkring 20-25 procent) søger indflydelse og ansvar og forfølger nye muligheder, for eksempel som ledere. Springerne (5-10 procent) er, som ordet antyder, altid på vej et andet sted hen. Mange af denne type vælger at videreuddanne sig – eventuelt skifter de helt uddannelsesspor.

Flere hverdagshistorier

Undersøgelsen viser også, at farmakonomer er glade for fagbladet (Farmakonomen), men ønsker flere konkrete historier fra hverdagen, mens den faglige viden i stigende grad opfattes som noget, der bør findes for eksempel på hjemmesiden. Farmakonomer i de mindre grupper, som det offentlige og lægemiddelindustrien, ønsker til gengæld mere fokus på deres områder, end tilfældet er nu.

Blandt udfordringerne for Farmakonomforeningen nævner Ziirsen »det sundhedsfaglige og sammenhæng-en med det kommercielle«. Resultaterne viser nemlig, at nogle farmakonomer specielt på apoteksområdet oplever et stigende merkantilt fokus.

For at være god i jobbet, skal man også være god til at sælge. Farmakonomer ønsker at fastholde troværdigheden og den faglige lødighed, men samtidig er der forståelse for, at der skal findes en ligevægt mellem sælgerrollen og den sundhedsfaglige person.

Andre udfordringer, vil ifølge Ziirsen, være øget fokus på lederkurser, da flere og flere påtager sig lederansvar uden at få et formelt ansvar, fordi de ikke er farmaceut-er. Og i samme boldgade ligger en voksende anerkendelse af apotekerens lederrolle. Fortsat mange er mindre tilfredse med deres leder.

Farmakonomforeningen er i fuld gang med at udbrede kendskabet til og resultaterne af Arbejdslivs-undersøgelsen på medlemsmøder over det ganske land. Her møder Susanne Engstrøm medlemmerne og deres holdninger og får input til undersøgelsens resultater.