FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Fagbladet  »  Artikler  »  Arbejdslivsundersøgelsen
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

2010/09 Arbejdsliv i et nyt perspektiv
Med den nu afsluttede Arbejdslivsundersøgelse håbede Farmakonomforeningen blandt andet at finde ind til kernen bag det store nej ved sidste overenskomst i 2008. I mellemtiden kom en finansiel verdenskrise på tværs. En krise, der har ændret mange menneskers måde at tænke på, og det gælder også farmakonomer i en eller anden grad

Det erfarede Farmakonomforeningens formandskab, Susanne Engstrøm og Christina Durinck, på flere af de medlemsmøder om Arbejdslivsundersøgelsen, der har været afholdt rundt i landet i løbet af foråret. De fleste resultater og konklusioner kom ikke bag på medlemmerne. Hverken hvor det gælder ledelse, som fortsat kræver mere fokus og bedre ledelseshåndtering fra apotekernes side, og synliggørelse af farmakonomuddannelsen, så valget ikke sker som en tilfældighed, og mersalgsproblematikken, som flere og flere fortsat mener ikke går ud over fagligheden.

 

Det psykiske arbejdsmiljø

Men når det kommer til kernepunktet: det psykiske arbejdsmiljø, der under sidste overenskomstforhandlinger i 2008 fik en på hattepulden, så er det heldigvis blevet bedre.

– Vi påvirkes alle af det samfund, der omgiver os. Lige nu er der en krise, som påvirker os. Perspektivet er, at vi kom fra en overenskomstsituation i 2008, hvor kravene var store fra hele sundhedssektorens medarbejdere, til en situation, hvor vi gennemlever en økonomisk krise. Og sideløbende med, at vi har afholdt møder om Arbejdslivsundersøgelsen, er der løbende indgået forlig på det store arbejdsmarked. Alt dette betyder, at også farmakonomer forholder sig anderledes end tidligere. Farmakonomer har måske ikke mistet job, men næsten alle kender en, som har mistet et job, så det er en anden realitet. Derfor hæger vi om det, vi har. Så selvfølgelig har det i udpræget grad påvirket diskussionen på møderne, siger Susanne Engstrøm.

 

Et bedre arbejdsmiljø

– Det vi særligt har fokuseret på er at forstå, hvorfor arbejdsmiljøet, som var det store kritikpunkt i 2008, nu efter Arbejdslivsundersøgelsen ikke eksisterer som problem i samme grad. Vi har erkendt, at ud over det præg, krisen har sat på holdningen til ens arbejde, som Susanne nævnte, så har farmakonomer savnet anerkendelse fra deres arbejdsgivere. Anerkendelse for blandt andet det store arbejde, der har været udført i forhold til udfordringerne med it netop op til OK08, understreger Christina Durinck.

 

– Vi har derfor tydeligt mærket, at det betyder noget, at vi på møderne kunne nævne, at vi faktisk nu hører Apotekerforeningen centralt rose farmakonomernes arbejde. Farmakonomer gjorde et stort stykke arbejde i forhold til indførelsen af ny it, men manglen på anerkendelse dengang betød faktisk, at vi fik nejet til overenskomsten. Nejet var farmakonomernes mulighed for at sige: nu er det nok, fortsætter Christina Durinck.

 

– Selvfølgelig var det også løn og forhåbninger og andre ting, der blev sagt nej til. Men det var helt klart den manglende anerkendelse af farmakonomernes store arbejde, som fik mange til at sige, nu er det nok, tilføjer Susanne Engstrøm.

 

Glade for faget

Arbejdslivsundersøgelsen har som tidligere omtalt vist, at størstedelen af farmakonomerne føler, de har en faglig organisation, som varetager deres tarv på allerbedste vis. Uanset om man er ansat på apotek, i industrien eller på sygehus. Samtidig nikker både næstformand som formand ja til den generelle opfattelse af, at farmakonomerne er glade for deres fag og job.

 

– Vi har tydeligere mærket, at farmakonomer er meget glade for deres uddannelse og føler, de har kompetencer, som sætter dem i stand til at hjælpe befolkningen med at håndtere medicin på forsvarlig vis, forklarer Christina Durinck, der som næstformand har arbejdsmiljø som mærkesag.

 

På samme måde kan man anskue farmakonomernes forhold til apotekets fokus på mersalg. Også her er der fundet en balance, hvor rådgivning om lægemidler fortsat har den vigtigste plads.

 

– Vi har efterhånden måttet lære at agere i et økonomisystem, hvor vi er afhængige af at sælge andre varer på apotekerne. Det er hverken smukt eller godt, men jeg synes, farmakonomerne er blevet gode til at forholde sig til det, tackle det og agere i det. Og medlemsmøderne viser, at farmakonomer føler, de er sat i verden for at gøre en forskel på lægemiddelområdet, forklarer Susanne Engstrøm.

 

God service

– Det er blevet acceptabelt at have den indstilling, at det ikke er dårligt at kunne sælge nogle flere apoteksvarer til borgerne, hvis de har behov for det. Vi kender vel alle til den gode følelse, det giver, når man køber et tillægsprodukt, der gør den oprindelige vare til en særlig god oplevelse. Jeg kalder det god service, tilføjer Christina Durinck.

Møderne har mere end noget været en inspirationskilde til farmakonomer over hele landet. Arbejdsmiljøet som helhed scorede flotte point, og flere af de fremmødte kom med eksempler på det gode arbejdsmiljø, blandt andet skemalagte vand-, gymnastik og andre gå-fra-pauser.

 

– Vi oplever, at mange føler et selvansvar for det gode arbejdsliv. Det gode kollegiale samarbejde er vigtigt, og de helt lavpraktiske ting som for eksempel at tage en lille pause, når behovet er der, skaber kvalitet i arbejdslivet, siger Christina Durinck.

 

Ønsker og krav

Medlemsmøderne blev også indledningen på indsamling af overenskomstkrav for 2011. Som gimmick skulle hver deltager aflevere tre ønsker eller krav for at inspirere formandskabet til de kommende forhandlinger.

 

– Historien gør, at vi gerne vil ud og debattere forventningerne mere end en enkelt gang inden 2011. Jeg tror, mødedeltagerne har været tilfredse med at få et overblik over, hvordan økonomien og situationen ligger lige nu for at finde en naturlig balance for, hvad man kan forvente og dermed kræve næste år, forklarer Susanne Engstrøm.

– Det historiske resultat fra 2008 ved farmakonomer godt, vi ikke får en gang til. Men medlemmerne forventer, at vi kæmper så meget, vi kan – i forhold til hvordan situationen er i 2011, siger Christina Durinck.

Hovedparten af de fremmødte på forårets ni medlemsmøder var fra apoteksområdet, men heldigvis var også de offentligt ansatte godt repræsenteret.

Arbejdslivsundersøgelsen giver jo nogle generelle resultater for farmakonomer på alle områder, hvorfor vi løbende forsøger at orientere om konklusioner i bred forstand. Og resultaterne skal fortsat debatteres i regioner og sektioner på efterårets årsmøder og med alle tillidsrepræsentanter. Vi kan heldigvis glæde os over, at de input, vi får vedrørende deres medlemskab af deres forening, fortsat tyder på meget stor opbakning til Farmakonomforeningen og vores fokusområder, konstaterer Susanne Engstrøm.

Og både formanden og næstformanden har været meget glade for de mange møder om Arbejdslivsundersøgelsen, hvor de fremmødte medlemmer var meget involverende, og der var alle steder stor debatlyst. De fik meget ros med hjem, men også ris og især masser af inspiration til at arbejde videre med.

« Tilbage til Arbejdslivsundersøgelsen

Hvad mener medlemmerne?

Anne Grete Rasmussen, souschef, Hvalsø Apotek

Det har været en god ide, at formandskabet (Susanne Engstrøm og Christina Durinck) har været på landsturne med konklusioner på Arbejdslivsundersøgelsen. Vi har været tvunget til at forholde os til resultaterne, og hele projektet er langt fra gået i glemmebogen. Personligt har jeg hæftet mig meget ved undersøgelsens ledelsesproblematik: at mange fortsat giver udtryk for, at de har en dårlig og/eller usynlig ledelse. For mig er det undervejs i forløbet og efter evalueringen af Arbejdslivsundersøgelsen blevet tydeligt, at vi selv er nødt til at påtage os et vist ansvar for at få det gode arbejdsliv. Når jeg lytter til alt bøvlet med, at visse kolleger synes, at dit og dat er for dårligt i forhold til ledelsen af en arbejdsplads, så bliver det hele tiden mere klart for mig, at vi selv må finde de gode argumenter frem for at bryde med nogle dårlige vilkår. Vi skal sætte os sammen, lytte til hinanden og blive bedre til at omgås hinanden. Ved selv at påtage os ansvaret for et bedre arbejdsliv, når vi efter min mening ligeså langt som ved at brokke os.

 

Birgitte Jørgensen, Vaisenshus Apotek

Generelt er det nok sådan, at vi på grund af den økonomiske krise holder utilfredsheden mere tilbage nu i forhold til sidste år, hvor Arbejdslivsundersøgelsen blev foretaget. Som det blev nævnt af Susanne Engstrøm, er farmakonomer ikke selv udsatte for at miste job, men vi kender alle nogen, der er blevet ramt.

En anden ting er, at man kan blive grebet af en vis form for gruppepres, hvor man stresser hinanden til enighed om, at der er en masse problemer. Jeg er af den opfattelse, at man må tage de pauser, man har brug for, selvfølgelig under hensyntagen til, at der stadig er nogen i skranken. På samme måde har jeg det med de unge, der lige har skabt familie. De skal have lov til at gå tidligere, og så må vi andre jo bare møde senere. Vi skal snakke om udfordringerne og hjælpe hinanden med løsningerne.

 

Berit Kildegaard, Nykøbing Sj. Apotek

Arbejdslivsundersøgelsen og møderne mellem formandskabet og medlemmerne omkring samme viser, at vi farmakonomer på apotek er vores egen værste fjende. Vi er så godt opdraget og dygtige til at overholde ventetiderne i kundekøen, at vi ikke går på toilettet, når vi skal. At vi ikke går ud og drikker et glas vand, selvom vi trænger, og ikke går ud og vender en omgang i opholdsrummet for at ryste tankerne lidt på plads igen.

Jeg forestiller mig ikke, uanset leder og ledelse, at nogen vil opponere mod, at vi går på toilettet, når vi skal – eller smutter ud efter en tår vand, hvis vi er tørstige. Derfor er det helt hen i vejret at foreslå betalt frokostpause ved næste overenskomstforhandlinger, så vi kan blive pålagt at tisse i frokostpausen. Vi skal tage den tid, vi har behov for. Ikke skemalægge tissepauser som en formel overenskomstaftale.

 

Pernille Nielsen, souschef, Faaborg Apotek

Som leder er jeg i stigende grad blevet bekendt med – dels vigtigheden af at informere personalet, når der skal ske ændringer ved ansættelser af personale og elever, men også meget med vigtigheden af at synliggøre, at ikke alle ledelsesbeslutninger skal offentliggøres her og nu. En flad ledelsesstruktur er vigtig, fordi personalet skal have adgang til informationer. Hos os sker det løbende på morgenbriefinger, men også på intranettet, så den, der har fri eller er sygemeldt, ikke har nogen undskyldning for ikke at holde sig orienteret. Jeg oplever hele tiden, at den nyere generation af apotekere har mere fokus på ledelse. Ikke bare på vigtigheden af den gode ledelse, men på at kvalificere sig gennem kurser – og for mit eget vedkommende også gennem ledelsesnetværk blandt farmakonomer. Det kan jeg kun opfordre alle – farmaceuter som farmakonomer – til at danne og bruge.

 

Trine Ingildsen, Apoteket Ørnen, Odense

Hele grundlaget for at jeg blev farmakonom var, at jeg kunne tilegne mig en masse teori og kompetencer for at hjælpe mennesker med rådgivning om medicin og medicinhåndtering. Det var det, der fængede, og som lød utroligt spændende. Men i praksis er alting blevet anderledes, end jeg forventede. Jeg føler aldrig, jeg har tid til at bruge min viden på kunderne. Vi har altid travlt – og det er ærgerligt, at kunderne ikke ved, hvad de går glip af. De har jo ingen anelse om, hvem vi er, og hvad vi kan. Jeg savner info-kampagner, som synliggør farmakonomernes kompetencer og viden, så kunderne får øjnene op for, hvad vi kan gøre for dem. Hvis ræset fortsætter i samme tempo, så tror jeg ikke, jeg fortsætter på apotek.

 

Lillian Schultz, Sct. Hans Apotek, Odense

Vi farmakonomer elsker vores arbejde, og ligesom Arbejdslivsundersøgelsen viser, vil vi også gerne have travlt. Men i en periode havde vi lidt for travlt med it, der hele tiden brød sammen. Og i den forbindelse savnede vi anerkendelse for vores arbejdsindsats. Derfor nejet til OK08. Men vi er fortsat mange, der mener, at vores løn ikke står i ordentligt forhold til vores kompetencer og arbejdsområder. På Fyn er der farmaceutmangel, som ofte betyder, at vi må udføre arbejdet. Det er jeg glad for og føler mig også kompetent til. Men vores arbejdsløft skal mødes med bedre løn. Så enkelt kan det siges. Farmakonomforeningen må ikke læne sig tilbage, og selvom Danmarks Apotekerforening kan være svær at hugge og stikke i, så er og bliver det mere i løn, der er vores krav ved OK11.


 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk