Vil du ansætte en homoseksuel?
For et par årtier siden, kunne vi godt finde på at fravælge en ansøger, hvis vi fik nys om, at personen var homoseksuel. Indtil 1981 var homoseksualitet faktisk beskrevet som en sygdom på den danske sygdomsliste. Og først i 1992 fjernede WHO homoseksualitet fra deres liste. I dag ville det være helt utænkeligt, og forargelsen ville være stor, hvis vi begyndte at kigge på menneskers seksualitet i forhold til, om de kan ansættes på vores arbejdsplads.

Hvad med rygerne?
For et par årtier siden, ville vi ikke interessere os for, om det var en ryger, vi havde til samtale til et job. Måske stod der endda et askebæger på bordet, og måske sad vi og røg under samtalen. Der stod sikkert også askebæger på skranken på de fleste apoteker.

I dag er der arbejdspladser i Danmark, hvor vi ikke må ryge i arbejdstiden. Heller ikke selv om vi går ud i det fri. Der skal man helt ud af matriklen. Der findes arbejdspladser, der lønner rygere og ikke rygere forskelligt. Fair nok siger nogle – ikke rygerne arbejder jo mere. Rygerne holder rygepause. Men der er også arbejdspladser, der giver mere i løn til ikke rygere, selv om rygerne kun ryger i deres fritid. Er det i orden? Og er det måske i orden at sige, at vi ikke vil ansætte rygere, også selv om de kun ryger i deres fritid? De er jo mere syge, det går ud over os andre.

Alkohol på arbejdspladsen
Tag en runde om frokostbordet. Er der nogle, der kan huske den gang, man mødtes om morgenen og fik en lille en, inden apoteket åbnede (det var jo sundt). Det var dengang. Sådan er det bestemt ikke mere.
Der er flere eksempler på, at medarbejdere har skrevet under på, at de vil stille op til blodprøve, hvis de er i alkoholbehandling. Arbejdspladsen ønsker at hjælpe dem til at beholde deres job, men vil samtidig have sikkerhed for, at medarbejderen ikke møder påvirket på arbejde. Fair nok – det kan ikke accepteres, at vi er påvirkede på arbejdspladsen.

Hvad må vi spise på arbejdet?
På mange arbejdspladser var der for år tilbage wienerbrød hver dag til formiddagskaffen. Nu er der måske om fredagen, men typisk kun ved mærkedage. Det er faktisk sådan på nogle arbejdspladser, at kolleger, der ønsker kage hver fredag, bliver nedstemt og må undvære det, fordi flertallet ikke vil have det. Kan grænsen rykke sig, så vi begynder at bestemme, hvad kollegaen må have med i madpakken?

Ikke nok med det. Nu begynder kollegerne og cheferne også at sige fra, hvis en medarbejder er for kraftig. For det kan gå ud over arbejdsevnen. De arbejder langsommere, og de har vel også flere sygedage. Er det rimeligt, at de skal koste sundhedsvæsnet mange penge?

Hvornår går vi til chefen?
Kan vi forestille os, at vi går til chefen, hvis vi mener, en kollega er påvirket af medicin eller alkohol på arbejdspladsen? Ja, selvfølgelig kan vi det. Det er vores ansvar at handle på en sådan mistanke.

Men kan vi forestille os, at vi går til chefen, fordi vi har set kollegaen ryge i fritiden? De bliver jo syge af det. Det kan give os selv lidt mere i lønningsposen. Eller vi synes, at kollegaen er blevet lige rund nok om maven. Vil vi så foreslå, at hun lige skal kontrolvejes.

Motion
Nogle fagforeninger begynder at tale om at få motion ind som en del af overenskomsten i 2008. I Danmark har patienter kunnet få motion på recept i flere år. På mange arbejdspladser er der motionsrum. Her er der typisk mulighed for at dyrke gratis motion før og efter arbejdstid. Fremtidens krav er måske, at de ansatte skal motionere mindst 4 timer om ugen, da vi ved, at det forebygger mange sygdomme og samtidig gør os bedre til at passe vores arbejde. For eksempel ved vi, at det øger koncentrationsevnen at motionere. Og det er jo vigtigt ikke at lave fejl. Men hvis vi vil kontrollere det, så er det vel bedst, at det foregår på arbejdspladsen.

Hvor går grænsen?
Husk, at det er os selv, der bestemmer. For mange af de personalepolitiske tiltag, vi foretager, kommer faktisk, fordi personalet ønsker det. For eksempel kom der først en lov om rygning i Danmark i 1995, som reelt gik ind og stillede krav til foranstaltninger. Og vi har jo snart i mange år lagt forskellige begrænsninger på hinanden. Så tiltagene mod rygning er kommet, fordi vi som medarbejdere har krævet det, ikke fordi vi er presset af lovgivningen.

Og tænk så over
om du vil skrive under på/eller kræve, at din kollega for eksempel skal skrive under på:
• Målinger af, om vi har røget i fritiden
• Hvad vores kolesteroltal er
• Hvad vores BMI er
• Hvor meget vi vejer
• At vi vil lade vores madpakke tjekke.