De 151 farmakonomer, der deltog i FTFs spørgeskemaundersøgelse i foråret 2006, er ikke i tvivl. Det er først og fremmest arbejdet, der stresser os. Derefter er det i spændingsfeltet mellem arbejde og familieliv, at stressen opstår. Se figur 1.

Så er det vel også på arbejdspladsen, der skal gøres en indsats for at forebygge og håndtere stress? Ja, det vil de fleste vel mene, men virkeligheden er, at kun 1 % af de adspurgte kan bekræfte, at deres arbejdsplads har en stresspolitik. Helt overvejende er stress noget, der gøres noget ved, når skaden er sket – og så klares det som oftest af den enkelte.

Tankevækkende – at forebyggelse er et nøgleord i mange sammenhænge. Men når det handler om stress, så venter vi stadig på, at det går galt, før der skrides til handling. Ok – måske er jeg lidt for hård. Der findes jo andre former for stressforebyggelse end stresspolitik – måske er det bare andre forebyggelsestiltag, der gøres brug af? Det vil glæde mig, hvis jeg har taget fejl.

Hver fjerde er ofte stresset
Lad os se nærmere på, hvad undersøgelsen ellers viser. Hvis vi tager den brede pensel, så viser den, at den typiske farmakonom godt kan lide sit arbejde og synes, det er meningsfyldt og udfordrende. Især kolleger – men også nærmeste leder – er god til at give hjælp og støtte, når der er brug for det. Hun synes, der er meget at overskue i arbejdet, har for travlt, må arbejde hurtigt og har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når hun kommer hjem. Det er den beskrivelse, som over halvdelen – ja op mod 80-90 % af de adspurgte – passer til.

Når vi så går lidt mere i detaljer, viser undersøgelsen, at 23 % føler sig meget stressede. Dette er dog kun toppen af isbjerget. Under dette er der 52 %, der nogle gange føler sig stressede. Se figur 2.

Med denne fordeling matcher farmakonomerne den samlede FTF gruppe. Stress er udbredt. Det er blevet en del af vores »hverdag« – med alle de konsekvenser, dette har. Stress er et begreb, der anvendes meget bredt dækkende fra almindelig travlhed til alvorlige belastningstilstande og depressioner. Det skal man naturligvis være opmærksom på. Men er det ikke voldsomt, at næsten en fjerdedel af kollegerne på en arbejdsplads vil svare bekræftende på, at de i meget høj eller høj grad føler sig stressede? Jeg synes det. Og når jeg tænker på, hvor ubehageligt det er at have det på den måde, og hvor stor risikoen er for fejl, konflikter og sygemeldinger på arbejdspladsen – ja, så forstår jeg ikke, at der ikke gøres meget mere for at forebygge og begrænse stress. En procent af arbejdspladserne har en stresspolitik!

Alt i alt giver undersøgelsen et billede af, at jobbet som farmakonom er for presset. Ikke færre end 62 % tænker ofte, meget ofte eller altid på arbejdsopgaver eller oplevelser fra arbejdet, når de har fri. Det er rigtig mange, der mentalt tager arbejdet med sig hjem, når arbejdsdagen er omme. Det ikke at kunne lægge arbejdet fra sig hænger sammen med for store belastninger i arbejdet – enten fordi man har for travlt eller har for store udfordringer – for eksempel følelsesmæssige udfordringer.

For ikke at blive stressede af en travl arbejdsdag, er der brug for at kunne lade op, når man har fri. Det gør man ikke, når man tænker på arbejde, og det er denne mangel på ro til hjernen, som på længere sigt kan føre til alvorlige belastningstilstande og sygdom. Vi har brug for at kunne hvile både fysisk og psykisk.

Når man spørger, hvad der kunne begrænse den enkeltes stress, er svarene også entydige. Ikke færre end 68 % svarer, at en bedre balance mellem arbejdsmængde og -tid ville begrænse stress. Og det er der god grund til at tro, de har ret i. For ikke færre end 11 % har inden for det seneste år været sygemeldt på grund af stress. Hvor sygemelding kan være en nødvendig individuel strategi for at håndtere en stress-belastning, så er det en rigtig dårlig kollektiv strategi, da sygemeldinger er endnu et forhold, der fremmer stress for de tilbageblevne – så får færre mere at lave.

Paratheden til at tage ansvaret på sig, når det handler om stress, viser sig også i denne undersøgelse. Ikke færre end 46 % svarer, at de mener, at det, der kan begrænse deres stress, er, at de bliver bedre til at håndtere egen stress.

Det skulle ligge mig fjernt at være imod, at den enkelte bliver bedre til at håndtere egen stress. Jeg er ikke af den opfattelse, at stressforebyggelse kun må ske på arbejdspladsen. Stress skal efter min bedste overbevisning forebygges på arbejdspladsen samtidig med, at den enkelte støttes i at håndtere eventuelle stressbelastninger. Så hvis arbejdspladsen lever op til sit ansvar om forebyggelse og håndtering af stress – så er det en god idé med individuel stresshåndtering som supplement.

Undersøgelsen tyder imidlertid ikke på, at det er den arbejdspladsnære stressforebyggelse og -håndtering, der præger de danske apoteker. Det synes jeg, man skal se at få gjort noget ved! Se figur 3.

Men indtil der kommer gang i de fælles bestræbelser på at forebygge stress på arbejdspladsen, er det væsentligt, at den enkelte tager vare på sig selv – og også gerne på sine kolleger.

Figur 1.
Er stress arbejds- eller familierelateret?

Figur 2.
Omfanget af stress

Figur 3.
Arbejdspladsens indsats over for stress

  
Stresshåndtering
Nedenstående er strategier til at forebygge og håndtere stress. Listen indeholder flere gode råd til at lægge arbejdet fra sig og holde fri, når arbejdsdagen er omme

Udarbejdet af Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri & Gitte Daugaard, leder af Luama

1. Lav dig en daglig arbejdsliste
Mange har glæde af at udarbejde deres egen daglige arbejdsliste. Husk at skrive det på, som du også har nået og som oprindelig ikke stod på listen. Så vil du måske opdage, at dine opgaver ofte ændrer sig meget i løbet af en dag. Listen kan hjælpe med at skabe overblik over både det, man skal nå, og over det man faktisk nåede.

2. Stop op og giv dig selv en pause
Når vi bliver stressede, er vi tilbøjelige til at miste overblikket og evnen til at prioritere og tage beslutninger reduceres. Så i stedet for altid at køre på, er det en god idé af og til at stoppe op og give sig selv en pause.

3. Analyser din arbejdssituation
Find ud af, hvad der fremmer stress i din arbejdssituation. Lav en oversigt over en typisk arbejdsdag og gør op, hvad der giver, og hvad der dræner dig for energi.

4. Hvad kan du selv ændre på?
Hvis der er noget i din jobsituation, du ikke trives med, så find ud af, hvad der kan ændres, og hvad der ikke kan. Arbejd så på at ændre det, du kan. Tit bruger man alt for meget energi på forhold, som man alligevel ikke kan ændre på, og det tager tid fra at gøre noget ved det, som man faktisk kan ændre på.

5. Opstil mål for dit arbejde
Ingen kan lave toppræstationer hele tiden. Hvad er dine mål for dit arbejde? Hvornår er det godt nok? Og hvad er vigtigt for dig?

6. Bed om feedback
Tit er vores egen vurdering af os selv langt mindre positiv end omgivelsernes, eller vi har bare svært ved at vurdere os selv. Bed om tilbagemeldinger fra personer, du har tillid til. Sig tydeligt, hvad du gerne vil have tilbagemelding på, for eksempel: »Virker jeg rolig, forvirret eller hektisk, når jeg fremlægger noget?« »Kommer mit budskab tydeligt nok frem?« Chancen for at få brugbar feedback øges, når man er konkret.

7. Accepter, at kritik af dit arbejde er uundgåeligt
Vi udsættes alle for kritik fra tid til anden. Især når man arbejder med mennesker, er kritik uundgåelig. Med en professionel distance til kritikken, hvor du ser kritikken som rettet mod dit arbejde og ikke din person, er der større chance for, at du kan bruge kritikken til noget. Del dine oplevelser med andre.

8. Husk, at du kan trække dig, når situationen føles uoverskuelig
Er du havnet i en situation, hvor du føler dig presset, så giv dig selv lov til at bevæge dig væk fra situationen. Ingen skal stille op til alt, og er din grænse nået, så flyt dig og giv dig selv et pusterum. Det er bedre at trække sig og måske være nødt til at gå for en stund end at skulle bruge lang tid bagefter på at reparere på sig selv.

9. Bed om hjælp, når du har brug for det
Vi har alle brug for hjælp indimellem. Alt for mange får stressreaktioner, fordi de ikke vil bede andre om hjælp. En støttende arbejdspladskultur er et godt værn mod stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

10. Etabler en supervisionsgruppe
Faste supervisionsgrupper på arbejdspladsen er en effektiv måde til at sikre faglig udvikling og konstruktiv håndtering af stress, når det opstår.

11. Hold fokus på det positive
Vi er som mennesker tilbøjelige til at huske de ting, vi ikke synes, vi gjorde godt nok. Man husker kritikken frem for rosen. Du kan vælge at være bevidst opmærksom på det positive, give opmærksomhed til det, der gik godt, og glædes over det, du nåede. Det er stressforebyggende at fokusere på det positive.

12. Sørg for at få ladet batterierne op
Ingen kan blive ved med at give uden også at modtage. Det er meget stressforebyggende og stressreducerende at gøre noget, man har lyst til. Stressbelastede personer har ofte tilsidesat lystbetonede aktiviteter i længere tid. Det er sundt at prioritere sig selv, uanset om det er gennem en teatertur, at læse en god bog, at rejse eller noget helt fjerde. 

13. Brug motion, afspænding og meditation
Når man er stresset, er man tilbøjelig til at drikke mere kaffe, spise meget sukker, tage bilen i stedet for cyk?len, ryge endnu mere og så videre – alt det modsatte af, hvad der er godt for én. Det er stressreducerende at dyrke motion, afspænding og meditation.

14. Sørg for søvn og restitution
Søvn og hvile er nødvendigt – også for at forebygge stress. Problemer med at falde i søvn eller urolig og afbrudt søvn er almindelige stressreaktioner. Når man sover dårligt, bliver man også mere sårbar og har vanskeligere ved at håndtere stressbelastninger. Det er i søvnen og hvilen, at man genopbygges fysiologisk og psykisk. Det er individuelt, hvor meget søvn man har brug for. Nogle er friske og udhvilede efter 5-6 timers søvn, mens andre behøver 8-9 timer.

15. Tid til at være alene
De fleste af os er sammen med andre mennesker mange timer i døgnet. Uanset at vi holder af dem, vi er sammen med, så er det også krævende at forholde sig til andre. Giv dig selv rum og mulighed for at være alene og kun i selskab med dig selv mindst en gang om dagen.