Hver tredje FTF’er føler sig stresset, mens det gælder for næsten halvdelen af farmakonomerne. Det viser undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø fra efteråret 2006, som Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, har gennemført for FTF.

2.425 medarbejdere fra private og offentlige arbejdspladser i FTF-organisationer er blevet inviteret til at deltage. 68 procent har besvaret spør?geskemaet.

I undersøgelsen indgår svar fra bare 31 farmakonomer. Denne ganske lille population fordeler sig dog på samme måde som foreningens medlemmer aldersmæssigt, om man er ansat i privat eller offentlig virksomhed eller ansat på små eller store arbejdspladser.

På et afgørende område skiller farmakonomerne sig ud fra det generelle billede i undersøgelsen: Mens 30 pct. af FTF’erne føler stress, gælder det hele 45 pct. (14 af 31 personer) af farmakonomerne.

– Det tal er overraskende højt – måske for højt i forhold til det virkelige billede. Gruppens størrelse i sig selv gør, at resultatet er forbundet med usikkerhed. Men under alle omstændigheder er det et klart advarselssignal, siger Jørgen Møller Christiansen, som har gennemført CASA’s undersøgelse.

Stress er et af de prioriterede temaer i undersøgelsen. Med forbehold for usikkerheden i det lille antal svar, har Farmakonomen bedt Jørgen Møller Christiansen kommentere farmakonomernes besvarelser.

Bidt sig fast
Forekomsten af stress blandt medlemmer af FTF er omtrent uændret fra 2001, hvor CASA gennemførte en lignende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø for FTF. Lidt flere FTF’ere angiver, at de slet ikke er stressede, mens antallet i den kritiske zone er øget lidt fra 10 til mere end 11 pct.

Deltagerne skulle svare på spørgsmålet: »Med stress menes en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden.
Føler du denne form for stress for tiden?«

Desuden svarede deltagerne på 20 afprøvede spørgsmål om symptomer.

De, der føler ret meget eller virkelig meget stress, svarer i markant højere grad end de øvrige positivt på, at de inden for de seneste fire uger har haft søvnproblemer, træthed eller kraftesløshed, nervøsitet eller uro i kroppen, svært ved at slappe af, let ved at glemme, haft koncentrationsproblemer, følt rastløshed, nedstemthed, magtesløshed med videre. Langt flere i den røde stress zone end de øvrige har også svaret bekræftende på, at de har følt svimmelhed, haft hjertebanken eller trykken for brystet. De har i højere grad svaret bekræftende på symptomspørgsmål end de, der angiver at føle noget, lidt eller slet ingen stress.

Blandt farmakonomerne svarer 20 pct. (6 personer), at de føler ret meget eller virkelig meget stress, 25 pct. (8) føler nogen stress, mens 55 pct. (17) føler lidt eller ingen stress. De samme svarprocenter for FTF som helhed er: 11 pct., 20 pct. og 69 pct., som føler lidt eller slet ingen stress.

Gode forklaringer
Ifølge tidligere undersøgelser hænger forekomsten af stress sammen med, hvor meget man arbejder. En normal fuld arbejdsuge giver faktisk mindst stress, mens både deltidsarbejdere og folk, der arbejder mere end 37 timer om ugen, er mest stressede.

Farmakonomer er i stor udstrækning deltidsansatte – nemlig 61 pct. (19 personer) mod kun 25 pct. af FTF’erne som helhed.

– Som deltidsansat har man ofte ikke pauser i arbejdet, men er på og til rådighed i hvert eneste minut, man er på arbejde. Derfor er forekomsten af stress hyppigere end hos fuldtidsansatte, som har de naturlige pauser i arbejdsdagen. Det ved vi fra andre undersøgelser, siger Jørgen Møller Christiansen.

På andre spørgsmål i undersøgelsen svarer farmakonomerne, at de er godt tilfredse med jobbet, og at deres arbejde er meningsfyldt.

– Man kunne synes, at stress og et godt job burde udelukke hinanden, men faktisk går det hånd i hånd. Når vi er glade for jobbet og har høje ambitioner, stiller vi store krav til os selv. Det kan give stress. I arbejdslivet er der i dag også høj grad af selvledelse, og det har en tendens til, at man yder mere. Derfor er det vigtigt at have en kollektiv bevidsthed på arbejdspladsen om, at arbejdet er noget fælles. Først når man har den fælles bevidsthed, bliver det muligt at håndtere arbejdsrelaterede stressproblemer, siger Jørgen Møller Christiansen.

Ser sammenhæng
Den meget høje forekomst af stress blandt farmakonomerne kan have flere årsager:
– Vi ved, at der er sammenhæng mellem ringe personalepleje og stress. Og vi ved fra teoretiske og afprøvede modeller, at store krav i jobbet og lille indflydelse fører til stress. På disse områder indikerer farmakonomernes svar en høj forekomst af stress, fremhæver Jørgen Møller Christiansen.

Synet på personalepleje omfatter tre spørgsmål. Farmakonomerne synes i ringere grad end FTF’erne som helhed, at de belønnes med opmuntring, ros eller penge, når de har gjort et godt stykke arbejde.

Det mener kun 16 pct. (5 personer) at de ofte, meget ofte eller altid bliver, mens 25 pct. af FTF’erne mener sådan. 

Om spørgsmålet: Tager man sig godt af de ansatte på din arbejdsplads, mener 42 pct. af farmakonomerne (13 personer), det sker ofte, meget ofte eller altid, mens 53 pct. af FTF’erne generelt mener det.

Ledelsens interesse for ansattes helbred og trivsel forekommer ofte, meget ofte eller altid, mener 42 pct. af farmakonomerne mod 51 pct. af FTF’erne.

På en række spørgsmål om indflydelse på arbejdet som arbejdsmængde, tempo, pauser, flekstid, tilrettelæggelse af vagter, vagtplaner, hvem man arbejder sammen med, hvornår man har kundekontakt, mulighed for påvirkning af beslutninger med mere, svarer farmakonomerne i mindre grad end FTF’erne generelt, at de ofte, meget ofte eller altid har denne indflydelse.

– Det har helt givet sammenhæng med den høje forekomst af stress samtidig med, at farmakonomerne oplever, at der stilles store krav til deres arbejde, siger Jørgen Møller Christiansen.
Farmakonomerne mener i højere grad end FTF’erne generelt, at de ofte, meget ofte eller altid må arbejde i meget højt tempo. Det mener 71 pct., (22 personer) mod 46 pct. i FTF generelt.

De har for meget at lave, mener 42 pct. (13) mod 35 pct.
Arbejdet kræver maksimal opmærksomhed, mener 97 pct. (30) mod 87 pct.
De arbejder under tidspres, mener 77 pct. (24) mod 39 pct.
Der forekommer forstyrrende afbrydelser i arbejdet, mener 68 pct. (21) mod 65 pct. sker ofte, meget ofte eller altid.
Omvendt er farmakonomerne mindre tilbøjelige end generelt til at svare ofte, meget ofte eller altid på spørgsmålene: Er der positive udfordringer i dit arbejde? Det mener 52 pct. (16 personer) mod 80 pct. – samt Synes du dit arbejde er meningsfyldt? Det mener 61 pct. (25) mod 91 pct. af FTF’erne generelt.

Puster ud på fridage
Højt sygefravær er en faktor, der kan afsløre stress på arbejdspladsen. Men her ligger farmakonomerne faktisk bedre end gennemsnittet. De har haft i snit 4,65 sygedage de seneste 12 måneder, mens FTF’erne generelt har 8,00 sygedage. Både farmakonomerne og FTF’erne generelt har det seneste år været på arbejde i knap fem dage, selvom de var syge.

Det lave sygefravær blandt farmakonomer kan hænge sammen med den store grad af deltidsarbejde, hvor mange bruger fridagene til at lade op og blive klar til kommende arbejdsdage. Dog er man i Farmakonomforeningen begyndt at se sygemeldinger på grund af stress blandt medlemmerne.

Et overset problem
Et andet tema, som FTF ønskede undersøgt, er vold og andre traumatiske oplevelser i arbejdet. Også her ligger farmakonomernes svar i en bemærkelsesværdig førerposition i forhold til det generelle billede.
Blandt farmakonomerne har 25 pct. (8 personer) mod 17 pct. generelt været udsat for psykisk vold eller trusler om vold igennem det seneste år.

– Det er slet ikke overraskende. Farmakonomer arbejder inden for et område med risici. De håndterer medicin, som kan være attraktiv at få fat i for en lille gruppe kunder. Det overraskende er, at farmakonomer ikke selv tænker på psykisk vold og trusler som vold.

Jørgen Møller Christiansen har tidligere holdt temamøde om vold i FTF-regi, hvor deltagerne var farmakonomer, blandt andre sikkerhedsrepræsentanter på apotekerne.

– Da jeg spurgte til, om nogen havde været udsat for vold, meldte ingen sig. De tænkte på fysisk vold. Men efterhånden som jeg fik spurgt ind til den psykiske vold med eksempelvis trusler om vold, kunne stort set hver eneste berette om episoder fra deres arbejdsplads.

Jørgen Møller Christiansen mener, at mange farmakonomer ikke tager den psykiske vold alvorligt, men opfatter den som en del af det, man må forvente i jobbet.

– Fysisk vold kan man ofte ryste af sig med tiden, mens trusler og anden form for psykisk vold kan give angst og andre symptomer, som kan være svære at komme af med igen. Vi ved fra undersøgelser, at følgerne af den psykiske vold kan være større end den fysiske, siger Jørgen Møller Christiansen og tilføjer:

– Det hænger meget sammen med arbejdspladskulturen – om psykisk vold tages alvorligt.

En lang proces
Socialpædagogerne var den første faggruppe i FTF, som tog vare på den psykiske vold. Det var en mangeårig proces at få skabt en fælles forståelse i denne faggruppe for, at trusler er vold, og at man som individer reagerer forskelligt på trusler og truende adfærd.

– Den fælles forståelse kan skabes efterhånden ved at drøfte episoder og nødvendige forholdsregler. Man kan træne kommunikation med kunderne og konflikthåndtering for at forebygge og komme skaderne i forkøbet. Men det starter med at påvirke kulturen og tage udgangspunkt i, at man arbejder inden for et højrisikoområde.

Jørgen Møller Christiansen peger på, at nye på arbejdspladsen oftere udsættes for psykisk vold end de erfarne.

– På døgninstitutionsområdet er man meget opmærksomme på at være på forkant og introducere nye medarbejdere, så de ikke kommer galt af sted. Det handler om kommunikation og kendskab til personen, som man yder service – for farmakonomerne visse kunder.

Man kan vælge at opruste eller nedruste i forhold til vold. Med oprustning mener jeg at skærme sig fysisk imod de personer, der kan være truende, for eksempel med gitre og låste døre. Men vold kan eskalere med oprustning, mens nedrustning i form af indbydende lokaler, respekt og værdighed over for klientellet eller kunderne kan neddrosle volden, siger Jørgen Møller Christiansen.

Tankevækkende svar
De otte farmakonomer, som oplyste, at de havde været udsat for psykisk vold, trusler om vold inden for det seneste år, fik stillet yderligere spørgsmål. Fem angav, at de var udsat for 1-2 episoder på et år og tre angav 3-5 episoder. Fem angav desuden, at episoderne var så alvorlige, at de blev chokeret eller bange.

To angav, at de var udsat for psykisk vold eller trusler fra en kollega, og en angav, at det var fra en leder.

Seks angav at have været udsat for truende adfærd, lige så mange for psykisk eller verbal aggression. To angav at have været spyttet på, tre angav at have været udsat for hærværk.

Desuden har fem farmakonomer været vidne til voldelige episoder i løbet af det seneste år.

Mobning er der også
Undersøgelsen stiller også spørgsmål til mobning på arbejdspladsen. Seks farmakonomer svarer, at de har lagt mærke til, at nogen på arbejdspladsen har været udsat for mobning. To svarer, at de selv har været udsat for mobning, den ene fra en kollega, den anden fra en leder.

Farmakonomernes svar på spørgsmål om mobning ligner det generelle billede på FTF’ernes arbejdspladser. I den store undersøgelse svarer 16 pct., at de kender til mobning på arbejdspladsen og 4,5 pct. svarer, at de selv har været udsat for mobning – godt halvdelen er blevet mobbet af kolleger og knap halvdelen af ledere.

De store temaer
Undersøgelsen af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø er gennemført midt i en omstillingstid for mange på FTF-arbejdspladser i det offentlige. Derfor handler et tema om omstilling og ændringer på arbejdspladsen. Et andet tema handler om ledelsesforandringer og personalepleje over tid, hvor 2006-undersøgelsen sammenlignes med 2001-undersøgelsen.

Farmakonomernes svar indgår i gruppen sundhedsvæsenet, som først og fremmest består af sygehusansatte, heriblandt mange sygeplejersker.

Rapporter fra 2006-undersøgelsen finder du i højre side under Læs mere.

Flere farmakonomsvar vil fremgå af faktaboksen.