– Arbejdsmiljøet er ikke en ting, man har på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøet er en proces, der hele tiden ændrer sig i takt med ændringer i arbejdet og kravene til personalet, slår farmakonom Christina Durinck fast.

Hun har sammen med kollegerne fra Sct. Pauls Apotek i Århus søgt Farmakonomforeningens udviklingspulje for at se med nye og vågne øjne på apotekets arbejdsmiljø.

– Det var nødvendigt, for arbejdet bliver mere presset, når vi ikke kan skaffe det nødvendige personale, siger hun og forklarer, hvordan apoteket har måttet sige farvel til et par farmakonomer på det sidste. Og det kniber at få dem erstattet.

– Hvis alle farmakonomerne her ville gå på fuld tid, ville det selvfølgelig løse mange problemer, men det kan altså ikke lade sig gøre, påpeger hun som forklaring på, at personalet sammen tog fat på at analysere dagligdagen. Forventningen var nemlig, at man kunne undgå stress og sygedage ved at forbedre miljøet.

Hvor skoen trykker

– Fra begyndelsen var vi fulde af ideer. Men det gik jo op for os, at ting tager tid. At man ikke lige laver en revolution, men må sørge for, at alle kolleger er med til at fremsætte ideer og drøfte dem, så alle føler medejerskab over for projektet. Der er ikke noget i vejen med at have en masse ideer, men de skal realiseres i et tempo, som folk kan kapere. Så man kan altså ikke bare have to medarbejdere, der sidder for sig selv og gør sig kloge på arbejdsmiljøet, fastslår Christina Durinck. Hun forklarer, at apoteket lige som andre apoteker i forvejen havde fået foretaget en analyse af arbejdsmiljøet ved arbejdsmiljørådgivere fra CRECEA Århus.

– Den var også udmærket og viste, at vi faktisk har problemer med stress. Men oven på den analyse tænkte vi, at vi måske kunne vende sagerne lidt om. I stedet for at have et firma udefra til at analysere os kunne vi selv kigge på problemerne og finde eventuelle egne løsninger. For det er jo den, der har skoen på, som ved, hvor den trykker, forklarer hun om initiativet.

– Så en gennemgang af arbejdsrutinerne blev til en åben proces, og det er nødvendigt, hvis der skal komme noget godt ud af det, mener hun og påpeger, at apoteket fungerer særdeles demokratisk og har en meget fri omgangstone, så alle kan komme til orde.

Alle ideer er gode

– I det miljø er der plads til at få ideer og fremføre dem. Kan man ikke fremføre ideer, får man dem nok heller ikke, observerer Christina Durinck, der har fået til opgave at samle trådene i den endelige rapport om initiativet.

– Så alle ideer er gode, og det er sundt, at folk får ideer, understreger hun og tilføjer, at man med den erkendelse allerede har fået indført morgenmøder hver dag kl. 9.00, hvor ideer kan fremlægges, og hvor der holdes briefing, fordeles opgaver og organiseres i forhold til dagens opgaver.

– Det har jo været sådan, at folk havde bestemte opgaver på apoteket, men netop på grund af personalemangel har vi måttet ændre på den organisering af arbejdet. Så vi stræber efter ikke at have medarbejdere, der blot arbejder i skranken, og andre, der blot arbejder i recepturen. Vi arbejder efter, at alle kan være alle steder. Det kræver noget oplæring, men det betyder jo også, at der bliver kigget på arbejdsmiljøet med nye øjne. Og det medfører altså også et krav om morgenmøder, hvor alt fordeles, siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt man blot er ved at opfinde den dybe tallerken igen i form af rotation i arbejdet, svarer Christina Durinck med et stort smil:

– Jamen, det kan man da godt sige. Men pointen er, at vi ikke haler en ide ned fra loftet, men på baggrund af opgaverne her på apoteket ser det som en god ide at ændre på arbejdsgangen. Det sker på grund af, at der her er mindre skrankearbejde og meget recepturarbejde, da apoteket også har udsalg i Bilka, forklarer hun.

Ingen skabelon

Christina Durinck understreger atter, at forsøget med at få kollegerne til at kigge arbejdsmiljøet efter med nye øjne nok ikke vil resultere i en forkromet model, der kan overtages af andre apoteker.

– Vi er ikke i gang med at lave en ny skabelon, for opgaverne er forskellige fra apotek til apotek, og opgavernes karakter skifter også, siger hun og henviser her blandt andet til Apotekerforeningens kampagne om nye mål for kundeservice. De skal også nås på forskellige måder på forskellige apoteker.

Nogle af de initiativer, som kommer ud af personalets selvransagelse på Sct. Pauls Apotek vil nok ikke kunne overføres til andre. For eksempel er det måske ikke relevant for andre at ændre på modtagelsen af varer fra lørdag til mandag.

– Vi fik 24 kasser med varer om lørdagen og kunne slet ikke nå at få dem på plads. Det fik vi lavet om på, så vi nu kun får to kasser med de varer, vi lige skal have om lørdagen og så resten om mandagen, hvor der er personale og tid til at sætte på plads. Og det viste sig jo at spare tid og skabe overblik i stedet for, at man blev mødt med »roderi« mandag morgen, fortæller Christina Durinck.

Frokost og gymnastik

Andre landvindinger for personalet på Sct. Pauls Apotek er måske mere direkte til at overtage landet over.

– Vi har fået en frokostordning, hvor vi deler halv skade med apotekeren om at få lavet sund frokost til os hver dag. Det skaber mere ro og giver sundere mad, når vi ikke skal løbe ud af huset og hente et eller andet måske mindre sundt og mindre lækkert ude i byen, påpeger Christina Durinck og fortæller, at personalets sundhed også befordres med Pilates-gymnastik i skranken hver torsdag morgen. Endelig er apoteket også tilmeldt Falck Healthcare, så personalet gratis kan få massage eller råd og behandling fra fysioterapeut eller kiropraktor.

– Vi er også kommet frem til at stræbe efter, at alle skal arbejde hver tredje lørdag samtidig med, at vi tilstræber fleksibilitet i arbejdstiderne blandt andet af hensyn til kolleger med børn. For det er ikke lige nemt at få en familie til at hænge sammen, hvis man skal arbejde til ud på eftermiddagen. Men heldigvis har vi da kolleger, der kan det.

Bedre tid og kurser

Christina Durinck vender tilbage til, at det jo bestemt ikke er alting, der skal ændres på apoteket.

– Vi taler også om en lang række mindre ting, der tilsammen udgør en buket af ændringer, som alle har været med til at finde frem til.

At få samlet den buket og få ideerne realiseret kræver dog en god kommunikation. Og den har vi heldigvis her på apoteket, hvor alt foregår i åbenhed, understreger hun.

Og det giver tillidsrepræsentant Birgitte Lund hende ret i.

– Man kan ikke blot sætte sig hen og lave et projekt og kaste det i hovedet på de andre. Alt skal tales godt igennem, og alle skal være med. Hvis vi kørte med en fast stab, ville det være nemmere at holde faste rutiner, men det kan vi ikke mere. Så projektet er også et resultat af, at vi vil komme problemer i forkøbet. Og at vi forsøger at skaffe os bedre tid til kunderne og til udvikling, siger hun.

– I den forbindelse vil jeg da gerne slå et slag for vores kurser. Det er ikke nok med bare et kursus om året. Som kravene til opgaverne stiger og ændres, kunne vi godt have behov for to-tre årlige kurser, vurderer Birgitte Lund.

– Før i tiden var vi jo de flinke piger, der helst ikke spurgte om noget. Men de tider er forbi, hvor man blot gør det, man bliver sat til. Til gengæld viser det sig så også, at man kan få meget ud af at deltage i at fremlægge ideer til ændringer på arbejdspladsen, siger hun og understreger i samme åndedrag, at det jo hjælper gevaldigt at have en imødekommende chef.

Stadige ændringer

– Ja, vi håndhæver da også vores morgenmøder, for de er grundstammen i kommunikationen. Her tilrettelægges tingene i en balancegang mellem de nødvendige daglige opgaver på den ene side og kravet om at skaffe tid til udvikling på den anden side. For er der ikke plads til andet end dagligdagen, går alting i stå i det lange løb, siger Christina Durinck.

– Men det har også vist sig, at det ikke er helt nemt at få alt skrevet ned i den her proces. Arbejdet med arbejdsmiljøet her udsprang faktisk også af, at vi skulle revidere vores personalehåndbog. Det skal gøres i takt med udviklingen, men det har for eksempel ikke været helt nemt at skrive en mobningspolitik. For når man har en fri tone, kommer en nedskrevet politik nemt til at se ud som om, al sjov er forbudt, og det er da bestemt ikke meningen. Men der er også uskrevne love på en arbejdsplads, og når bare tingene foregår i åbenhed, fungerer det altså også, siger Christina Durinck. Hun tilføjer, at de nye initiativer bestemt heller ikke er tænkt som indstik i personalehåndbogen, som så igen kan komme på hylden og støve.

– Nej, de er nødvendige i vores hverdag og skal jo tages op igen og igen, siger hun.

Det kan sikkerhedsrepræsentant Susan Søndergaard kun give hende ret i.

– Og det er altså godt at få revideret personalehåndbogen, for den bruger vi til at få modtaget de nye kolleger, som har god hjælp af nedskrevne retningslinier. For tingene går stærkt, og måske får vi ikke altid givet alle råd videre, siger hun. Hun hilser i øvrigt projektet om arbejdsmiljøet velkomment og understreger, at det er meget fint, at alle kolleger bliver inddraget og aktiveret.

– Jeg tror bestemt, at det vil lette arbejdsgangene og forbedre arbejdsmiljøet, men jeg mener stadig, at der er behov for, at vi igen får besøg af arbejdsmiljørådgivere fra CRECEA Århus til at kigge på stressbelastninger. Nogle ting er det nemlig ikke så nemt at få øje på selv i en travl dagligdag. Der ser nye øjne bedst, vurderer Susan Søndergaard.

– Men de to initiativer udelukker da heller ikke hinanden, fastslår hun.