Nu bagefter kan jeg da egentlig godt se, at den var helt gal. Jeg er på en ny arbejdsplads med dejlige kolleger og en god chef. Arbejdet er det samme, men stemningen er godt nok anderledes. Og jeg er anderledes. For jeg har det godt nu. Jeg føler mig godt behandlet, og jeg føler, at jeg får efter fortjeneste.

Tænk engang – jeg blev fyret

På min tidligere arbejdsplads var det ved at ende helt galt for mig. Ja, det gjorde det vel egentlig. For jeg blev fyret! Og set med mine øjne helt uden grund. Men var jeg ikke blevet fyret, var jeg blevet syg. For jeg var ved at gå ned med stress, og jeg var ved at blive fysisk syg. Jeg gjorde bare ikke noget ved det, for det havde jeg ikke kræfter til. Mit selvværd og min selvtillid var væk. Jeg var langsomt blevet kørt ud på et sidespor. Andre var ved at overtage mine opgaver, og der blev talt hen over hovedet på mig.

En stærk uformel ledelse

Nu kan jeg se, at der var uklar ledelse. Den formelle chef var svag. Men der var en uformel chef, og hun var stærk. Hun havde ingen formel ledelseskompetence, men hun bestemte. Der blev ikke altid truffet retfærdige beslutninger, men ofte beslutninger der tilgodeså dem, hun godt kunne lide.

Det vil sige, at hendes yndlingskolleger fik de gode opgaver. Det var dem, der blev lyttet til. Det var deres historie, der var den rigtige.

Jeg fik et chok

Det hele kulminerede med, at jeg blev kaldt ind på apotekerens kontor og blev fyret. Og jeg vidste ikke hvorfor. Og det gjorde apotekeren vist heller ikke helt. Hun kunne i hvert fald ikke give mig en grund.

Jeg gik i chok den dag, og jeg husker stadigvæk ikke, hvordan jeg kom hjem. For hjem skulle jeg. Jeg var ikke ønsket på apo-tek­et længere. Jeg var helt knust. Det allerværste var, at jeg blev fyret uden en forklaring. Det kan man da ikke? Eller hvad?

Jeg var som forstenet, og resten af personalet så bare målløse til. De hjalp ikke. Måske var de bange. For kan det gå ud over mig, kan det vel ramme alle.

Jeg har altid passet mit arbejde. Jeg har haft meget få sygedage, og jeg arbejdede tilmed over uden at få ekstra for det.

Min livsglæde forsvandt

Bagefter fandt jeg ud af, at resten af personalet fik mundkurv på.

I de følgende uger var jeg syg. Jeg var i krise, og jeg følte mig svigtet. Min livsglæde forsvandt fuldstændig. Det var som om, min identitet forsvandt. Fordi jeg identificerede mig med apoteket. Det havde jo været en stor del af mit voksenliv. Og nogle af kollegerne var jo også mine venner. Heldigvis ser jeg stadigvæk flere af dem.

Var der en grund?

Efterfølgende fandt jeg ud af, at en anden kollega havde klaget over mig nogle gange. Men jeg havde aldrig fået noget at vide, og ingen havde hørt min version af historien. Jeg forstår stadigvæk ikke, hvorfor apotekeren kun valgte at stole på en ny medarbejder. Så faktisk har der været en konflikt over et stykke tid. Der er bare ikke nogen, der har fortalt mig om den. Det vil sige, jeg har ikke haft en chance for at ændre på de ting, som, nogle syntes, var et problem. Og så en dag er det dråben, der får bægeret til at flyde over. Men jeg kan jo ikke tage ansvar for ting, som jeg ikke har fået at vide. Jeg synes, det virker meget mærkeligt. Bare de dog havde fortalt mig, hvis der var noget, jeg skulle gøre anderledes – gøre bedre. Så havde jeg i det mindste haft en chance for at forbedre mig. Men det var nok svært. Vi havde kendt hinanden længe. Og det gør det jo endnu sværere at sige ting til hinanden, uden at det bliver personligt.

Kunderne kom med gaver

Den følgende tid efter fyringen kom flere kunder hjem til mig privat og gav mig gaver. Det varmede godt nok meget. Og jeg blev stoppet på gaden og blev spurgt, hvorfor jeg ikke var på apoteket mere. Det var rart at se deres chokerede ansigter, når jeg fortalte, at jeg var fyret. Ingen kunne forstå det. Jeg havde jo været der i rigtig mange år. Og jeg var savnet af kunderne. Der var også flere af de andre »gamle«, der var holdt op. Det var en arbejdsplads med stress og dårlig stemning. Så flere kunne ikke holde til at arbejde der.

Nu er alt bedre

Nu et par år efter kan jeg sidde og se tilbage på denne oplevelse. Jeg ville godt nok gerne have undværet den, men ikke resultatet. For jeg sover for eksempel om natten. Jeg græder ikke pludselig mere. Jeg føler mig ikke overset, nedvurderet og svigtet. For på min nye arbejdsplads fungerer det sociale. Vi er ikke så stressede, og vi har bedre mulighed for at tale med hinanden. Stemningen er simpelthen helt anderledes og meget bedre.

Nu kan jeg sidde og undre mig over, at jeg blev på min gamle arbejdsplads så længe. Men man mister sin handlekraft, når man er ved at gå ned med flaget. Og var det ikke for min gode familie, mit gode netværk og mit nye arbejde, så havde jeg ikke klaret det.