Tænk, hvis du bliver kaldt ind til chefen, sat ned og får den besked, at der er svind i kassen.

Ubehageligt. Men virkelig slemt bliver det, når chefen påstår, at du har taget af kassen. Du har skylden, siger han, og giver dig så et valg.

Enten skriver du under på din egen opsigelse. Eller også bliver du politianmeldt for tyveri.

Hvad gør du?

Du er ikke alene

– Du skriver i hvert fald ikke under på opsigelsen, advarer faglig konsulent i Farmakonomforeningen Aase Sardorf.

Hun understreger, at medlemmer jo ikke er alene, hvis der rejses mistanke imod dem fra arbejdsgiveren.

– Det er vældig ubehageligt for det enkelte medlem at komme i den situation. Så hun skal straks kontakte sin tillidsrepræsentant og Farmakonomforeningen. Tillidsrepræsentanten kan støtte på arbejdspladsen, og i foreningen råder vi over den juridiske ekspertise, så vi kan arbejde med sagen og støtte vores medlem på den bedste måde, påpeger hun.

Alene mistanken er grim

– At der rejses mistanke er bestemt ikke det samme, som at man er skyldig. Tværtimod er det sådan, at man ikke er skyldig, før man er dømt, understeger Aase Sardorf.

– Vi har oplevet et medlem, der kom i den situation at blive præsenteret for valget mellem at skrive under på sin opsigelse eller blive anmeldt. Og hun valgte at skrive under på opsigelsen, selv om hun erklærede sin uskyld, fortæller hun.

– Så hun måtte tage sit tøj og gå, men dermed var sagen ikke ude af verden. For snakken går både mellem kolleger og arbejdsgivere, så hun oplevede, at hun ikke kunne få arbejde på nærliggende apoteker, da hun søgte nyt arbejde, siger den faglige konsulent.

– Mistanken klæbede til hende og kom til at fungere som en slags Berufsverbot, altså at det blev umuligt for hende at få arbejde, tilføjer hun og understreger, at alene mistanken er grim, da den kan være særdeles vanskelig at vaske af sig.

Forsigtighed og beviser

– Hvis man som ansat konstaterer svind i kassen, er der virkelig grund til forsigtighed. Så må man også straks kontakte sin tillidsrepræsentant og sammen gå til ledelsen for at for sagen belyst i fuld åbenhed, siger Aase Sardorf.

– For det nytter ikke noget at lade snakken gå. For så bliver snak nemt til sladder, og sladder må altså stoppes, så man kan skelne imellem, hvad man ved, og hvad man tror, siger Aase Sardorf og påpeger, at sladder hverken gavner medarbejdere eller ledelse på en arbejdsplads.

– Accepterer en kollega at skrive under på en opsigelse, hvis der rejses mistanke mod hende, så stopper sagen måske slet ikke der, lyder hendes erfaring, som også omfatter tilfælde, hvor farmakonomer har skrevet under og har måttet forlade arbejdspladsen med øjeblikkelig varsel.

– Dels risikerer man som sagt, at det bliver vanskeligt at få andet arbejde, fordi sladderen går, og vi er jo et lille område på arbejdsmarkedet, hvor næsten alle kender alle. Og dels får det også økonomiske konsekvenser, hvis man selv siger op, for så får man karantæne i A-kassen, påpeger hun.

– Man kan måske godt forstå, at nogen vil skrive under på en opsigelse, hvis der rejses mistanke mod dem. For sker det, er det apotek nok ikke en arbejdsplads, man har lyst til at blive på. Men det dur altså ikke bare at skrive under og gå sin vej. For mistanken kan hænge ved og kan ødelægge ens karrieremuligheder, vurderer hun.

Ikke stort omfang

I Danmarks Apotekerforening oplyser man, at antallet af sager om svind ikke er stort.

– Jeg husker vel otte-ti tilfælde inden for de seneste fem års tid, siger jurist Per Rasmussen, der har med personalesager at gøre.

– Problemet har altså ikke et stort omfang, men er naturligvis et stort problem på den arbejdsplads, hvor det konstateres. For det er ubehageligt for alle, når der opstår mistanke, fortsætter juristen og oplyser, at de konstaterede svind har haft en størrelse fra fem tusinde kr. til flere hundrede tusinde.

– Så det drejer sig altså ikke kun om, at der kan mangle 100 kr., når kassen gøres op, siger han og mener, at nogle sager om uregelmæssigheder vel klares af apotekerne selv uden kontakt til ham i Apotekerforeningen.

Orientering og efterforskning

– Men når sager om svind dukker op, vil man måske ude på apoteket orientere personalet på et morgenmøde i første omgang. Og her vil man nok indskærpe omhyggelighed. Fortsætter problemerne, vil man prøve at finde ud af, hvem der er skyld i forholdet, siger Per Rasmussen, der dog ikke vil løfte sløret for, hvilke foranstaltninger, apotekeren kan gribe til for at finde frem til konkrete mistænkte.

– Men der vil ikke være tale om ulovlige midler i den efterforskning, forsikrer han og gør opmærksom på, at personalet vil blive orienteret, hvis arbejdsgiveren benytter videoovervågning til formålet.

Møde og mistanke

– Udgangspunktet i håndteringen af den slags sager er at sikre, at ingen mistænkeliggøres uden grund, understreger Per Rasmussen, der oplyser, at han kun én gang har oplevet, at en farmakonom fastholdt sin uskyld, da vedkommende blev konfronteret med baggrunden for mistanken.

– Når apotekeren har en begrundet mistanke, indkaldes den mistænkte til et møde på apoteket. Her kan vedkommende tage sin tillidsrepræsentant eller en anden bisidder med, siger han og anbefaler faktisk, at tillidsrepræsentanten kommer med.

– Så kan tillidsrepræsentanten bevidne, at der ikke lægges utilbørligt pres på den mistænkte, og det er jo i alles interesse, siger han og understreger, at mistænkte naturligvis skal have lov at forklare sig.

– Der kan jo være tale om misforståelser, siger han.

Politiet ind

– Er der ikke tale om misforståelser, og tilstår den mistænkte ikke ved mødet, har apotekeren ikke andre muligheder end at gå til politiet med sagen. Og selv om det er ubehageligt, er anmeldelse den eneste procedure, man så kan følge. Og anmeldelse sikrer da også den mistænkte mulighed for at rense sig for mistanke, hvis vedkommende er uskyldig, påpeger Per Rasmussen.

– Men jeg vil understrege, at der mig bekendt kun rejses sager, når arbejdsgiveren er så godt som 100 procent sikker på, at der er grundlag for mistanken. Og alle har jo en interesse i, at forhold som disse stoppes.

– Bliver den mistænkte ikke konfronteret med mistanken, er alternativet jo, at alle er mistænkte. Og det er en langt værre situation at leve med, konstaterer Per Rasmussen og gentager: – Kan man ikke selv på apotek­et finde ud af, hvem der er skyldig, eventuelt med bistand fra Apotekerforeningen, er der kun muligheden for en politianmeldelse tilbage, men det er altså ikke det første, man griber til.

– Og politiet er jo den instans, der kan efterforske sagerne professionelt. Men når politiet kommer ind i sagen, er det også politiet og anklagemyndigheden, der afgør, om der skal rejses strafferetlig tiltale, siger han.

Er der hold i anklagerne, eller går den mistænkte til erkendelse, kan det medføre bortvisning af den skyldige med øjeblikkelig virkning, påpeger juristen fra Apotekerforeningen.