På Vinderup Apotek er det indtil nu lykkedes at få ansat tilstrækkeligt faglært personale. På et apotek af vores størrelse kan funktionerne bedst hænge sammen, når der er faglært personale over hele linjen, mener apotek-er Lisbeth Ørtoft.

– Vi har en fornuftig normering, der giver mulighed for faglighed og tid til kunderne, er apoteker Lisbeth Ørtoft og farmakonomernes tillidsrepræsentant Lise Holm Pedersen enige om.

– Foruden apotekeren og en farmaceut i fuld tid er vi syv farmakonomer, hvoraf en er i fleksjob, og kun to arbejder på fuld tid, fortæller Lise Holm Pedersen.

– Så vi har tid til kunderne, fortsætter hun og understreger, at det er en stor del af arbejdsglæden at kunne få lov at benytte sin faglighed.

Fleksibelt personale

Apotekets omsætning finder ikke bare sted i skranken, idet en fjerdedel af omsætningen ligger i veterinærmedicin.

– Ved at fastholde denne omsætning har vi undgået at afskedige en farmakonom, forklarer Lisbeth Ørtoft. Men hun tilføjer, at den forholdsvis gode bemanding ikke er hele forklaringen på, at personalet har en god arbejdsplads med et rart psykisk arbejdsklima.

– Det giver selvfølgelig en større fleksibilitet i hverdag-
en, når puslespillet omkring skemalægning skal falde på plads.

– Jeg er heldig at have et meget fleksibelt personale, der er gode til at hjælpe hinanden. Hos os kan alle næsten udføre alle funktioner – mig selv inklusive – så vi er ikke så sårbare, når der afvikles ferie, eller når nogen er syge, påpeger hun.

Team hjælper

Når alle er inde i hinandens funktioner, er det også nemmere at hjælpe hinanden, observerer Lise Holm Pedersen.

– Og så er arbejdet organiseret i team på en tre-fire personer, der tager sig af forskellige funktioner og kan støtte hinanden inden for teamet, forklarer hun og siger, at den måde at organisere sig på er kommet til efter en funktionsfordelingsplan, udtænkt af apotekeren og souschefen, der er farmakonom.

– Og man er ikke bare med i et enkelt team. Selv er jeg med i de team, der har med receptur, skranke og håndkøb at gøre, siger hun og oplyser, at der ud over disse tre team også er dannet team, der tager sig af ledelse, kvalitetssikring, logistik og veterinærmedicin.

– Det var en lang og god proces at få funktionsfordelingsplanen på plads, og vi er endt med noget, som de ansatte føler for, vurderer apotekeren og ser frem til at høre medarbejdernes mening ved de kommende medarbejderudviklingssamtaler. Her får apotekeren nok ikke de store overraskelser, mener Lise Holm Pedersen og husker på, at apotekeren med sin arbejdsplads midt i apoteket har temmelig god føling med, hvad der foregår og ret hurtigt kan konstatere, hvis noget går skævt.

– Men med vores nye måde at organisere os på, sker det nu ikke tit, siger apotekeren og vurderer, at kreativiteten blandt personalet er steget markant.

– Når en medarbejder får en ide, udveksles den hurtigt med en anden, som er inde i teamets ansvarsområde. På den måde udnytter vi hinandens resurser bedre, og hver enkelt funktion står stærkere, mener hun.

– Og det er altså rart at have en sparringspartner. Det finder man altid i sit team. Og der er jo også altid en i teamet til at overtage, hvis man rammes af sygdom, påpeger Lise Holm Pedersen og suppleres af sin apoteker, der er helt tryg ved at uddelegere ansvar til de forskellige team.

– Skal der for eksempel rettes i en procedure i recepturen, tager recepturteamet over og sørger for information af de øvrige, siger hun.

Lederen ved ikke alt

– Som leder er man altså heller ikke den, der ved alt. Lederen har også brug for inspiration fra sine medarbejdere. Og skal jeg kunne forlange noget af mine medarbejdere, skal de også kunne forlange noget af mig, mener Lisbeth Ørtoft, når hun skal karakterisere sin ledelsesstil, der efter hendes vurdering nok bedst egner sig til et mindre apotek.

– Vi vil gerne have en kultur, hvor vi er fleksible og hjælper hinanden. Det skaber en goodwill, som jeg kun får, hvis jeg også giver noget, mener hun og påpeger, at den form for ledelse ikke er helt nem at destillere ned i et par regler.

– Men skal jeg sige det meget kort, så drejer det sig om at lytte til hinanden, have fornemmelse for den enkelte medarbejder samtidig med, at der også skal drives en lønsom virksomhed, siger hun, hvilket får Lise Holm Pedersen til at nikke.

– Det betyder, at man som medarbejder gør, hvad man kan for, at apoteket fungerer, og kollegerne har det godt. Og det betyder for eksempel, at jeg er sikker på, at jeg kan få fri på barnets første sygedag, men det betyder også, at jeg lige prøver at se, om morfar ikke kan passe barnet i første omgang, så jeg alligevel kan komme på arbejde, forklarer tillidsrepræsentanten.

Forskellige behov

– Den indstilling præger hele personalepolitikken, fortsætter Lise Holm Pedersen.

– Vi har jo forskellige behov, fordi vi er forskellige. Og det bliver der taget hensyn til, når vi aftaler arbejdstider, siger hun og tager sig selv som eksempel.

– Jeg arbejder på nedsat tid, efter at jeg er blevet skilt og har en deleordning med børnene. Jeg har brug for at kunne hente barn efter skolefritidsordning, så jeg kan ikke ret godt arbejde sent i de uger, hvor jeg har børnene hos mig. Det bliver der taget højde for, siger hun og forklarer, at hun til gengæld kan tage sene vagter i de uger, hvor hun ikke har børnene.

– Og sådan skal det være. Heldigvis har vi et par seniorer, der er på fuld tid og vil tage de sene vagter. Men vi har også en kollega, der er landsmandskone og skal have mad på bordet til aften for alle ansatte på gården, så hun må også af sted tidligere, fortæller apotekeren, der har arbejdet med at få brikkerne i skemaet over arbejdstider til at falde på plads.

– Men det er nu ikke så svært, som man skulle tro, siger hun.

Ikke alt er rosenrødt

– Nu kan det lyde som om, alt er rosenrødt her, men sådan er det naturligvis ikke, fortsætter apotekeren, som påpeger, at sådan noget som lange sygemeldinger og børns sygdom jo kan stikke en kæp i hjulet på skemalægningen.

– Men kunsten er så at tage udfordringen op, siger hun om opgaven med at gøre alle ansatte så tilfredse som muligt.

– Det kræver indsigt og overblik, og det har apotekeren takket være, at hun er helt nede på gulvet og deltager i hverdagen. Hun arbejder på lige fod med os andre, men selvfølgelig er ingen i tvivl om, hvem der bestemmer i sidste ende, siger Lise Holm Pedersen med et smil.

Som eksempel på smidigheden i personalepolitikken nævner hun også, at hun har fået indrettet sin barselsorlov, så den omfatter fire timer ugentlig, der samles til to hele fridage om måneden oven i sin fleksible arbejdstid.

– Og det er altså godt, at man som enlig mor kan få den slags aftaler. Var det ikke tilfældet, så kunne jeg ikke arbejde her. Så måtte jeg ud og arbejde på fabrik med faste arbejdstider, selvom det er det her fag, jeg brænder for, siger hun.

Arbejde og privatliv

– Vi har jo som andre apoteker en nedskrevet personalepolitik, hvor der står, at vi tilstræber at indrette arbejdspladsen, så arbejdsliv og familieliv harmonerer. Det har der stået i mange år, fortæller Lisbeth Ørtoft.

– Men det kan gøres på mange måder. Vores måde at løse den sag på, er nok ikke noget, der bare kan overføres til andre arbejdspladser. For det er lykkedes at samle et godt hold her, fortsætter hun og understreger igen, at hemmeligheden ved det gode miljø sikkert er, at alle hjælper hinanden og udviser engagement.

– Det kræver jo også, at vi ved noget om hinanden og er åbne om vores liv i det hele taget, siger Lise Holm Pedersen og understreger, at man derfor ikke får noget ud af at gå og putte med sine eventuelle problemer.

– Vi kender hinandens bagland, og det sker ved at tale sammen til daglig, men det sker også ved, at jeg en gang om året inviterer alle ansatte og deres familie med ud i det blå, og det er med til at binde os sammen, siger apotekeren.

– Der er selvfølgelig en grænse mellem arbejde og privatliv, der skal respekteres, men selv har jeg altså oplevet at få god støtte, for eksempel under min skilsmisse ved at fortælle om det her på apoteket, siger tillidsrepræsentanten, som håber, at apotekeren fortsætter med at drive apoteket i Vinderup en del år endnu vel vidende, at apoteket vil komme ud i en struktursag ved apotekerens fratræden.