– Apoteket er meget åbnet over for at ændre ting. Det ligger i kulturen her, så med mindre det koster en halv milliard, så ændrer vi gerne på sagerne. Og det er der ingen af tingene, der gør, siger sikkerhedsrepræsentanten på Galten Apotek Mie Olsen.

Galten Apotek er med sine otte farmakonomer, apotekeren og en farmaceut samt fire ufaglærte et mindre apotek, der nok ligner mange landapoteker landet over. At man er åben over for forandringer her, skyldes både Mie Olsen, apoteker Inger Rasmussen og selvfølgelig resten af personalet, der jo skal være med på at lave om.

– Og det er kollegerne. Jeg ved jo godt, at man mange steder stritter imod forandringer. De ansatte står i vejen for ændringer, fordi man hellere vil gøre, som man plejer, men sådan er det ikke her. Her er holdningen, at vi prøver det, og så ser vi, om det virker. Og gør det ikke det, så kan vi altid gå tilbage til det gamle igen, siger Mie Olsen.

CRECEA på banen

Mie Olsen er forholdsvis nyvalgt sikkerhedsrepræsentant og er gået forrest for at fremme den kultur, der ikke ser på ændringer som trusler, men som muligheder.

– Som sikkerhedsrepræsentant var jeg med på uddannelse i arbejdsmiljø, og der fik jeg blod på tanden. Jeg hørte jo, at vi kunne samarbejde med CRECEA, der i første omgang kom ud og kiggede på belysning og arbejdsstillinger. Og det samarbejde har udviklet sig i løbet af det sidste års tid, hvor CRECEA flere gange har været på apoteket. Vi har jo betalt for samarbejdet med CRECEA, så hvorfor ikke gøre brug af det, siger Mie Olsen og tilføjer, at det er hendes indtryk, at mange andre apoteker ikke benytter den mulighed.

Med måneders mellemrum fik Galten Apotek besøg fra CRECEA, og der blev gennemført en medarbejdertilfredshedsundersøgelse i samarbejde med Pharmakon og lagt en handleplan, så der er et system i forsøget på at kigge apotekets daglige rutiner og arbejdsmiljø igennem. Og det kom der noget ud af.

Mange justeringer

Som Mie Olsen påpeger, har mange af ændringerne ikke været kostbare for apoteket, men til stor gavn for medarbejderne.

– Det kunne dreje sig om en hylde, der hang i vejen over den bærbare computer i forsendelsen. Eller at man skulle række omkring computeren efter scanneren, eller mere generelt at tænke på, at tingene skal være inden for rækkevidde i forhold til arbejdsstedet. Og nogle klagede over nakkesmerter i forbindelse med, at de havde briller med glidende overgangsstyrke. Skærmene sad for højt, så de måtte bøje sig bagover for at kunne læse med deres briller på. Der kunne skærmen sænkes, og problemet løses. Og andre brugte ikke de hæve/sænkeborde, apoteket har anskaffet. De stod for højt, så skuldrene også kom for højt op, lyder Mie Olsens opremsning af justeringer, som CRECEA ved sin gennemgang af rutinerne kunne rette op på.

Opdeling af dagen

Alle de små ændringer i det fysiske arbejdsmiljø har vist sig nyttige, mener Mie Olsen, der er glad for, at der med mellemrum er fulgt op på dem. Men lige nu er fokus flyttet fra disse rutiner, da apoteket er ved at få installeret robot. Og det er en ændring, der vil lave om på mange rutiner, hvorfor rutinerne lige skal på plads og gennemgås, når robotten kommer i gang.

Men en fundamental ændring af arbejdet på apoteket, som CRECEA har foreslået, er, efter Mie Olsens mening, helt sikkert kommet for at blive.

– Det drejer sig om måden, vi fordeler arbejdet på, og altså både om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi har opdelt dagen i tre moduler, og det er skrevet ind i skemaet, hvor folk skal være på apoteket. Vi vil nemlig gerne undgå, at nogen er i skranken hele dagen, da det er for hårdt arbejde, siger sikkerhedsrepræsentanten.

– For de kolleger, der ikke er på fuld tid, men for eksempel kun er her til kl. 14, er det ikke nødvendigt, at de kommer ind bag ved. Men for andre er det et helt tiltrængt brud, for selv om der også er stående og gående arbejde bagved, så er det altså en lettelse at man ikke hele tiden er på i forhold til kunderne. At man kan slappe mere af i forhold til at holde masken og tale hele tiden, siger hun og tilføjer, at skemaopdelingen af dagen ikke altid er til at overholde ved sygdom.

– Men ideen er klar nok og også til at praktisere, når tingene fungerer normalt, siger hun og forklarer, at der er opgaver til tre med forsendelse og telefonsamtaler i recepturen.

– Så jeg regner da med, at vi kan bevare den rotation, også når vi får robotten i gang, lyder hendes vurdering.

– Det kræver selvfølgelig, at alle skal kunne alt. Men det ser nu ud til at gå fint, og alle er fleksible i forhold til at skifte på tværs af skemaet, hvis nogen har brug for det. Og så kræver det, at kollegernes arbejdstider passer, og det kniber lidt, for det er vanskeligt at få folk til at arbejde sent. Men det må vi tage højde for ved senere ansættelser, siger Mie Olsen.

Kulturen skifter

– Der går nu sjældent en dag, hvor vi ikke laver om på det skemalagte, men vi holder fast på, at der skal ske rotation i opgaverne, siger Mie Olsen og understreger, at den slags ændringer ikke ville være mulige, hvis ikke personale og apotekeren Inger Rasmussen bakkede op om det.

– Inger vil gerne have, at der sker noget nyt, og så er personalet da også med. Vi er vant til ændringer for eksempel fra kvalitetsstyring ved certificering, så vi har en kultur, hvor ændringer er ved at være mere regel end undtagelse, siger hun og tilføjer, at det går helt ned i småting som for eksempel ting i edb-programmer. Hvis en medarbejder opdager, at noget kan gøres smartere, så er de andre da lydhøre.

– Jeg tror, at vi ser en ændring i kulturen. Mens de ældre kolleger måske har mindre lyst til ændringer, så er de yngre vante til fornyelser, siger hun.

Åben for forslag

At alder nok er grundlag for en kulturforskel i forhold til at takle ændringer, har apoteker Inger Rasmussen også på fornemmelsen. Men selv er hun altså ikke bleg for at binde an med at indføre en robot, selv om hun bliver 62 år næste gang.

– Og apoteket skal udvikle sig og følge med. Selvfølgelig laver vi ændringer for at holde arbejdsglæden, men vi gør det også for at have et effektivt apotek, siger apotekeren, som bestemt ikke mener, at de to ting udelukker hinanden.

– Holder man sig bare til de sikre rutiner, så kommer man bagud i vore dage, vurderer hun og understreger, at det derfor gælder om at være kreativ og holde øje med nye ideer, så de kan afprøves og evalueres.

– Det stresser jo også bare at gå rundt i rutiner. Så hellere se på, hvad der kan ændres. Og tage mulige konflikt-er i opløbet ved at høre efter, hvad der rører sig. Man må være åben over for nye ideer fra medarbejderne, for det er folk, der har fingrene i suppen, der ved, hvor varm den er, siger apotekeren med et smil.

– Og derfor har jeg bestemt heller ikke noget imod, at CRECEA blander sig. Det er jo folk, der ved, hvad det drejer sig om, og dem skal man da bestemt lytte til, mener hun.

I det hele taget kommer man længst med dialog, påpeger Inger Rasmussen, der som leder ikke kunne drømme om at gøre ting uden at tage sine ansatte med på råd.

– Men der er sket meget i de otte år, jeg har været apotek-er her. Da jeg kom, var jeg indstillet på at uddelegere opgaverne, men det skete der altså ikke noget ved. De ansatte holdt sig blot til rutinerne, for sådan går det, når folk er vant til at blive styret i detaljer. Og får de selv ansvaret, får de altså ikke pludselig nye ideer. Det er en ny kultur, der skal læres, og der har vi hjulpet hinanden på vej her på apoteket.

– Så når CRECEA har fremlagt forslag om, hvad vi kan gøre, så lytter vi selvfølgelig også og tager den nødvendige dialog om, hvordan vi kan indføre forbedring-er. Men vi har samtidig en prioritering af opgaverne, der lyder på, at hvis tre er syge, så gælder det om at klare de umiddelbare opgaver. Og der skal vi tænke, at det var fint, at vi klarede det, og ikke lade os stresse af, at det var også en skam, at vi ikke nåede at gøre noget ved det psykiske arbejdsmiljø i dag. Kunderne skal passes, men selvfølgelig skal vi ikke miste de langsigtede mål af syne. Dem skal vi nok nå, forsikrer apotekeren.