– Jamen, jeg har jo en kuffertfuld af erfaringer med mig, siger den 62-årige farmakonom Jette Ankjær Jensen på Fredericia Løve Apotek. Og det er ikke, fordi hun vil rose sig selv, men fordi hun gerne vil forklare, hvorfor hun ikke bare har taget sin efterløn i en alder af 60 år og overladt arbejdet til de yngre kolleger.

 

– Og så synes jeg faktisk, at arbejdet er sjovt. Hvis jeg ikke syntes det, ville jeg nok overveje at stoppe, siger hun.

 

Efter 13 års ansættelse i et medicinalfirma var hun i slutningen af 50’erne og lagde egentlig an til efterløn, men syntes dog stadig, at hun var rask og rørig og havde erfaringer at videregive. Så hun søgte og fik en stilling på Løve Apoteket, hvor hun nu har været i tre år og ikke regner med at forlade lige med det første.

 

Egen aftale om lang ferie

– Jeg bidrager med noget og får jo noget igen. Og jeg føler, at jeg bliver værdsat, når chefen tilgodeser mine individuelle ønsker, forklarer Jette Ankjær Jensen om baggrunden for stadig at gå på arbejde – oven i købet mellem 130 og 140 timer om måneden.

 

– Det kræver selvfølgelig, at man har helbredet til det, og jeg har ingen problemer med at arbejde i skranken, for jeg har siddet ned til arbejdet i mange år i medicinalbranchen, forklarer hun med et smil, men tilføjer så:

 

– En meget vigtig grund til, at jeg er blevet ved med at arbejde, er, at jeg har fået forhandlet en aftale, hvor jeg kan holde samlet ferie i december og januar. Det er i årets koldeste måneder, at jeg rejser sammen med min mand, som er pensioneret, forklarer hun og fortæller, at det er blevet til rejser til Australien og New Zealand. Den næste rejse går til Florida.

 

– Til gengæld føler jeg jo en forpligtelse over for, at skemaet går op og arbejder i de perioder, hvor der er skoleferie, og hvor mange af de yngre kolleger gerne vil have ferie. Så ordningen er nok en gevinst både for mig og for resten af arbejdspladsen, påpeger hun. Og gevinsten er altså ikke i første række målt i penge, men ligger mere i, at alle gør hinanden en tjeneste.

 

Et svært valg

– En sådan ordning koster ikke noget for arbejdsplads-en, og individuelle aftaler om aflastning for seniorerne behøver ikke at koste, påpeger tillidsrepræsentanten for farmakonomerne på apoteket Vibeke Lyman, som selv er i midten af 50’erne og ikke har besluttet sig for, om hun vil på efterløn, når hun runder de 60 år.

 

– Det er et svært valg at træffe, og min erfaring er – indtil videre – at efterlønnen nok ser mere attraktiv ud, jo længere man er fra de 60 år, lyder hendes overvejelse. Hun er selv tilfreds med, at arbejdspladsen åbner mulighed for individuelle aftaler, for det kan gøre valget nemmere og overgangen til pensionisttilværelsen lettere.

 

– Her på apoteket følger vi de retningslinjer til seniorpolitik (se boks, red.), der blev aftalt af de tre foreninger for apotekerne, farmaceuterne og os selv. Og der er det fastslået, at man skal indlede drøftelser om eventuelle seniorordninger ved medarbejdersamtaler. Og sammen med den mulighed for at lave individuelle aftaler med apotekeren, fungerer det helt godt, siger Vibeke Lyman. Hun tilføjer, at retningslinjerne for seniorpolitik også fremhæver, at seniorerne stadig får mulighed for personlig og faglig udvikling samt efteruddannelse, at der sikres kontinuitet i videnoverførsel og kompetencer til andre og nye medarbejdere, samt at den enkelte senior ved aktiv indsats har et stort ansvar for, at seniorpolitikken bliver en succes, både hvad angår det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

 

Engagement må til

Løve Apoteket har flere individuelle ordninger for seniorerne, for eksempel også en, hvor en farmakonom, der i forvejen var på nedsat tid, er kommet yderligere ned i tid.

 

– Og sådan kan man aftale forskelligt og også få aflastning ved sygdom, påpeger Vibeke Lyman, der understreger, at det er helt afgørende, at den enkelte trives på arbejdspladsen, for at alle kan have et godt arbejdsmiljø.

 

– Det er helt rigtigt, supplerer Jette Ankjær Jensen og understreger, at hun føler sig forpligtet til engagement, når der nu tages specielt hensyn til hendes ønsker.

 

– Ja, jeg føler mig forpligtet til at være aktiv og vise begejstring og for at bidrage til den fælles arbejdsplads, siger hun og understreger, at hun jo ikke kun går på arbejde for at få sin løn, men også for at have et fællesskab med kollegerne.

 

– Arbejdsfællesskabet er helt sikkert noget, mange vil savne, hvis de går på efterløn, vurderer Jette Ankjær Jensen og er meget tilfreds med, at man kan holde længere på de ældre kolleger.

 

– For jeg tror, at mange har overvejet at tage efterlønnen, siger hun, så det er godt, hvis seniorordninger som vores kan hjælpe med at holde lidt på kollegerne. De har jo en erfaring, som de yngre ikke har, og som de yngre kan lære af, siger hun, men tilføjer, at det selvfølgelig kræver, at helbredet er i orden.

 

– Så derfor skal der også være gjort noget for arbejdsmiljøet, indskyder hun og forklarer, hvordan man på apoteket har maksimal rotation mellem skranke og andre opgaver, så ikke alle skal belastes af stående arbejde, der i øvrigt er aflastet med gummimåtter og støttestole.

 

Et stort puslespil

– Man kan sige, at vi er heldige her på apoteket, fordi vi er så mange. Det gør det nemmere at lægge skema, når der er mange forskellige brikker at lægge med, siger apoteker Lene Lundsgrav, der er tiltrådt for et års tid siden og har overtaget og videreudviklet traditionen for en seniorpolitik sammen med sine medarbejdere.

 

Løve Apotek har 20 ansatte farmakonomer og to større apoteksudsalg ud over hovedapoteket i Fredericias bymidte. Med så mange ansatte kan der opstå vidt forskellige ønsker til arbejdstider.

– Det er selvfølgelig en udfordring at lægge skema, men når vi snakker sammen om sagerne, går det, netop fordi der er et stort materiale at arbejde med. Og så er folk altså meget realistiske i deres ønsker, siger apotekeren.

– Både realistiske i forhold til hvad arbejdspladsen kan tilbyde, og til hvad de selv ønsker, forklarer hun og siger, at den slags aftaler ikke behøver så mange regler for at kunne fungere.

– Hvis jeg er fleksibel, så er medarbejderne også fleksible. Og er medarbejderne fleksible, så er jeg det også. Og har man en masse regler, så er medarbejderne nok knap så fleksible, lyder hendes overvejelse.

– Og så er det altså vigtigt at bevare de ældre medarbejdere på arbejdspladsen, for dels repræsenterer de en viden, og dels er det sådan, at mange ældre kunder nok gerne vil mødes af personale i deres egen alder, tilføjer apotekeren, der altså synes, at apoteket lever helt fint med individuelle aftaler om seniorordninger.

– Så vi har egentlig ikke brug for, at man aftaler en seniorpolitik via overenskomsten. For os er centralt fastlagte regler ikke så nødvendige, men det kan da godt være, at det er en fordel at have at falde tilbage på, hvis man ikke kan få lokale og individuelle aftaler til at fungere. Men det kan vi her – det er ikke revolutionerende, men det fungerer bare, siger Lene Lundsgrav.