Et gammelt ordsprog siger, at mange kokke fordærver maden – altså at man skal passe på med at sætte for mange til styre i køkkenet. Men sådan er det nu langt fra i Serviceproduktionen på apoteket på Århus Universitetshospital, siger funktionsleder Lilli Bonde.

 

– Her i afdelingen går produktionsansvaret nemlig på skift, siger hun og tilføjer, at det faktisk er en stor fordel for alle, når alle farmakonomer i afdelingen, hvoraf der er otte, Lilli Bonde inkluderet, fungerer som koordinatorer cirka en gang om ugen.

 

– At vi skiftes til at være produktionsansvarlige betyder, at vi alle prøver at holde styr på alt fra bestilling til levering, og det giver overblik. Det betyder også, at alle er klar til alt, fremhæver hun og suppleres af sin yngre kollega Mette Marie Dam Jakobsen.

 

– Ja, den dag, man er produktionsansvarlig, står man med ansvaret for, at tingene bliver lavet til tiden med alle de bestillingsformer, der løber ind via pc, telefon og fax.

 

Derefter får vi passet bestillingerne sammen til den løbende produktion, så dagens arbejde bliver planlagt rigtigt. Det giver altså et varieret arbejde og fremmer den enkeltes ansvarlighed i forhold til hele afdelingen, mener hun.

 

– Og så giver den måde at fordele arbejdet på en fleksibilitet, som vi ellers ikke ville have, når der for eksempel er sygdom eller ferie. For alle kan næsten alt her, siger Anne-Grethe Stengaard Jørgensen, der også er farmakonom. Kollegaen Klara Sørensen supplerer ved at sige, at nogle af afdelingens andre opgaver er ret rutineprægede og byder på en del ensidigt gentaget arbejde, hvorfor det er rart med variation en gang ugentlig.

 

– Det giver et godt overblik over, hvad der sker, og så kan man vende tilbage til produktionen og kun koncentrere sig om en ting ad gangen, kommenterer Mette Marie Dam Jakobsen.

 

Laver, hvad som helst

– Man kunne godt forestille sig, at denne arbejdsfordeling ville skabe mere forvirring end overblik, men det sker ikke her, siger Lilli Bonde.

 

– Det kræver ansvarlighed og overblik af alle, og det har vi, mener hun og forklarer, hvordan hver enkel farmakonom tilmed har hver sit ansvarsområde i den varierede produktion, hvor der produceres alt andet end cytostatika, antibiotika og hormoner. Den produktion foregår i nyindrettede lokaler på første sal i den bygning, hvor hospitalsapoteket har ligget i mange år midt i det, alle århusianere stadig kalder Kommunehospitalet, en del af Århus Universitetshospital.

 

– Vi forsøger at levere, hvad lægerne vil have ude på afdelingerne. Og det kan vi klare i løbet af dagen, når det er i sortiment, og vi får bestilling om morgenen, forklarer hun og tilføjer, at det for eksempel kan dreje sig om smertepumper.

 

Teamet bag Serviceproduktionen omfatter – ud over de otte farmakonomer – en farmaceut og fire apoteksmedhjælpere, som er oplært på stedet, samt skiftende kombinationselever, der her oplæres i produktion. Og produktionen går – ud over leverancer til Århus Universitetshospital – også til de omkringliggende byers hospitaler inden for regionen.

 

Serviceproduktionen laver dog ikke alt, for dels har apoteket en stor afdeling med cytostatikaproduktion, og dels fremstilles en del antibiotika på hospitalsapotekets sektion i Skejby og Randers.

 

– Men ellers klarer vi altså alt andet, siger Klara Sørensen og forklarer, hvordan Serviceproduktionen samarbejder med Logistikafdelingen, når der skal skaffes et nyt præparat, som ikke er i sortimentet.

 

– Vi er forpligtet til at undersøge, om det bestilte præparat er på markedet eller kan skaffes fra en producent uden for huset. Så er der nemlig heller ingen grund til selv at gå i gang.

 

Bedre plads og hurtig levering

Når det gælder lagerproduktionen har Anne-Grethe Stengaard Jørgensen ansvaret, og her fremstilles omkring 25 forskellige produkter på ønske fra afdelingerne, mens der også leveres til andre hospitaler i hele landet.

 

– På den måde er vi en del af en landsdækkende arbejdsdeling, og vi har leveringspligt over for vores egne afdelinger, så dem servicerer vi selvfølgelig først, siger hun.

 

– Plads er ofte et problem her, og jeg slipper ikke uden kritik, hvis jeg får bestilt emballage for tidligt, så det står og fylder op. Men det er en del af jobbet at få tingene til at glide i den rigtige rækkefølge, observerer hun, men tilføjer, at det da ville være rart, hvis for eksempel emballagen var lige ved hånden hele tiden.

 

Og det er ikke underligt, for Anne-Grethe Stengaard Jørgensen lægger en produktionsplan for to-tre uger ad gangen, men den produktion afbrydes altså løbende af akutte bestillinger ude fra afdelingerne.

 

– Det drejer sig her om produktion af lagervarer, og det er en produktion, der er helt klassisk, som vi har gjort det i mange år, påpeger Lilli Bonde og tilføjer, at denne lagerproduktion optager en til to dage om ugen for en til to personer, mens den egentlige serviceproduktion så fylder resten af tiden.

 

Ikke til at forudsige

– Serviceproduktionen drejer sig om ting, vi ikke har på hylderne eller kan skaffe andre steder fra. Det er ting med holdbarhed fra fire timer til 28 dage, og de bliver først leveret, når kunden bestiller. Så med det arbejde ved vi egentlig aldrig, hvad dagen byder på, når vi møder, siger Lilli Bonde. Hun forklarer, at produkterne her omfatter hele kataloget, men dog ikke stikpiller eller tabletter.

 

– Det kunne vi ellers godt producere, men gør det ikke mere, for det er lagervarer og skaffes andre steder fra, indskyder Klara Sørensen og forklarer, hvordan tabletmaskinen i dag er landet på Stenomuseet ikke langt fra apoteket.

 

– Så det kan være ting som parenteral ernæring, øjendråber eller miksturer, vi skal i gang med, og vi er som sagt klar til hvad som helst, fastslår Mette Marie Dam Jakobsen.

 

Med i forsøg

En stor del af arbejdet i Serviceproduktionen er helt specielt, påpeger Klara Sørensen og fortæller, at omkring 20 procent af opgaverne drejer sig om fremstilling af medicin til kliniske forsøg.

 

– Det kan for eksempel dreje sig om Ph.d.-studerende læger, der ude på afdelingerne vil afprøve nye ideer og derfor bestiller præparater, ofte i kombination med placebo til dobbeltblinde forsøg. Og her er det os, der via et edb-program sørger for at blinde forsøget, så vi ligger inde med nøglen og kodelisten, indtil forsøget er færdiggjort, fortæller hun. Og hun tilføjer, at leverancer af den slags ikke blot går til forsøg på Universitetshospitalet, men også finder sted i forbindelse med multinationale forsøg, hvor hospitalet i Århus kun er et blandt mange deltagende hospitaler.

 

– Men vi leverer nu mest til lokale forsøg, hvor vi mødes med lægen og drøfter den protokol, der skal gå til Lægemiddelstyrelsen. Så aftaler vi pris og varighed og kan gå i gang, siger hun og tilføjer, at man ofte er i den situation, at præparat må indkapsuleres på lignende måde som placeboen i forsøget, hvilket jo er en del af opgaven med at blinde forsøget. Fremstillingen er faktisk kun en del af arbejdet, for papirarbejdet med dokumentation fylder også en hel del. Det skyldes i nogen grad, at alt papirarbejde foregår i hånden ligesom resten af dokumentationen i Serviceproduktionen, da det ikke er lykkedes at finde it-løsninger til de mangeartede formularer, der stilles krav om.

 

– Dertil kommer, at vi får besøg af hospitalets GCP-enhed og monitorer udefra, tilføjer Klara Sørensen om den kontrol af god klinisk praksis, der følger forsøg med monitorering både på afdelingerne og på apoteket.

 

– Og heldigvis kommer vi også med ud og hører om resultaterne, for det er rart at kunne følge et forsøg til dørs, supplerer hun og understreger, at det er helt rart at være med til for eksempel at finde smertelindring til specifikke operationer eller behandlinger.

 

– Men man kan nu ofte undre sig lidt over, at der går så lang tid fra et forsøgsresultat foreligger, indtil resultatet finder anvendelse, tilføjer hun.

 

Tilfredse farmakonomer

At der kan gå lang tid, før patienterne får gavn af forsøg, skyldes i hvert fald ikke teamet af farmaceut, farmakonomer og apoteksmedhjælpere i Serviceproduktionen på Århus Universitetshospital. Det er det helt klare indtryk, man får ved at besøge produktionen her. Men det er farmakonomerne nok for beskedne til at hævde. De er først og fremmest tilfredse over at være med til at hjælpe patienterne, for det er det, deres arbejde i bund og grund går ud på.

 

– Det er for eksempel rigtig godt at se, at den smerteblanding, vi fremstiller til at lægge direkte i operationssår, er blevet et stort hit. Dels reducerer det patienternes ubehag ved operationen, og dels er det en fordel for hospitalet, at patienterne får kortere liggetid, siger Lilli Bonde som blot et enkelt eksempel på Serviceproduktionens resultater.