For mere end 26 år siden sad jeg i selv samme lokale over for selv samme mand i selv samme ærinde – med alle paraderne oppe!

Sammen med Farmakonomens daværende redaktør Annie Roed skulle jeg interviewe Pharmakons nye rektor. Dengang var jeg farmakonomelev og var medinterviewer, da jeg var elevformand.

Og lad mig være helt ærlig, udnævnelsen af Kurt Fonnesbæk Rasmussen til rektor var ikke populær blandt eleverne. Via sin tidligere stilling som lektor og prorektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet havde Kurt Fonnesbæk Rasmussen blandt andet været tilknyttet eksamen som eksaminator og censor, og vi elever opfattede ham ikke just som den mest barmhjertige ved det grønne bord – snarere tværtimod.

Udnævnelsen havde på det nærmeste sendt chokbølger gennem eleverne. Og vi var heller ikke i tvivl om, at han bare ville bruge rektorstillingen som et springbræt for hurtigt at blive apoteker. Hvad kunne vi bruge ham til?

Og så sidder jeg her i dag – i det gamle rektorkontor, som nu er et hyggeligt møderum med bløde sofaer – over for Kurt Fonnesbæk Rasmussen og må konstatere, at han heldigvis har gjort vores værste anelser til skamme. Allerede den første dag på rektorkontoret for 26 år siden faldt paraderne, og vi fandt hurtigt ud af, at den nye rektor kunne vist godt bruges til noget.

Og at han i øvrigt aldrig havde tænkt sig at bruge jobbet som en genvej til at blive apoteker. Og i øvrigt heller ikke en eneste gang, efter han blev udnævnt som rektor, fungerede som eksaminator eller censor.

Ingen store ord
Men det er ikke sådan at få Kurt Fonnesbæk Rasmussen til at fortælle om højdepunkterne i sin glorværdige karriere og hans betydning for Pharmakons ligeså glorværdige udvikling.

Med vanlig beskedenhed giver han hellere det indtryk, at han i bund og grund mener, at han bare har gjort, hvad omgivelserne og situationen i øvrigt talte for. At Pharmakons fantastiske udvikling ikke alene er hans fortjeneste, men har været drevet af mange mennesker med fælles visioner for såvel Pharmakon som hele apotekssektoren. Det har han sikkert ret i, men det kræver alligevel sin leder!

– Jeg har altid trivedes ved at være en del af et større uddannelses- og udviklingsorienteret miljø sammen med visionære kolleger. Det er også derfor, jeg har været med i så mange år. Og det har været spændende hele vejen igennem, siger han. – Mens man er i det, laver man sit arbejde, gennemfører aktiviteter og diskuterer. Bagefter er det ligesom lettere at se tilbage, og så har jeg da selvfølgelig haft en rolle, fordi jeg har været med i så mange år. Og jo, jeg er da tilfreds.

Det ville være helt andre superlativer, jeg ville benytte, hvis jeg skulle beskrive den selv samme rektor og alle de faglige initiativer, som han gennem en lang karriere, har sat sine tydelige fingeraftryk på, som leder af ikke alene et uddannelsescenter for farmakonomuddannelsen, men hele apotekssektorens uddannelses-, udviklings og forsøgscenter, som i 2002 tillige blev kåret som årets konferencecenter. Hvilket i øvrigt fik ham til – helt af sig selv – at bruge formuleringen: Der var vi alle sammen meget glade og stolte!

Det er også helt andre ord, foreningens formand Susanne Engstrøm vil bruge om samarbejdet med Kurt Fonnesbæk Rasmussen, som hun i forbindelse med hans 25-års jubilæum som rektor betegnede som respektfuldt, frugtbart og inspirerende – og altid med gode visioner for fagets fremtid: – Som i alt, hvad Fonnesbæk beskæftiger sig med, er faglighed og fagets udvikling i højsædet. Professionalisme, engagement og grundighed er andre kendetegn.

Et omstillingsparat fag
Kurt Fonnesbæk Rasmussens liv i apoteksverdenen startede 1. april 1979. En start som han oplevede som utrolig aktiv: – I begyndelsen af 1980’erne kom der en klar erkendelse af, at apotekerne skulle være meget mere service- og kvalitetsorienterede i kontakten med patienterne.

Apotekerne skulle være meget mere bevidste om, at den viden, som man havde opsamlet via uddannelse, efteruddannelse med videre, skulle føres ud over skranken. Patienterne kom mere i centrum, og servicebegrebet fik en ny og forstærket mening, fortæller han.

– Samtidig skete der en stor omstilling på apotekerne. Med Apotekerloven af 1985 ophørte produktionen på apotekerne ved udgangen af 80’erne, og også hele it-udviklingen kom ind i 80’erne. Alt dette gjorde, at man skulle igennem en omstillingsproces ude på apotekerne.

– Der er virkelig sket meget, og det har kunnet lade sig gøre, fordi der har været medarbejdere og ledere, som har kunnet omstille sig. Det er ikke noget, man bare gør. Man har kunnet gøre det, fordi man har haft uddannelser, som har gjort en egnet til det, siger han.

– Det var også i de tider, man brugte de flotte ord: »En apotekssektor i udvikling forudsætter apoteker i udvikling. Og et apotek i udvikling forudsætter ledere og medarbejdere i udvikling«. Der var sådan et drive igennem 80’erne, som jeg syntes var meget spændende.

Katalysator for udvikling
– For år tilbage blev Pharmakon nok opfattet som en kursusvirksomhed, som udbød kurser til apotekssektoren og andre steder. I dag tænker vi meget mere bevidst omkring kompetenceudvikling og meget mere om at bidrage til at skabe forandring og udvikling på apotekerne. Vi tænker mere på at skabe rammer og muligheder for, at andre kan forandre sig, fortæller Kurt Fonnesbæk Rasmussen om Pharmakons rolle i dag
– ikke kun på kursus eller uddannelse. Det at kunne skabe forandring for en apotekssektor handler også om at have nogle mål og underbygge og dokumentere praksis med ny viden om, hvad apoteket kan gøre.

– Vi vil gerne hjælpe med til at give apotekets medarbejdere og ledere værktøjer, så de kan videreudvikle sig på deres eget apotek. Og vi vil også gerne bidrage til, at medarbejdere og apotekere kan anvende dem. Derfor vil man se, at vi laver forskellige materialer, som er tilgængelige via for eksempel vores hjemmeside, som kan støtte den interne kompetenceudvikling på apotekerne, siger han. – På den måde kan vi – også decentralt – virke som katalysatorer for en udvikling.

Kultur og værdier bør fastholdes
Mere end 3/4 af Pharmakons kurser til apotekssektoren foregår i dag ude i landet, og Pharmakon har mange medarbejdere, som rejser rundt og underviser, både på Pharmakons egne kurser og kurser, som arrangeres af kæderne og de enkelte apoteker.

– Det er helt naturligt, at apotekerne optimerer økonomien i medarbejderuddannelsen og -udviklingen ved at holde decentrale aktiviteter. Og vi bidrager gerne til udvikling og uddannelse ved at sende en medarbejder ud og afholde kurser regionalt, siger Kurt Fonnesbæk Rasmussen.

– Men jeg ser et problem – eller måske rettere en udfordring, hvis farmakonomerne, som er uddannet her på stedet, og apotekerne og farmaceuterne ikke længere kender stedet. Der er næppe tvivl om, at vi – med det miljø vi har her på Pharmakon – på en eller anden måde bidrager til udvikling i kultur og værdier, og derfor kan det være godt og vigtigt, at alle apotekets ledere og medarbejdere mærker og stifter bekendtskab med de kvaliteter og værdier, som ligger inden for husets rammer.

– I den forbindelse er vi glade for, at apotekerne og kæderne benytter vores undervisere, for så er de kulturbærere ud til apotekerne. Samtidig prøver vi også at yde service via vores hjemmeside, så apotekerne føler, at vi gør noget for dem, fortsætter han. – Og så skal vi ikke glemme, at vores forsøgs- og udviklingsaktiviteter for en meget stor del foregår ude på apotekerne. Det vil sige, at vores folk kommer ud på apotekerne og er dermed med til at skabe udvikling.

Pharmakon og det internationale
Pharmakons aktiviteter tæller farmakonomuddannelsen, efter- og videreuddannelse af farmakonomer og farmaceuter, kurser for medicinalindustrien og selve konferencecenterdelen.

Derudover har Pharmakons forsøgs- og udviklingsafdeling gennemført en lang række store udviklingsprojekter omkring dansk apotekspraksis og arbejder blandt andet for at dokumentere værdien af apotekets lægemiddel- og sundhedsfaglige indsats – ofte i samarbejde med apotekerne.

Også på internationalt plan er Pharmakon meget aktiv og har blandt andet gennemført udviklingsprogrammer for WHO i Østeuropa. I 1996 blev Pharmakon udpeget til at være et WHO Collaborating Centre for Drug Policy and Pharmacy Practice Development. Og gennem en årrække har Pharmakon ligeledes varetaget sekretærfunktionen for FIP’s Community Pharmacy Section.

Mit hjerte ligger i at udvikle apotekssektoren
– Det, som har tiltrukket mig ved jobbet i hele perioden, har været en oplevelse af, at Pharmakon har været en del af »det«, som arbejder for apotekssektoren – den farmaceutiske sektor. Der findes en farmaceutisk viden, som samfundet har brug for, og den har vi kunnet være med til at få anvendt, siger Kurt Fonnesbæk Rasmussen. – At arbejde i en virksomhed med en vision for, at apotekssektoren kan bidrage til samfundets sundhedspolitiske perspektiver, det er der mit hjerte ligger!

– Jeg mener helt klart, at farmakonomer og farmaceuter – og dermed apoteket som helhed – har et ansvar for, at der ikke går en patient ud af apoteket, hvor man bagefter er i tvivl, om patienten nu kan anvende lægemidlet rigtigt. Det er vigtigt at stille de rigtige spørgsmål for at finde ud af, hvad det er for patienter, som har særlige behov. Selvfølgelig afstemt med den tid, der er til rådighed – og økonomi til, siger han og tilføjer, at i den forbindelse kunne han godt ønske, at der var mere tid og bedre økonomi til at gøre det.

– Hvis bare alle farmakonomer og farmaceuter har den følelse af ansvarsbevidsthed, at det er deres job her i livet at have og udøve et professionelt ansvar – og så i øvrigt er glade for deres rolle, så vil jeg synes, det er udmærket, siger Kurt Fonnesbæk på sædvanlig nedtonet facon om sine visioner for apoteket og dets medarbejdere.

Ny tilværelse med ukendte mål
1. december 2005 gik Kurt Fonnesbæk Rasmussen på pension. Han regner dog med at fortsætte det internationale arbejde for FIP og WHO i en periode. Nationalt får vi ham nok ikke at se i faglige sammenhænge. – Det tilkommer nu andre, mener han.

Og så skal han til at skabe sig en ny tilværelse med nye mål – sammen med sin kone: – Arbejdet har altid fyldt meget i mit liv, så nu skal jeg til at lære at holde fri. Det er altid en omstilling, når man skal gå fra et job til et andet. Jeg har haft et job her som rektor og direktør, og nu får jeg så et andet job sammen med familien.

Det bliver at starte en ny tilværelse med nye mål. Og på nuværende tidspunkt har jeg ingen færdige planer.

Interviewet er slut. Vi tager vores kaffekopper og sætter dem ud i det lille tekøkken – det gamle duplikatorrum bag den oprindelige reception i blok A ud mod Milnersvej.

Vi kigger lidt nostalgisk ind i pejsestuen og mindes aftenerne, hvor vi elever sad forventningsfuldt og lyttede efter, om vores navn blev råbt op i højttalerne: – Der er telefon til NN i tekøkken A. Vi begiver os ned ad den lange gang og ned gennem den »nye del« – den 5.500 kvadratmeter store tilbygning, som også er kommet til i Kurt Fonnesbæk Rasmussen tid. Der er sket meget på de 26 år, og jo, vi kan da være tilfredse! (hvis vi her til slut skal bruge hans egen beskedne terminologi).

Kurt Fonnesbæk Rasmussen afløses af Janne Albertsen, der kommer fra en stilling som direktør og medlem af direktionen i Dansk Industri. Hun tiltrådte som ny administrerende direktør for Pharmakon 1. januar 2006.