Færøerne er som et sandskorn i en balsal, har den færøske forfatter William Heinesen skrevet. Og Færøerne er da også gennem tiden blevet skubbet lidt rundt på det gulv, som den politiske scene udgør.

Men mest har øerne været i parløb med Danmark, som de stadig har rigsfællesskab med. Rigsfællesskabet betyder blandt andet, at Færøerne ikke fører selvstændig udenrigspolitik, da dette styres fra Danmark. Alligevel er øerne ikke medlem af EU, idet et flertal i befolkningen har modsat sig unionen.

Indenrigspolitikken klarer færingerne til gengæld selv, dog med et tilskud på lidt over en halv mia. kr. årlig fra den danske statskasse, og på øerne kan det fra tid til anden være et varmt debatemne, om man skal fortsætte fællesskabet med danskerne eller løsrive sig. Det tema krydser en stor del af den politiske debat på øerne, hvor man flere gange har været tæt på løsrivelse.

I dag er det færøske samfund på samme tid et fuldt moderne samfund med en velfungerende sundhedssektor og et samfund, hvor økonomien hovedsagelig er baseret på fiskeri. Men udsigten til at finde olie i havet omkring øerne giver forventninger om en selvbærende økonomi på længere sigt for de omkring 48.000 beboere på de nordatlantiske øer.

Apoteker som særanliggende
Færøernes første apotek etableres som en filial af Københavns Svaneapotek i 1883 i Tórshavn, øernes hovedstad med næsten en tredjedel af de 18 øers befolkning. Det sker på baggrund af en kraftig udvikling i fiskeriet i slutningen af 1800-tallet, efter at danskernes monopol på handel til øerne er blevet ophævet i 1856.

Efter 1900 findes en kort overgang to konkurrerende apoteker i Tórshavn, men det bliver Tjaldurs Apotek, der består og stadig er landets hovedapotek.

I dag er der yderligere apoteker med tilhørende håndkøbsudsalg i Klaksvik nordpå og på den sydlige Suduroy, og senest er et nyt apotek kommet til, idet den tidligere filial af Tjaldurs Apotek i Runavik på Eysturoy nord for Tórshavn er blevet selvstændigt.

– Efter Anden Verdenskrig, hvor Færøerne havde været besat af englænderne og i øvrigt havde tjent gode penge på fiskeriet, var stemningen, at man ikke mere ville være et dansk amt som tidligere. Her bliver man så enige med danskerne om en hjemmestyreordning, hvor opgaverne fordeles, så færingerne på de fleste indre anliggender får selvbestemmelse.
Disse særanliggender omfatter også apoteksvæsenet, der bliver offentligt, fortæller landsapoteker Heri Mørkøre, som nærmest svarer til medicinaldirektør i danske forhold, og som repræsenterer apotekerne udadtil.

Forsømte defektricer
I dag arbejder omkring 55 farmakonomer på Færøerne. Næsten alle er færinger, men nogle danske farmakonomer kommer i perioder til øerne for at vikariere, men det sker også, at de gifter sig og bliver på øerne.

– Færøske farmaceuter var få ved hjemmestyrets overtagelse af sektoren, men de fik ligesom danske ansatte ved det færøske apoteksvæsen sikret pension og anciennitet. Det skete ikke for defektricerne, som var forsømte i en årrække og for eksempel ikke havde pension, fortæller Heri Mørkøre og forklarer, hvordan disse forhold blev ændret ved, at færøske farmakonomer, som var medlemmer af Farmakonomforeningen, efter uddannelse og arbejde i Danmark kom tilbage til øerne og krævede overenskomst og pension.

Alle funktioner
Som offentligt system udgør apotekerne på Færøerne en enhed med Heri Mørkøre i spidsen.

– Jeg holder møder med apotekerne, hvor vi diskuterer udviklingen, så vi kan leve op til nutidens krav, men blander mig i øvrigt ikke i de enkelte apotekers forhold. Og jeg indleverer et samlet budget til Lægemiddelrådet, svarende til det danske direktorat, og kan altså ikke jonglere med lønningerne, forklarer Heri Mørkøre.

Han tilføjer, at apoteksvæsenet ud over at servicere kunder på apoteket også har alle funktioner som sygehusapotek og dertil en produktion af medicin til fiskeindustrien, som med danske standarder og hjælp fra den danske lægemiddelstyrelse er grundlag for en indbringende eksport med EU-godkendelse blandt andet til Skotland.

Det færøske apoteksvæsen registrerer også selv lægemidler, men det sker efter danske regler.

– Sundhedsvæsenet har hjemmestyret ansvaret for, men tilsynet er ikke overtaget, forklarer han om de lidt indviklede grænsedragninger mellem sær- og fællesanliggender.
Offentligt system og kompetence

– At apoteksvæsenet er offentligt, og at alle apotekere ligesom jeg selv er offentligt ansatte, betyder jo, at apotekerne ikke skal løbe efter pengene i første række. Vi kan sætte patienten i fokus og er for eksempel ved at udvikle klinisk farmaci og dosisdispensering. Og da farmakonomernes uddannelse er blevet bedre og bedre, samtidig med at kontrollen er blevet mere effektiv, er der heller ikke nogen hindring for, at farmakonomerne får fuld kompetence, siger Heri Mørkøre.

– Med flere lægemidler i håndkøb vil det kræve rådgivning. Sparer man lægekonsultationer på den måde, skal vores folk på apotekerne give gode råd, men det vil de også kunne, fordi de ikke har nogen form for økonomisk bagtanke eller motiv til andet, fortsætter han.

– Viljen til at give fuld kompetence er nok lidt forud for regelværket, siger han og medgiver, at det faktisk er ham selv, der skal få reglerne på plads.

– Ja, så det skal nok komme, og jeg forestiller mig, at det bliver lagt ud til de enkelte apotekere, hvordan dette administreres, for det er apotekerne, som har det endelige ansvar.

At apoteksvæsenet i fremtiden skulle blive privatiseret, tvivler landsapotekeren på.
– Vi har et system, der kører godt som en integreret del af sundhedsvæsenet, og vi leverer ydelser til en pris, som ydelserne bør koste. Og så længe politikerne kan se, at det ikke kan gøres bedre, samtidig med at vi kender vores besøgelsestid og ikke falder i søvn, så tror jeg ikke, der bliver lavet om på den sag.  

Stejle forhandlinger
Overenskomsten kom i hus for de færøske farmakonomer, men landsstyrets forhandler viste sig svær at flytte med. Resultatet var dog tilfredsstillende, mente både foreningens formand og tillidsrepræsentanterne

– Vi trænger til mere i løn, men tror dog ikke på julemanden i denne omgang, sagde fællestillidsrepræsentant Kristina Ejdesgaard inden forhandlingerne om overenskomsten. Heller ikke selv om de færøske farmakonomer ligger lønmæssigt og pensionsmæssigt under deres danske kollegers niveau.

Mens Færøernes største forbund, svarende til HK, netop havde strejket og opnået en aftale på 0,9 % i en et-årig periode, havde lærerne fået en stigning på 2,6 % i hus på en to-årig aftale, da Farmakonomforeningen skulle forhandle. Og her lå åbenbart det loft, som forhandlerne fra det færøske finansministerium var sendt i byen for at forsvare i denne omgang.

Men den ramme var nu også betydelig bedre end i 1990’erne, hvor den færøske økonomi krøllede sammen, og farmakonomerne ligesom andre offentligt ansatte blev tvunget til at gå ned i løn.

– Der er ikke de store forventninger fra kollegerne, som vist har kastet deres forhåbninger på mig og foreningen, der da også har vist sig god til at forhandle i dårlige tider. Vi har tidligere fået ting igennem, som andre foreninger først er i gang med nu, lød Kristina Ejdesgaards vurdering, og hun pegede for eksempel på, at man nu har fået stoppet trafikken med tidsbegrænsede ansættelser på apotekerne.

Hold øje med det
Efter forhandlinger med det færøske finansministerium, havde Farmakonomforeningen indbudt alle færøske medlemmer til orientering og drøftelse af overenskomstaftalen.
Her fastslog foreningens formand Susanne Engstrøm, at den færøske økonomi ikke var så god som for to år siden, hvorfor det havde vist sig umuligt at pille hul i forhandlingsrammen på de 2,6 %.

– Men det betyder også, at ingen skal have mere, så hold øje med det fremover, lød hendes råd til medlemmerne. Og hun beklagede, at foreningen ikke har fået flere af de kreative krav igennem, som var drøftet inden forhandlingerne.

– Vi prøvede at få pensionen ud over den økonomiske ramme, men det faldt man ikke for, selv om det vil være en god ting for samfundet at få pensionerne op, forklarede formanden og skitserede, hvordan de 2,6 % bliver udløst i to portioner med den første allerede fra 1. oktober 2005.

– Så man skylder jer allerede noget, sagde hun og påpegede, hvordan rammen er fordelt med 0,9 % i løn første år og 1,29 % til næste år og derudover 0,5 % oven i pensionen.

For lav løn
Som Susanne Engstrøm havde fornemmet modpartens reaktioner, havde man fra finansministeriets side troet, at hele lønskalaens 12 trin benyttes. Men det er ikke tilfældet, da skalaen er konstrueret til at følge andre på sundhedsområdet, mens farmakonomerne kun benytter de første otte trin.

Susanne Engstrøm håber på, at man til næste overenskomst kan få flere penge på bordet, så man kan rykke et trin op af skalaen.

– Og det vil også hjælpe, hvis vi kan få kronebeløb i stedet for procenter, for så kan vi bedre undgå, at forskellen mellem lavtlønnede og højtlønnede vokser. Så det er i den retning, vi skal påvirke politikerne, lød formandens råd.

Hun tilføjede, at regler om barsel og adoption afspejler lovens bestemmelser, men er besværlige at få ind i overenskomsten, hvorfor der i teksten er en henvisning til loven. Og endelig havde hun den positive gevinst med til medlemmerne, at de for fremtiden får nytårsaftensdag som helligdag.

Anbefaler ja
Susanne Engstrøm oplyste, at forhandlingsdelegationen var enig om, at resultatet er det bedst opnåelige, hvorfor hun opfordrede medlemmerne til at stemme ja til det ved den kommende urafstemning.

Et nej vil betyde genforhandling uden sidegevinster, vurderede hun og mente, at en eventuel strejke blot vil få politikerne til at ophæve forslaget til lov. Og hun beklagede, at der inden for rammen slet ikke havde været plads til at drøfte en seniorpolitik med eventuelt fridag til ansatte over 50 år.

Fællestillidsrepræsentant Kristina Ejdesgaard fortalte derpå, at hun også vurderede, at sagerne ikke kunne have været gjort bedre.

– Og jeg er faktisk overrasket over, at det gik så godt. Og at der blev brugt lang tid på detaljer. I skal bare vide, at det ikke var let, sagde hun og udtrykte tilfredshed med, at foreningens forhandlingsdelegation har været på Færøerne både for at samle krav ind og for at forhandle.

Som afslutning på medlemsmødet diskuterede man indførelsen af fuld kompetence til farmakonomerne på Færøerne, hvor man konstaterede, at der er lydhørhed fra landsapotekerens side, men Susanne Engstrøm påpegede i den forbindelse, at de enkelte apotekere har ledelsesretten, hvorfor de vil kunne bestemme, hvordan fuld kompetence skal praktiseres.   

Dette er første del af en reportage fra Færøerne.
Vi bringer anden og tredje del i de næste to udgivelser.