I Mit Fællesskab 2010 beskrives Farmakonomforeningens fremadrettede værdier med ordene: Faglig udvikling, Involvering og Entusiasme. Men skal man være lidt fræk, så er der ikke meget nyt i disse tre ord. De har været nøgleord gennem stort set hele foreningens liv.

Den 18. november 2006 fylder Farmakonomforeningen 60 år. Det vil vi i Farmakonomen markere med en række artikler hen over året, hvor vi sætter fokus på uddannelsen, overenskomster og kompetenceudvikling gennem 60 år. Og via disse artikler vil vi gerne vise, at faglig udvikling, involvering og entusiasme har været med fra starten og hele vejen igennem som pejlemærker for den forening, uddannelse og faggruppe, vi er i dag.
Og som en start vil vi fortælle historien om, hvordan det hele startede. En historie, der oser af involvering og entusiasme.

Sådan startede det hele
Den 18. november 1946 blev der holdt stiftende generalforsamling i Danske Apoteksdefektricers Landsforening. Den efterfølgende skriftlige afstemning gjorde foreningen til en realitet.

Men det var ikke sådan, det hele startede …..

Det begyndte i efteråret 1945, hvor en gruppe defektricer, som i forvejen kendte hinanden, mødtes for at diskutere, hvordan de kunne forbedre deres stilling som defektricer. På det tidspunkt var defektricer organiseret i sæbe- og parfumeriafdelingen under HK – og det var de ikke tilfredse med: – Vi må have vores egen forening, konkluderede de.

Et genialt træk
Eva Balle-Ranfelt, som var initiativtageren, tog først kontakt til Farmaceutforeningens formand C. Neergaard Jacobsen. Han gav det gode råd at starte med at etablere en pensionskasse. Det var et knap så sprængfyldt emne som kravene om mere i løn og bedre uddannelses- og arbejdsvilkår, som stod øverst på defektricernes ønskeliste, og derfor ville apotekerne nok stå mere positive over for et sådant initiativ. Apotekerforeningens formand P.B. Claussen støttede da også initiativet.

Derfor startede defektricerne med at indsamle underskrifter på apotekerne alene for at få tilslutning til at starte en pensionskasse, og der blev kun snakket om at danne en fagforening. Det var et taktisk genialt træk, for havde defektricerne alene indsamlet underskrifter med krav om mere i løn og bedre arbejdsvilkår, havde apotekerne nok ikke tilladt en indsamling på apotekerne.

Med amerikansk militærkonvoj
Underskriftsindsamlingen startede i efteråret 1945 på de københavnske apoteker – senere uden for København. Her fortæller Eva Balle-Ranfelt om sin bemærkelsesværdige odyssé på tommelfingeren fra København til Korsør og tilbage igen for at få tilslutning fra kollegerne på de sjællandske apoteker: – Den første onsdag i december måned 1945 stod jeg op kl. seks om morgenen. Der var stadig vanskeligheder med tog og trafik, så jeg spadserede op til Zoologisk Have ved hjørnet af Søndre Fasanvej og Roskildevej. Jeg skulle til Roskilde, og det måtte ikke koste noget. Jeg gjorde tegn til en lastvogn og fik lov at køre med ….. da jeg kom til Dom Apoteket i Roskilde, var klokken lige otte. Jeg brasede ind ad døren og fortalte, hvem jeg var. De havde hørt, at der var noget i gære, så de skrev gladeligt under, og så var jeg stolt og lykkelig. Så fór jeg over på den anden side af gaden til Svane Apoteket – og fik også deres underskrifter. De skulle ikke stå tilbage for Dom Apoteket …..

Og videre gik det på tommelfingeren til Ringsted, Sorø, Slagelse, Fuglebjerg og Korsør: – Og nu skulle jeg hjem, det var begyndt at blive mørkt. Det var gået fantastisk godt, og jeg havde ikke brugt en rød øre. Jeg gik ned til havnen og så mig om efter muligheder for hjemtransport. Og dér kom en konvoj med amerikanske soldater, som skulle til København. – Lad mig prøve, tænkte jeg og gjorde tegn. Og så blev jeg kørt i amerikansk militærkonvoj helt ind til Rådhuspladsen, fortsætter Eva Balle-Ranfelt.

Først pensionskasse – så forening
Da der var indsamlet cirka 200 underskifter fra København og de større byer på Sjælland, blev opfordringen sendt ud til alle apoteker. I slutning af januar 1946 var tallet nået op på 800 fra mere end 200 apoteker.

Den 29. januar 1946 blev der så indkaldt til møde i København for at drøfte oprettelsen af en pensionskasse for apoteksdefektricer. Og den 16. september 1946 stiftedes Apoteksdefektricernes Pensionskasse. Herom siger Eva Balle-Ranfelt: – Når vi taler om, hvornår det hele startede, så er der for mig kun én dag. Og det er den 29. januar 1946. Det var den dag, vi holdt møde om at stifte en pensionskasse. Hvis det møde ikke var lykkedes, så var ingenting lykkedes. Den dag er grundlaget for det hele. Det var en strålende dag!

Som en naturlig fortsættelse af pensionskassen blev Danske Apoteksdefektricers Landsforening så stiftet den 18. november 1946. Formand og forrentningsfører for Landsforeningen blev ikke uventet initiativtageren Eva Balle-Ranfelt.

Kilder: Recepten – på en forening, på en uddannelse, på et sammenhold. Jubilæumsskrift udgivet i forbindelse med foreningens 50 års jubilæum i 1996. Tekst: Inge Dyhr.
Samtlige numre af Farmakonomen (tidligere også Laboremus og Apoteksassistenten).