Dengang defektricerne omkring århundredskiftet dukkede op på apotekerne, måtte de end ikke ekspedere i skranken. Den var forbeholdt farmaceuter og disciple. Først i 1914 blev skranken åben for defektricerne, men de måtte stadig ikke udlevere receptmedicin.

I 1949 ændredes loven, så defektricer nu – efter fornøden farmaceutisk kontrol – kunne udlevere receptmedicin. Senere fik apoteksassistenter lov til at foretage andenkontrollen. I 1990 ændredes udleveringscirkulæret så igen, og det blev nu tilladt ved genudlevering af receptmedicin, at kontrollen kunne klares af to apoteksassistenter. Det var et forsøg med receptkontrollen, som overbeviste Sundhedsstyrelsen om, at den udvidede kompetence til apoteksassistenter var sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

I 1995 kom loven, som pålagde apotekerne en informationspligt, og det er i dag en af farmakonomernes vigtigste opgaver.

Blåt stempel til uddannelsen
En milepæl i kompetenceudviklingen kom i 1997 med indførelsen af nye regler for udlevering af lægemidler. Her får apotekerne mulighed for at tilrettelægge receptekspeditionen således, at arbejdsgangene kan tilpasses det enkelte apotek og dets personale (farmaceuter og farmakonomer). Typisk betyder det, at receptordinationen godkendes af farmakonomer. Det er dog et krav, at apotekeren sørger for, at det personale, der udfører receptekspeditionerne, »i kraft af grundlæggende uddannelse og fortsat træning« kan varetage opgaven forsvarligt, at der foreligger en instruks, der beskriver arbejdsgange og kompetenceforhold, og at man efterfølgende kan se, hvem der har medvirket ved kontrollen.

Fra 1997 bliver det endvidere pålagt apoteket i forbindelse med udlevering af receptordinerede lægemidler at yde patientvejledning om anvendelsen.

– Myndighederne mener, at vi er godt nok uddannede til at få kompetencen. Det er et blåt stempel, som vi er stolte af, udtrykte formand Susanne Engstrøm i forbindelse med lovindførelsen og tilføjede i relation til farmakonomernes nye beføjelser: – Det er vigtigt med de nye kompetencer, at farmakonomen kender sig eget værd og forstår at inddrage farmaceuten i vurderingen af recepten ved ethvert tvivlsspørgsmål, som farmakonomen måtte have.

Farmakonomer som ledere
I 2003 kom nye bekendtgørelser, som giver farmakonomerne mulighed for at have det daglige, faglige ansvar for en apoteksfilial og dermed kompetence til at ekspedere recepter uden en farmaceuts fysiske tilstedeværelse. I dag ledes 1/5 af landets filialer af farmakonomer.

En anden væsentlig ændring indebærer, at farmakonomer nu kan være vagthavende på tilkaldevagt og have fast vagttjeneste (dog ikke på døgnapoteker).
Og igennem de seneste år har flere og flere farmakonomer fået job som souschefer på såvel apotek som sygehusapotek. Farmakonomforeningen har i dag registreret 31 souschefer.

Vilje til uddannelse og udvikling
Siden ikrafttrædelsen af apoteksassistentuddannelsen (senere farmakonomuddannelsen) har det offentlige fastsat reglerne for uddannelsen. Det har sikret, at farmakonomerne til stadighed har haft uddannelsesmæssig baggrund for sagkyndig medvirken i apoteksarbejdet og for tildeling af et egentligt fagligt ansvar i forbindelse hermed.

– Set i historisk perspektiv er udviklingen aldrig kommet helt af sig selv, og vi kan ligeledes konstatere, at det har været en kamp at nå så langt, som uddannelsen er kommet i dag, skønt dagsordenen for farmakonomuddannelsen i 1954 var tænkt mere fremsynet, end den blev modtaget af aftagerne, skriver Susanne Engstrøm i en leder i Farmakonomen nr. 12/04.

Men farmakonomernes stadige vilje til uddannelse og forståelse for, at viden er nødvendig for at følge med i og præge en udvikling, har givet valuta for pengene i form af udvidet kompetence.

Farmakonomuddannelsen og farmakonomernes engagement har i dag gjort den færdiguddannede farmakonom til en eftertragtet arbejdskraft – også uden for apotekssektoren. Eksempelvis aftager lægemiddelindustrien og sygehusapotekerne en betydelig del af de færdiguddannede farmakonomer.

Kilder: Recepten – på en forening, på en uddannelse, på et sammenhold. Jubilæumsskrift udgivet i forbindelse med foreningens 50 års jubilæum i 1996. Tekst: Inge Dyhr.
Samtlige numre af Farmakonomen (tidligere også Laboremus og Apoteksassistenten).
50 år – og stadig med ambitioner. Artikel om farmakonomuddannelsens 50-årsjubilæum. Farmakonomen 12/04. Tekst: Poul R. Kruse, Dansk Farmacihistorisk Fond.