FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Fagbladet  »  Artikler  »  Diverse artikler
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

2006/20 - Velkommen til det nye farmakonom.dk
Debat og weblog. Afstemninger, nyheder og fagligt stof. Farmakonomforeningen får i november en ny hjemmeside – en hjemmeside, der afspejler vores arbejde, mål og værdier

Vi har store ambitioner for hjemmesiden. Vi har ønsket en hjemmeside, der kan spille en rolle i medlemmernes arbejdsliv og faglige udvikling. Derfor er den nye hjemmeside meget mere end et sted, hvor du kan søge oplysninger om foreningen, finde telefonnumre på kredsformænd eller læse om kommende kurser.

Det er blevet en hjemmeside, der forsøger at involvere dig til entusiastisk at deltage i faglig udvikling for fagets og medlemmernes skyld.

Susannes blog
Vi sætter dialogen med medlemmerne meget højt på den nye hjemmeside. Derfor har Farmakonomforeningens formand Susanne Engstrøm besluttet at skrive en blog på hjemmesiden. I sin blog vil formanden give sin vinkel på politisk og fagligt stof, og du er inviteret til at give dit besyv med. Susanne Engstrøms blog er ikke en erstatning for det traditionelle medlemsdemokrati eller for nære møder ude i landet, men et supplement, hvor farmakonomer og formand kan mødes i en uformel debat.

Susanne Engstrøms blog er heller ikke en erstatning for et debatforum. Det bevares, så du har stadig mulighed for at rejse en debat om alt det, som du finder relevant for farmakonomer. Debatforummet vil stadig været stedet, man kan tage nye emner op.
Debatten er fri – du kan, inden for lovens rammer, skrive lige, hvad der falder dig ind.

Derudover har vi også mulighed for at oprette afstemninger om stort og småt af relevans for dig og dit arbejdsliv. Er du stresset? Er reglerne om kopimedicin gode nok? Hvor mange farmakonomkolleger har du? Klik ind på hjemmesiden, der er en ny afstemning hver 14. dag.

Dynamisk og netværksskabende
Vi har lagt vægt på, at hjemmesiden fremstår dynamisk og bliver opdateret flere gange om ugen. Her kan du finde artikler fra det nyeste Farmakonomen, nyt fra faglig afdeling og nyheder om foreningen, farmakonomer og sundhed.

Som noget nyt lægger hjemmesiden også op til, at du kan bruge den til at danne netværk med andre farmakonomer. Mange farmakonomer deltager allerede nu i netværk med andre i samme jobfunktion eller med samme interesserer, og endnu flere ønsker at deltage i netværk. Nu bliver det endnu nemmere for dig, uanset om du er i et netværk eller ønsker at komme det. På hjemmesiden kan du nu søge oplysninger om netværk eller selv præsentere dit netværk for andre farmakonomer.

Vi håber, at du tager godt imod den nye hjemmeside. Så hold øje med www.farmakonom.dk

« Tilbage til Diverse artikler

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk