– Sod alle vegne, fortæller farmakonom Lene Truelsen om sin arbejdsplads nytårsmorgen. Nytårsnat havde en kortslutning i et spot over vinduesudstillingen ført til nedsmeltning og brand på Herning Løve Apotek, beretter hun. Alarmen gik, og brandvæsenet dukkede op med slanger og røgdykkere, så branden kunne slukkes, inden den bredte sig.

– Selv om brandslukningen kom hurtigt i gang, så der jo forfærdeligt ud. Der var sod i alle sprækker, oppe på hylder og nede i skuffer. Det var en lille brand med store følgevirkninger, siger Lene Truelsen og forklarer, at hele lageret måtte destrueres efter branden.

Og apoteket måtte lukke, mens der blev ryddet op, lagt nyt loft og malet. Men hvad med kunderne?

Nabohjælp
Heldigvis har Herning to apoteker, der oven i købet ikke ligger langt fra hinanden på byens gågade. Og i nødens stund viste de to apoteker sig ikke så meget som konkurrenter, men som gode naboer og kolleger.

– Ja, Østergades Apotek trådte til, og det er vi taknemmelige over, for det blev hårdt for dem, siger Lene Truelsen. At det var hårdt ved hun alt om, for i modsætning til de fleste af hendes kolleger, som blev og hjalp til med oprydningen på Løven, flyttede hun hen på Østergades Apotek, som nok kunne bruge ekstra assistance til de mange flere kunder.

Lene Truelsen har tidligere arbejdet på Østergades Apotek, så hun var ikke helt ukendt med rutinerne der, og hun fik daglig følgeskab af en – to kolleger fra det afsvedne hjemapotek.

– Midt i hele miseren oplevede vi et virkeligt godt samarbejde og bestemt også sjove ting. For eksempel dukkede nogle af vores kunder fra Løven op og trak helt naturligt hen til os som kendte ansigter, men de måtte jo følge nummersystemet som de andre kunder. Og nogle af vores ’egne’ kunder syntes da også, at de lige skulle forsikre os om, at de nok skulle vende tilbage til Løveapoteket, når vi kunne åbne der igen, husker Lene Truelsen.

Intet alternativ
– Det gav sig selv, at vi måtte træde til, når naboapoteket måtte lukke. Det var der ikke rigtig noget alternativ til, siger apoteker på Østergades Apotek Helle Steen Sørensen.

Løveapoteket havde vagten, da det brændte, så Østergades Apotek måtte straks i gang og skaffe en farmakonom til at tage vagten.

– Det lykkedes, og med meget kort varsel fik vi indkaldt ekstra bemanding, da det blev klart, at Løveapoteket ikke lige kunne lukke op igen. Og det viste sig jo, at der ikke bare gik én dag med oprydning, for hele tiden blev tidspunktet for genåbning skudt frem, siger apotekeren og påpeger, at netop det viste sig at være et problem ved planlægningen.

– Jeg måtte have fat i alt disponibelt personale, og apotekeren på Løveapoteket stillede sit personale til disposition for os. Så derfra fik vi to farmakonomer og kunne rekvirere flere, hvis vi ville. Men der var da også grænser for, hvor mange der kunne være i skranken, siger Helle Steen Sørensen. Hun tilføjer, at ombygningen af Østergade Apotek for halvandet år siden med oprettelse af skranke med seks terminaler hjalp godt til, at nødberedskabet kom til at fungere.

– Det var også et balancespørgsmål om, hvor mange farmakonomer udefra, der kunne komme ind. Men de faldt nu hurtigt ind i rytmen her, og mine medarbejdere viste stor fleksibilitet og klarede udfordringen med et smil, fortsætter apotekeren. Hun påpeger, at den ekstraordinære personaleforøgelse nok gik godt dels på grund af, at personalet til daglig roterer mellem opgaver og derfor kunne give råd om alle funktioner og dels, fordi man har samme edb-system som Løveapoteket.

– Men vi krydsede virkelig fingre for, at vi ikke fik edb-problemer oven i. Det skete heldigvis ikke, siger hun.

Rekord i omsætning
I den uge, hvor Løveapoteket måtte lukke, oplevede man virkelig travlhed på Østergades Apotek.

– Vi plejer at have omkring 450 kunder daglig, men nu kom vi op på 1100 kasseopslag. Normalt har vi det servicemål, at 95 procent af vores kunder højest må vente fem minutter. Det kunne vi ikke overholde i denne uge. Ganske mange kunder fik stadig deres medicin inden fem minutter, og ingen oplevede at vente over femten minutter. Det er et resultat, vi kan være helt stolte over. Og kunderne tog faktisk situationen med godt humør. Men der skulle jo også være varer til dem, og det krævede da en hurtig regulering af vores parametre. Men det gik også, så servicegraden blev ikke påvirket, fortæller Helle Steen Sørensen.

Hun påpeger, at det altså ikke blot var på apoteket, der blev skruet op for tempoet med flere opgaver. Østergades Apotek måtte nemlig også overtage leverancen til syv ekstra håndkøbsudsalg i omegnen. Her hjalp Løveapotekets chauffører dog fint til.

– Så det gik, men det var godt, at nødberedskabet ikke skulle vare længere. Personalet klarede det helt fantastisk. Alle tilbød at komme på deres fridage, så ugen trak også på resurser fra hjemmefronten. Så nu må der være plads til lidt ekstra fortjeneste, og medarbejderne fortjener altså at blive forkælet, vurderer apotekeren.

– Hvis nogen i forvejen havde spurgt, om vi kunne overtage Løveapotekets omsætning med en dags varsel, ville jeg have sagt, at det var umuligt. Men nu var der ingen vej uden om, og det lykkedes. Og det er min klare fornemmelse, at stemningen blandt medarbejderne steg, da det viste sig, at de klarede den svære opgave, siger hun og tilføjer, at hun nu er særdeles glad for, at byen har to apoteker til daglig.

Overarbejde i stor stil
– Det her var jo det, der ikke kunne ske. At et apotek lukkede. Og så skete det alligevel, lyder det fra Helle Svantemann Nielsen, farmakonom på Østergades Apotek.

– Ja, og det var faktisk godt, at vi ikke vidste, at det ville ske, supplerer hendes kollega Karen Bjerregaard, som lige reddede sin fridag efter nytår, men så fik en del ekstra timer.

– Ja, og jeg fik da også lige 30 timer optjent til afspadsering i den uge, siger Helle Svantemann Nielsen og forklarer, at hjælpeaktionen kun lykkedes, fordi alle trak på samme hammel.

– Vi opgav den rotation, som vi plejer at arbejde med og satte i stedet dem med stærke sider til det, de er specielt gode til. For det var altså en slags brandslukning, vi var i gang med, siger hun.

– Der var jo et klart mål, nemlig at ingen kunder skulle vente mere end de femten minutter, når der var mest travlt. Og det lykkedes at holde det, selv om der kunne opstå flaskehalse ved terminalerne, hvor vi jo er vant til at have én hver, siger Karen Bjerregaard, som også påpeger, at det kunne give en del bøvl med for eksempel lægekontakt og recepter, når man hele tiden fik at vide, at nu åbnede Løveapoteket snart igen, og det så ikke skete alligevel.

Når hun et par uger efter branden ser tilbage på den ekstraordinære indsats, sker det med en fornemmelse af, at hun og kollegerne virkelig fik et kick ud af at accelerere så voldsomt, som det skete.

– Det var virkelig en form for teambuilding, der fungerede, siger hun og tilføjer, at ingen i den situation betragtede personalet fra Løveapoteket som konkurrenter, men kun som kolleger.

– Vi har jo et godt forhold til dem til daglig og kender dem for eksempel via fællesundervisningen, og vi plejer også at omtale Løveapoteket som vores fjernlager i nødsituationer, griner Helle Svantemann Nielsen, som er helt tilfreds med indsatsen, men også lettet over, at den ikke skulle vare længere end en uge.

Sådan har kollegaen Lene Truelsen det også vel tilbage på det nymalede Løveapotek.

– Det er dejligt at tænke tilbage på, at vi klarede det. Og at vi kan rykke sammen og hjælpe hinanden, når det gælder, siger hun.