Vi får tudet ørerne fulde om, at det er vores eget ansvar. Mange af os går rundt med en evig dårlig samvittighed over vores usunde liv. I morgen vil vi spise flere grøntsager. I næste uge vil vi begynde til fitness. Hvis vi altså bare havde lidt mere viljestyrke.

Måske hviler ansvaret alligevel ikke så entydigt på vores egne skuldre? Der er en voksende forståelse for, at livsstilssygdomme ikke kun er den enkeltes personlige ansvar. Mennesker indretter sig på de vilkår, samfundet byder dem. Og vores samfund er nærmest designet til at gøre os overvægtige, stressede og give os dårlig kondi.

Netværk for en folkesundhedsreform

Folkesundheden har det med at forsvinde i de daglige politiske prioriteringer mellem kræft, knæoperationer og ventegarantier. Derfor har 22 patient- og sundhedsorganisationer, heriblandt Farmakonomforeningen, dannet et netværk, der skal arbejde for, at Danmark gennemfører en folkesundhedsreform.

En folkesundhedsreform skal bygge på en bred indsats fra stat, regioner, kommuner og sikre flere leveår med høj livskvalitet til alle borgere. Baggrunden for den dårlige folkesundhed er klar: Der investeres alt for lidt i forebyggelse, og indsatsen er for sporadisk.

Den mangelfulde indsats går ud over befolkningens sundhed og livskvalitet. Men den manglende vilje til at investere i folkesundhed er også dyr for samfundet, fordi indlæggelser, sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet belaster samfundsøkonomien.

– Indtil nu har den politiske vilje til at fremme borgernes sundhed og forebygge sygdomme ikke været til stede. Sat på spidsen kan man sige, at viljen rækker til tilfældige kampagner og afgrænsede projekter, der giver en vis effekt i medierne, men kun begrænset effekt på folkesundheden, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Connie Kruckow.

Dansk Sygeplejeråd er en af initiativtagerne til netværket, hvis første aktivitet var at indkalde til en konference om folkesundhed på Christiansborg i juni måned 2007. På konferencen diskuterede eksperter og politikere blandt andet den sociale ulighed i sundhed, de norske erfaringer med folkesundhed og muligheden for at sænke momsen på sunde fødevarer. Der kom ingen konkrete løfter på bordet fra politisk hold, men alle tilkendegav, at området var vigtigt.

Nordjylland har vist vejen

Hvis Christiansborg-politikerne skulle være i tvivl om, hvorvidt investeringer i folkesundhed og forebyggelse nytter, kunne de ellers lægge turen forbi Nordjylland. I det, der var Nordjyllands Amt før kommunalreformen, havde politikerne sat folkesundheden på dagsordenen og i en årrække gjort en indsats for at forbedre folkesundheden.

– For 12 år siden lå antallet af rygere i det gamle Nordjyllands Amt i den absolut højeste ende i landet. Dengang sagde man, at det skyldtes vores befolkningssammensætning. Vi har ikke ret mange højtuddannede, men mange der arbejder i industrien, fortæller Karl Bornhøft (SF), der var formand for sundhedsudvalget i Nordjyllands Amt. Hvis man ser på de nyeste tal, ligger Nordjylland lavest.

Nordjyllands Amt brugte op til 30 mio. kr. om året på folkesundhed, og selvom det ikke lyder af meget i et budget på omkring fem mia. kr. skal det sammenlignes med, at andre amter brugte langt mindre. Et enkelt amt endda helt ned til 300.000 kr.

Resultaterne er da heller ikke udeblevet. Hvor resten af landet har oplevet en vækst i antallet af overvægtige, har tallet ligget stabilt omkring de 11 % de sidste 12 år. Den stigning i overvægt, som ellers er gået hen over hele den vestlige verden, er altså gået uden om Nordjyllands Amt.

Karl Bornhøft er ikke i tvivl om, at det er amtets forebyggelsesindsats, der har virket. Det er hårdt arbejde, der ikke giver resultater i løbet af dage eller måneder, og derfor kræver det en særlig indsats fra politikerne at holde fokus på folkesundhed.

– Det kræver politikere, der tør kigge ud over deres egen valgperiode. Hvis man gør sig nogen forestilling om, at det skal nytte, kræver det hårdt arbejde, siger han. I dag har han forladt amtsrådet til fordel for pos?t?en som formand for Sundheds-, ældre- og handicapudvalget i Hjørring Kommune.

Sundhed ikke kun et personligt ansvar

Netværket for Folkesundhed bygger på en ny måde at tænke folkesundhed på. Hvor man tidligere har lagt vægt på det personlige ansvar, er der en gryende forståelse for, at folkesundhed ikke alene er den enkeltes ansvar.

I et debatoplæg argumenterer Huset Mandag Morgen for grundlæggende ændringer i den måde, vi opfatter forebyggelse og folkesundhed på. Når danskerne bliver syge, fordi de ryger, drikker og spiser for meget, er der ikke tale om livsstilssygdomme.

– Begrebet livsstilssygdomme er misvisende. Det er langt mere konstruktivt at betragte problemerne som civilisationssygdomme, der er skabt af den moderne civilisations stadig mere udbredte og lettilgængelige fristelser – fra nikotin og alkohol over alt for rigelige mængder fed og sød mad til næsten konstant stillesidden, hedder det i debatoplægget Er sundhed et personligt valg?

Løsningerne på danskernes folkesundhedsproblemer er ikke endnu en informationskampagne, der kun taler til de allerede frelste. Hvis folkesundheden skal forbedres, skal det være nemmere at træffe de sunde valg end de usunde. Ingen lever usundt, fordi de ønsker at være usunde. Det er de små valg i hverdagen, der gør den kedelige forskel: Når cola er billigere i kiosken end kildevand, når det er nemmere at tage bilen end cyklen, og når det er alt for kedeligt at bruge lommepengene på æbler, fordi den fristende chokoladebar ligger lige ved siden af.

Folkesundhed handler ikke om forsagelse, men om at gøre de sunde valg til de lette, sjove og sexede valg.

Netværk for Folkesundhed er klar. De kræver en markant økonomisk saltvandsindsprøjtning til forebyggelse. Nu er bolden spillet over på politikernes halvdel – spørgsmålet er, om de er klar til at tage den op.