Det er en lun sensommeraften midt i Århus festuge. Byen summer af liv og musik. I en baggård i Mejlgade er rockgruppen Giraf samlet til deres ugentlige øveaften.

De fem medlemmer snor sig rundt mellem ledninger og instrumenter i et lille, mørkt og varmt lokale og begynder at varme op.

Forsangeren, farmakonom Lea Schelling, griber mikrofonen og nynner starten på »Giv mig dine drømme…«. Hun er eneste pige i bandet og kommer direkte fra jobbet på Viby Apotek i Århus.

Lyd igennem

Det kan være hårdt, erkender hun, at få motiveret sig selv til at stille i Mejlgade efter en lang og stresset arbejdsdag. Så kan det virke mere tillokkende at tage direkte hjem og smække benene op i sofaen.

Men det er kun sygdom, der kan få hende til at melde afbud. For musikken giver hende noget, som hun har svært ved at undvære.

– Man kan godt få vendt en dårlig dag til en god ved at komme herned. Især hvis det er en god øvedag, og man får lært nogle nye ting, og det kører. Så er det fedt, fastslår Lea.

Man kan nærmest få abstinenser, hvis der går for lang tid imellem, konstaterer hun.

– Så trænger man til at få noget lyd igennem – og være sammen med de andre i bandet!

Grænseoverskridende

Mens elguitaren klimprer i baggrunden, og trommerne slår de første anslag, står hun midt i lokalet og strutter med en mave, der afslører, at hun snart skal være mor. Men det får hende ikke til at holde op i bandet Giraf. Måske endda tværtimod.

Hun sang i kor som barn og har holdt stemmen ved lige ved at synge på karaoke bar, når hun var i byen med vennerne i Århus.

– Og jeg har været rigtig meget på karaoke bar, griner Lea.

Om dagen langer du medicin over skranken til kunderne. Om aftenen synger du for store forsamlinger. Hvad er forskellen?

– I dagligdagen bruger man en lidt mere alvorlig side af sig selv. Man har tit med mennesker at gøre, som er syge. Man har selvfølgelig sin faglighed, og arbejdet er spændende nok. Men når man er ude at synge, er der fest og glade mennesker. Så kobler jeg af fra et utrolig travlt arbejdsliv på apoteket i et meget højt tempo.

Har du brudt en barriere i dig selv ved at stille op og synge for en hel masse fremmede mennesker?

– Ja, det er ret grænseoverskridende. Det giver noget selvtillid, hvis det bliver modtaget positivt. Man får et skulderklap, som man ikke får i hverdagen. Man får det ikke fra kunderne, og på arbejdspladsen er der tit for travlt til at man kan give hinanden det skulderklap. Desværre. For det er med til at styrke selvværdet, at man får noget gevinst for det, man gør. Det mangler i høj grad i vores fag.

Generationsskifte

Bruger du den selvtillid i din hverdag?

– Ja, for man bliver ikke så bange for, hvad folk tænker om en, når man har prøvet noget af det værste i hele verden, nemlig at stille sig op og synge for andre! Hvis man kan tage det, kan man også klare at tage nogle hug fra andre – uden at det går for langt ind.

Synes du, dine kolleger kunne lære noget af at gøre grænseoverskridende ting?

– Mange tager i hvert fald nogle hug, som de ikke fortjener. Men man kan ikke generalisere. Jeg tror, at det har noget med alder at gøre. De ældre har været vant til, at de ikke skulle sige noget til kunderne, men man skal jo ikke finde sig i alt. Man skal behandle kunderne ordentligt – men de skal også behandle en ordentligt! Nu er der ved at ske et generationsskifte, og folk er ved at blive bedre til at sige fra – både over for kunder og arbejdsgivere.

Overskud

Gør det dig bedre i stand til at håndtere en stresset hverdag, at du synger?

– Det giver noget overskud i hverdagen. Vælger man at prioritere sit fritidsliv på en konstruktiv måde, finder man ud af, at det kører bedre på arbejde, at det hele ikke er så slemt. Man bliver bedre til at tage en ting ad gangen. Og får man nogle hug, så ved man, at man er god nok alligevel.

Det er vigtigt, at man får tilgodeset sine hobbyer og prioriterer dem højt. Det skal ikke bare handle om at arbejde og komme hjem og sætte mad over og vaske op. Så føler man jo ikke, at man har noget liv!

Får du en gang imellem lyst til at smide det hele, kaste dig ud på landevejen og prøve at leve af at optræde for folk? Eller udgive en professionel CD?

– Det kunne være rigtig stort, men – nej, det forpligter for meget. Jeg har ikke noget ønske om at blive frontfigur. Det er hårdt at optræde, jeg kunne ikke affinde mig med at gøre det hver dag. Jeg vil hellere holde det på et lidt lavere plan!

Mød også Lea i denne storymaker med lyd og billeder. Klik her.