Det måtte jo ske. Farmakonomerne optræder nu på receptkuverter som den store og vigtige personalegruppe, der kan give gode råd og dermed gøre apotekerne til en integreret del af sundhedsvæsenet. Også uden at rådene er dyre.

Både Sønderbro Apotek i København og Rådhusapoteket i Slagelse har nemlig ladet farmakonomer pryde receptkuverterne, der ellers har båret adskillige andre motiver gennem tiderne.

– Ja, receptkuverterne blev oprindelig også forsynet med reklamer. Typisk for levnedsmidler, vin og mærkevarer. Reklamerne forsvandt først i 1930, da de blev forbudt, fortæller pensioneret apoteker Verner Andersen, tidligere Dalum Apotek. Og han ved noget om receptkuverter og viser gerne frem i sin omfattende samling hjemme i Dalum.

De første

Verner Andersen kan ret sikkert datere de første receptkuverter. De stammer fra Gammeltorvs Apotek i København midt i 1870’erne, da de afbilleder en omregningstabel fra skilling til kroner. Ikke noget specielt kønt motiv, men nyttigt, også når det gælder datering. For den omregningstabel havde man nemlig brug for efter møntreformen i 1874.

– Og ret hurtigt slår ideen med receptkuverter igennem på de fleste apoteker, så kuverterne er udbredt allerede i 1880. Men hvem, der har fået ideen, er altså ikke til at sige, fortæller han.

– Når receptkuverterne bliver så udbredte, hænger det sikkert sammen med, at sygekasserne samtidig vinder frem. For recepterne har værdi, idet kunderne med recepterne i hånden kan få refunderet en del af udgifterne til medicin fra sygekassen.

– Det her sker samtidig med industrialiseringen, hvor falsning af kuverter og litografisk tryk også er tilgængelig. Og kuverterne er da også en del af den første reklame, tilføjer han.

Værdiløse papirslapper

Allerede i slutningen af 1800-tallet etableres en samling af receptkuverter hos Dansk Farmaceutforening. Men ikke alle har øje for kuverternes kulturhistoriske værdi, som det fremgår i Farmaceutisk Tidende i 1897:

– Vi havde ikke tænkt os, at disse Konvolutters ganske tilfældige Tegninger og Inskriptioner saavel som de værdiløse Papirslapper i det hele taget kunde have nogen Interesse, hedder det her, men med den tilføjelse, at samlingen nok kan få folk til at ændre den negative opfattelse.

– Illustrationerne på kuverterne har dels klassiske motiver som Æskulapstaven og sundhedsgudinden Hygieia. Og dels afbilleder de gerne bygningen, som apoteket ligger i, og det sker faktisk sommetider på en lidt forskønnende måde, påpeger Verner Andersen lunt og tilføjer, at disse motiver er de samme som på flagre?etiketterne, som apotekerne forsynede flasker med om halsen i gamle dage.

Apotekeren forklarer også, at kuverterne viste sig at have så stor interesse for publikum, at de udviklede sig til et stort samleobjekt med tiden. Der findes oven i købet en receptkuvertsamlerforening med cirka 600 medlemmer, grundlagt i 1978. Foreningen arbejder stadig på en registrant over kuverterne. Men ingen har ifølge Verner Andersen en komplet samling, ikke engang Farmaceutforeningen (nu Pharmadanmark, red.), hvis bibliotek ellers rummer et stort antal receptkuverter.

Fra dyr til malerier

Hvor de tidlige kuverter ofte viser apoteksbygningen som motiv, bliver det efterhånden meget almindeligt, at motiverne viser dyr, der svarer til apotekets navn, som for eksempel svaner eller løver.

Senere kommer en række kuverter, der viser apoteksudstyr som for eksempel morteren. Og med farvetrykket dukker serier med lægeplanter og kunst op.

– Efter krigen bliver en del receptkuverter massefremstillet som standardkuverter i serier, hvor apotekerne så kan stemple eller få trykt deres navn og adresse bagpå. Det billiggør produktionen, observerer Verner Andersen og tilføjer, at den slags standardkuverter også blev lanceret i forbindelse med Apotekerforeningens 150-års jubilæum.

– En tredjedel af de fynske apoteker indgik for eksempel også et samarbejde om produktion af kuverter, der beskrev Fyn som Danmarks grønne ø, fortæller han.

Men han tilføjer, at nogle apoteker trods den større udgift ved at trykke egne kuverter dog stadig holder sig til det. For eksempel Skælskør Apotek, hvor apotekeren gerne skifter kuverter hver anden måned for at vise nye malerier fra et lokalt galleri.

– Kendte kunstnere har også været i gang med at udforme forsiderne på kuverterne. Helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor for eksempel Thorvald Bindesbøll tegner løven til Løveapoteket i Nyborg på apoteker Hansens foranledning og bekostning, siger Verner Andersen.

– Men der var altså også kunst, der ikke kom på kuverterne, fortsætter han og fortæller, at den fynske fuglemaler Johannes Larsen på besøg hos apoteker Hans A. Svane i Stykkisholm på Island blev bedt om at tegne et motiv til en kuvert. Apotekeren havde dog ikke råd til at sætte den i produktion, men tegningen er stadig i familiens eje.

Invitation til gode råd

– Efter min mening har en god receptkuvert et motiv, som folk lægger mærke til og dertil en instruktiv tekst, siger Verner Andersen og henviser i al beskedenhed til kuverter, han selv i sin tid som apoteker fik fremstillet.

– Først havde vi nogle meget flotte kuverter med billeder af forskellige dispenseringsformer, men det forstod kunderne åbenbart ikke en lyd af. Så derefter fik jeg kontakt til grafikeren Chr. Blæsbjerg, der også lavede ekslibriser. Han fremstillede en serie på seks vittige og klare snit til kuverter, der så blev forsynet med hver sit gode råd, forklarer apotekeren, som understreger, at billede og tekst jo sammen skal understøtte budskabet.

– Det valg af motiv illustrerer også apoteket som sundhedsfaglig rådgiver, understreger han. Og så tilføjer han, at han bestemt ikke håber, at den moderne elektroniske behandling af recepter med receptserveren får receptkuverten til at glide ud af historien.

– Det ville jo være en skam, hvis det skete, mener han, men lader samtidig forstå, at han ikke har meget tilovers for de moderne serier af forholdsvis anonyme receptkuverter fra apotekskæderne.

– I stedet for den slags standardkuverter bør man bruge pladsen til gode råd og som en invitation til, at kunderne spørger videre i skranken. Og nu ved kunderne altså også fra receptkuverter, at der er gode råd at hente hos farmakonomerne, konstaterer Verner Andersen.