Ud over apotekerlovens overordnede mål om at sikre befolkningen en sikker og rimelig let adgang til lægemidler, så er det også et mål, at apotekerne skal være bæredygtige. – Det kan blandt andet understøtte en fortsat faglig udvikling på apotekerne, mener afdelingschef Vagn Nielsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, i denne snak om baggrunden for apoteksstruktursager
– Grundlæggende skal vi selvfølgelig følge apotekerlovens overordnede mål om at sikre befolkningen en sikker og rimelig let adgang til lægemidler til rimelige priser, siger afdelingschef Vagn Nielsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, om de parametre, der ligger til grund for en apoteksstruktursag. – Så hver gang et apotek er ledigt, må vi vurdere apoteksstrukturen i det konkrete område for at sikre, at lægemiddelforsyningsstrukturen tilpasses ændringer i befolkningsudviklingen, apoteksomsætningen, handelsmønster, trafikforbindelser osv.
Det er Lægemiddelstyrelsen, som har ansvaret for apoteksstruktursager. Og som et redskab har ministeriet afstukket pejlemærker for, hvornår der er grundlag for en struktursag. Et pejlemærke er for eksempel, at apoteket bør have en omsætning i størrelsesordenen 50 mio. kr.: – Afviger et apoteks omsætning væsentligt herfra, kan der være baggrund for en apoteksstruktursag, hvor man vil vurdere, om et apotek skal genopslås som et almindeligt opslag, en supplerende enhed, måske lukkes eller deles eller måske omdannes til en apoteksfilial, siger han. – I hvert enkelt tilfælde vurderes situationen konkret.
Bæredygtighed opretholder højt fagligt niveau
Omsætningspejlemærket indikerer også det mål, at apotekerne som udgangspunkt skal være bæredygtige: – Nu har jeg ikke speciel forstand på apoteksdrift, men ud fra almindelige fornuftsbetragtninger må der ligge nogle stordriftsfordele i relation til indkøb og personale i en større enhed frem for i en mindre enhed, siger Vagn Nielsen. – Ligesom der i en mere robust enhed vil være mulighed for at opretholde det høje faglige niveau, der – efter mine begreber – er på apotekerne i dag.
– Bæredygtigheden skal således dels understøtte en fortsat faglig udvikling på apotekerne og dels give bedre vilkår for apotekernes daglige drift, siger han og tilføjer, at bæredygtigheden selvfølgelig samtidig skal ses i lyset af forsyningssikkerheden i tyndt befolkede områder. – I apotekerloven er der jo en forpligtelse til at sikre forsyningssikkerheden i tyndt befolkede områder, så det indgår selvfølgelig også i vurderingen.
Større fleksibilitet med supplerende enheder
Supplerende enheder er et forholdsvis nyt begreb, og gennem årene er antallet øget stødt. Vagn Nielsen er glad for denne ekstra mulighed for at skabe fleksibilitet i håndteringen af apoteksstruktursager: – Ideen med de supplerende enheder er, at de på sigt kan slås op igen som selvstændige apoteker. De nedlægges ikke, da man har en forventning om, at der muligvis over tid kan ske ændringer, som giver grundlag for et selvstændigt apotek, siger han. – Den mulighed havde vi ikke tidligere. Der havde vi valget mellem at lukke et apotek, omdanne det til en apoteksfilial eller et apoteksudsalg. Nu har vi fået en ekstra mulighed. Og på den led er de supplerende enheder blevet et værktøj til en større fleksibilitet i håndteringen af struktursager.
At antallet af supplerende enheder er øget, har ifølge Vagn Nielsen sin helt indlysende forklaring: – Når man har introduceret en ny mulighed for at skabe et mere bæredygtigt grundlag for et apotek i et givent område, så er det klart, at i umiddelbar tilknytning til, at den mulighed overhovedet indføres, så bliver den selvfølgelig også brugt mere, end den måske vil blive brugt på lang sigt, siger han. – Og med tiden vil der da uden tvivl ske strukturtilpasning de steder, hvor det er ubegrundet med supplerende enheder.
Antal apoteker ikke afgørende
En anden tendens er, at antallet af apoteker bliver færre og færre, og det finder Vagn Nielsen naturligt i forlængelse af, at antallet af de supplerende enheder er steget: – For mig er det ikke et spørgsmål om, at vi skal have x eller y antal apoteker. Det er ikke afgørende, siger han. – Det, der betyder noget, er at sikre befolkningen en sikker og rimelig let adgang til lægemidler; og at apotekerne i så stor udstrækning som muligt er bæredygtige. Det er de hensyn, der betyder noget.
Og tendensen til, at flere og flere apoteker opgiver deres bevilling, giver ham ikke anledning til yderligere refleksioner: – Vi er jo inde i en periode, hvor der generelt er stor afgang fra arbejdsmarkedet. Og det gælder selvfølgelig også farmaceuter, siger han. – Jeg ser ikke tendensen på apotekerne som anderledes end på store dele af det øvrige arbejdsmarked, hvor vi også ser betragtelige afgange fra arbejdsmarkedet. Vi må vel bare konstatere, at sådan er det.