Efter folketingsvalget i november sidste år, er flere ministerier lagt om. Således er Sundhedsministeriet blevet delt fra Indenrigsministeriet, og forebyggelse er lagt til. Ikke alle skilte er på plads hos ministerierne på Slotsholmen, så vi går lidt forkert, da vi skal finde den nye minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen. Han har nemlig sagt ja tak til et interview om farmakonomer. Med lidt hjælp finder vi hans kontor, hvor der er dækket op med frisk frugt, kaffe og mineralvand.

Vores nye sundhedsminister er en travl mand. Fra et job som folketingsmedlem, hvor han blandt andet har haft at gøre med skattespørgsmål – og en erhvervsbaggrund som advokat, er han nu chef for det danske sundhedssystem. Da han kommer susende efter en spørgetid i folketinget, er han dog godt klædt på til at tale om farmakonomer.

Og det overordnede budskab fra ministeren er, at han har stor respekt for farmakonomernes ønske om høj faglighed og uddannelse, og at han ser dem som en vigtig del af fremtidens forebyggelsesarbejde.

Vil du dermed som minister for forebyggelse arbejde for, at der kommer flere sundhedsydelser på apotekerne?

– Ja, det forestiller jeg mig! Nu har jeg lige i dag holdt en tale til medlemmerne af Forebyggelseskommission­en. Og kommissionen skal komme med en hel masse gode forslag til mig om, hvad der virker, så antallet af livsstilssygdomme ikke får lov til at stige til 70 procent i 2020. Selvom jeg ikke skal komme med forslag til kommissionen, så synes jeg alligevel godt, jeg kan tillade mig at sige, at apotekerne står i frontlinjen og møder folk, og derfor kan apotekerne bruges til forebyggelse. Farmakonomer vil jo nok mene, at man ikke kan sige til folk, at nu har du godt nok bestilt et gigtmiddel, men ved du hvorfor, du har ondt i skulderen? Måske fordi du motionerer for lidt og er for tung! Men det er jo den diskussion, der skal hul på, og det kan være, fordi de ser folk direkte i øjnene, at vi kan videreuddanne farmakonomerne, så de får nogle flere opgaver i denne forebyggelsesdiskussion, hvor vi ellers ikke får fat i folk. Jeg synes helt klart, de skal på den opgave, netop fordi farmakonomerne møder mennesker, der er ramt af livsstilssygdomme. Det er jo blandt andet på apotekerne, man kan få fat i folk og fortælle, at ting kan være anderledes.

Uddannelse

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har derfor også stor forståelse for det ønske, der længe har været blandt farmakonomer om, at uddannelsen bliver en professionsbachelor og en MVU. Det vil nemlig betyde et markant uddannelsesmæssigt løft af faget og gøre det nemmere for farmakonomer at videreuddanne sig på diplomuddannelser, som andre professionsbachelorer har mulighed for i dag.

– Der hviler jo en faglig stolthed bag det ønske. Og bag den faglige stolthed ligger en faglig viden. Det vil være noget, som jeg skulle drøfte med undervisningsministeren, hvis man skulle gå videre med det. Jeg vil ikke love noget, men jeg kan godt forstå, at mennesker, der har et fag, gerne vil videreudvikle deres værd. Jeg kan altid se ideen med, at man kvalificerer folk, men jeg synes også, vi taler om en gruppe, der i forvejen er velkvalificerede – som jeg er tryg ved. Jeg er tryg ved at gå ind på et apotek, og at det ikke er Brugsen, man lige går over i, siger sundhedsministeren.

Autorisation og fleksibilitet

Til gengæld er han helt afvisende over for tanken om at give farmakonomer en autorisation.

Farmakonomforeningen mener, at den manglende autorisation er et paradoks, fordi kravene til kvaliteten af farmakonomers arbejde er stigende, og fordi farmakonomer i højere og højere grad varetager patientrelaterede opgaver som for eksempel klinisk farmaci, blodtryksmåling på apoteket og kontrol af brugen af astma­medicin. SOSU’erne er i forbindelse med trepartsforhandlingerne i sommer blevet lovet autorisation af regeringen.

Men ministeren vil gerne »afmontere ideen om autorisation«.

– Jeg tror, at forventningerne til en autorisations velsignelser er stærkt overdrevne. Hvad er det, man får ud af det, spørger han.

I forbindelse med farmakonomer handler det jo om, at lægemidler er farlige og om den rådgivning, der sker, når lægemidlet udleveres. Man kan sige, det er en god ide at have styr på de mennesker, der udleverer lægemidler!

– Farmaceuterne er jo heller ikke autoriserede. Men jeg turde ikke bevæge mig ind på et apotek uden farmaceuter eller farmakonomer med specialviden om det, de skal stå og udlevere. Jeg vil generelt gå lidt op imod den vind om, at alle skal autoriseres. I sundhedssektoren har vi en opgave foran os i forhold til opgaveglidningen. Nu handler det ikke så meget om det enkelte apotek som om for eksempel sygehusene. Vi står over for nogle resurseproblemer og knaphedsfaktorer i at skaffe hænder, hoveder og kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal der være fleksibilitet til at kunne gøre tingene på en anden måde. Og for stive autorisationsformer kan nemt forhindre, at man sætter ind med ganske almindelig logik og sund fornuft. I det lys, at jeg gerne vil sikre fleksibiliteten og en naturlig opgavedeling, så er jeg ikke den, der vil have flere autorisationer.

Det betyder jo, at farmakonomer falder uden for Sundhedslovens definition af sundhedspersonale. Derved skal der tages særlig højde for farmakonomer som faggruppe hver gang, der revideres i sundhedsloven eller udarbejdes bekendtgørelser eller vejledninger, der direkte eller indirekte har indflydelse på farmakonomers arbejde?

– Farmaceuterne er jo heller ikke autoriserede. Hvem er det, der er det? Det er især lægerne. Det betyder, at tingene ude på hospitalerne sker under et lægeligt ansvar, men lægen kan delegere til andre sundhedspersoner.

Meget i dette handler jo om at kunne sortere brodne kar fra. I dag er det ikke muligt at forbyde farmakonomer at arbejde som farmakonomer – selv hvis den pågældende gentagne gange groft har overtrådt reglerne for god praksis og fået næser i Patientklagenævnet?

– Men det er så også det eneste, du ville kunne bruge det til. Apotekerne er jo ejet af en farmaceut. Hvis der er dårlige medarbejdere, så skal de da afskediges. En god farmakonom får lov til at lave mange spændende ting, en dårlig farmakonom skal have en advarsel; det må du gøre bedre. Jeg tror, vi skyder hinanden blår i øjnene ved altid at tale om autorisation, siger sundhedsministeren.

Fremtidens apotek

Til gengæld mener Jakob Axel Nielsen, at fremtiden ser lys ud for de danske apoteker.

– Jeg tror, de er kommet for at blive! Nu har vi haft private apoteker siden 1500-tallet. Fra tid til anden er der diskussioner om, hvorvidt man skal have et offentligt system, men jeg tror egentlig, vi har fat i et rigtig godt system. Og vi har faktisk oplevet i Danmark, at vi i år 2000 lavede et medicintilskudssystem, hvor vi forventede stigende priser, men har oplevet faldende priser, fordi vi har været så gode til at anvende kopi-præparater. Så det fungerer godt.

Har du nogen ambitioner omkring apotekerne?

– Det kan ikke udelukkes, at der skal ses nærmere på mere tilgængelighed og større enheder. Men det er en balance, der skal holdes. For skal man have fat i de ældre mennesker, skal der være nærhed nok til at tage den svære samtale. Hvis man skal prøve med flere sundhedsydelser på apotekerne, kræver det, at folk ikke skal køre meget langt efter dem. Det er ikke mig, der skal bestemme, hvordan en apoteksstruktur skal se ud, men i fremtiden bliver det vigtigt med et større fokus på kundernes behov, og det kræver større faglighed hos Farmakonomforeningens medlemmer – for det kræver høj faglighed at håndtere svære samtaler.

Medicinering på plejehjem

Farmakonomforeningen har foreslået, at alle plejehjem en gang om året skal kunne få refunderet udgifterne til at få farmaceutisk medicingennemgang, kvalitetssikring af medicinhåndteringen og undervisning af personalet. Der er stor interesse for farmaceutiske ydelser, men plejehjemmene siger, de ikke har råd. I forbindelse med finansloven for 2006 estimerede Farmakonomforeningen, at det ville koste 36,2 mio. kr. årligt. Fordelene vil være bedre medicinering, færre fejl – og dermed færre indlæggelser af de ældre og bedre livskvalitet.

Men vil ministeren arbejde for sådan en ordning med farmaceutiske ydelser på plejehjem?

– Jeg vil gerne slå fast, at det er kommunerne, der driver plejehjemmene. Men det er nødvendigt, at beboerne medicineres korrekt for ikke at belaste region­erne, og jeg kan sagtens se en sammenhæng. Apotekerne sælger ydelser og har en rolle som konsulenter, og det er da en del af det at drive et plejehjem, at der er den rette faglighed til korrekt medicinering af borgerne. Ministeriet har pr. 1. marts truffet aftale med Apotekerforeningen om supplerende betaling til apoteker, der yder en række konkrete sundhedsydelser omkring medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen, siger han.

Klinisk farmaci på sygehuse

Tiden iler, og både ministeren og pressemedarbejderne begynder at trippe. Vi skal også nå en fotografering, inden Jakob Axel Nielsen skal videre til næste møde. Det lykkes dog lige at få en kommentar om klinisk farmaci, som i stigende grad fungerer til både sygehusapotekets, farmakonomernes og afdelingernes store tilfredshed og er med til at holde udgifterne til medicin på sygehusene nede.

Hvad vil du gøre for at fremme klinisk farmaci på sygehusene?

– Jeg har besøgt Køge Sygehus, hvor man har et projekt med elektronisk overvågning af medicineringen. Det har givet mere præcis medicinering, færre fejl, og man har sparet penge. Det viser mig, hvor vigtigt det er at få givet den rigtige medicin i de rette doser. Projektet viser også, at der godt kan bruges mere faglighed, og for sygehusene vil der være god business i at ansætte flere farmakonomer. Der er god ræson i at få styr på dette både for patienternes og økonomiens skyld, siger ministeren og tilføjer, at projektet ifølge rapporten Rundrejse i det danske sygehusvæsen skal udvides til at dække sygehuse på hele Sjælland.

Og så samler ministeren sine noter om farmakonomer sammen for at haste videre til næste punkt på dagsorde­-n­en. En lille, ekstra kommentar afleveres dog smilende:

– Det går jo meget godt på jeres område. Der er selvfølgelig problemer med en recept-server, men det er ikke farmakonomernes skyld…