Tættere på medlemmerne og bedre service til en konkurrencedygtig pris.

Eller som det hedder i den nye vision for FTF-A, a-kassen for funktionærer og tjenestemænd: FTF-A vil være Danmarks bedste a-kasse og det foretrukne valg for lønmodtagere og selvstændige i målgruppen.

Den vision er man ved at realisere, var signalet på a-kassens delegeretmøde med deltagere fra alle medlemsorganisationerne, altså repræsentanter fra de fagforeninger og organisationer, som er med i den fælles a-kasse.

Blandt medlemsorganisationerne er også Farmakonomforeningen, der stillede med fire repræsentanter til mødet. Her fik foreningen indvalgt sin næstformand Christina Durinck i FTF-A’s hovedbestyrelse.

Medlemmer er grundlaget

Udfordringen for FTF-A har været at holde medlemstallet for at sikre en velkonsolideret a-kasse.

At det ikke er nemt, ved man også i andre a-kasser, hvor man oplever, at de unge ikke er helt lette at hverve til medlemskab – specielt i en periode med højkonjunktur, hvor mange mener, at de ikke risikerer at miste deres arbejde. På ganske få år var FTF-A’s medlemstal da også faldet fra 180.000 til 130.000.

Problemet med at holde på medlemmer i FTF-A er ikke blevet mindre af, at a-kassen har måttet sige farvel til organisationer, som har valgt kollektivt at melde sig ud for at gå andre veje. Og store fagforeninger på FTF-området som Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd har egne a-kasser.

– En del af sundhedsorganisationerne er for eksempel gået ind i sygeplejerskernes a-kasse, men det har vi i Farmakonomforeningen valgt ikke at gøre, siger foreningens formand Susanne Engstrøm, der sidder i FTF’s forretningsudvalg.

– Vi ønsker nemlig at støtte FTF-A som en a-kasse, hvor der er plads til mindre organisationer, og vi vil derfor optage alle organisationer, der ønsker at være medlem af FTF, siger hun og understreger vigtigheden af, at den bredtfavnende a-kasse bevares som et praktisk udslag af solidaritet lønmodtagerne imellem.

– Fandtes FTF-A ikke, ville flere mindre organisationer have svært ved at finde en a-kasse, og de ville ikke være i stand til at drive deres egen, vurderer Susanne Engstrøm efter delegeretmødet, hvor moderniseringen af a-kassen blev drøftet.

Nye tider, ny kasse

FTF-A har været et lidt støvet foretagende i mange år og næsten kun kendt af medlemmer, der har oplevet ledighed.

Den erkendelse var man kommet frem til i FTF-A, så man har sat gang i moderniseringer.

A-kassen har da også ifølge sin direktør Michael Darmer fået sat prop i hullet, så man nu har tilgang af medlemmer i stedet for afgang. Så moderniseringerne har hjulpet efter hans vurdering.

A-kassen har for eksempel gennemført en reform, så sagsbehandlingen er digitaliseret, hvilket betyder gevinster i driften og en nemmere kontakt til de ledige medlemmer. Medlemmerne vil også opleve, at a-kassen har fået et løft i kommunikationen, lover direktøren.

Kontakten til medlemsorganisationerne er nemlig lagt helt om efter en tur rundt hos organisationerne for at finde ud af, hvad deres behov er. Den spørgerunde har dels resulteret i, at organisationerne nu har fået direkte kontakt til FTF-A via organisationsservice. Og dels resulteret i, at a-kassen er blevet opdelt i ’søjler’, hvor de enkelte organisationer er samlet søjlevis eller i familier efter beslægtethed som for eksempel sundhedsområdet eller finansområdet. Med den reorganisering sigter FTF-A efter at specialisere sin rådgivning til medlemsorganisationerne i en øvelse om tættere samarbejde fra FTF-A til både medlemsorganisationer og medlemmerne selv.

Tværfaglighed

– På delegeretmødet herskede der stor enighed om at sige ja til tværfaglighed, altså til at være åbne over for at optage flere forbund som medlemmer, fortæller Susanne Engstrøm, der med støtte i Farmakonomforeningens hovedbestyrelse gennem mange år har været fortaler for åbenhed over for andre fagforbund.

Mange mindre forbund har haft vanskeligt ved at få godkendelse til at oprette a-kasse, og både de og FTF-A vil have gavn af optagelse i FTF-A, påpeger hun, samtidig med at hun understreger, at der jo ikke skal være tale om at gå på strandhugst i andre a-kassers områder, men at samarbejde, og fusionsmuligheder må analyseres.

– A-kassen må se efter muligheder for samarbejde med andre a-kasser, for eksempel med AAK, akademikernes a-kasse, som der er blevet ført positive forhandlinger med. Og på delegeretmødet var der tilsagn om at fortsætte de bestræbelser. Hvis de ikke fører til noget, vil man søge andre samarbejdspartnere, oplyser Susanne Engstrøm om den udvikling, der dels skal sikre lave omkostninger for medlemmerne og dels stærke a-kasser med en kompetent og kvalificeret rådgivning af medlemmerne samt en solid platform i den offentlige debat.

Afgørende system

– Succeskriteret må være at tilbyde medlemmerne en a-kasse, der er velfungerende og moderne, så også de unge kan se nødvendigheden af at være medlemmer, mener Susanne Engstrøm og understreger, at det vil være helt nødvendigt, hvis en fornyet krise rammer det danske erhvervsliv og samfund.

– Jeg håber selvfølgelig ikke, at vi får en krise som i 70’erne, men sker det, er det bestemt ikke sjovt, hvis man ikke har sikret sig ved et medlemskab af a-kassen, siger hun og kritiserer regeringen for at have lagt gift ud for a-kasse-systemet.

– Regeringens holdninger til de ledige signalerer mistænkeliggørelse af dem i stedet for støtte. Og det er paradoksalt at opleve statsministeren rose flexicurity-systemet, når han er ude i verden, og så arbejde på at nedbryde det, når han er hjemme, siger hun om den danske arbejdsmarkedsmodel, der dels bygger på fleksibilitet for virksomhederne til hurtigt at kunne ansætte og fyre og dels på den sikkerhed, a-kasserne giver lønmodtagerne ved ledighed.

– Når regeringen indfører regler, der kræver stramninger over for de ledige, så er det a-kasserne, der skal administrere de regler. Og det kan nemt opleves af medlemmerne som om, at a-kasserne er blevet tungere at danse med. Og det gør ikke a-kasserne mere populære, observerer Susanne Engstrøm.

– Men a-kasserne er det økonomiske fundament for solidaritet, som der altid vil være behov for. Men derfor kan de jo godt moderniseres, tilføjer hun.

Plustid og ledighed

På delegeretmødet opfordrede Susanne Engstrøm FTF-A til – i lighed med andre a-kasser – at lægge pres på regeringen med henblik på at få ændret lovgivning­ens uheldige konsekvenser for de lønmodtagere, som ønsker at indgå en plustidsaftale.

Plustid er en mulighed, som er indføjet i en lang række af overenskomster i foråret 2008 efter ønske fra arbejdsgiverne anført af staten.

En konsekvens af reglerne om plustid er, at karensperioden bliver forlænget, hvis en lønmodtager, der har indgået en plustidsaftale, bliver fyret, påpegede Susanne Engstrøm.

Det kan ikke være meningen, mente hun og tilføjede, at det vil klæde regeringen hurtigst muligt at få ændret dette, selvom det mest er et principielt spørgsmål. Hun fik da også løfte om støtte i kritikken fra FTF-A’s formand Kent Petersen, der også er næstformand i Finansforbundet.