Et besøg på Pharmakon uden en tur i kælderen for at se Dansk Farmacihistorisk Samling ville være at lade en chance gå fra sig. For kælderen huser farmaciens og herunder farmakonomernes historie i en samling antikviteter, som er meget svær at finde tilsvarende andre steder.

Samlingen har sin egen fortid, der går tilbage til 1995, hvor apotek-
er Aage Marcher fra Istedgades Apotek fratrådte. Han havde samlet gennem hele sit liv og fik nu Danmarks Apotekerforening til at overtage sagerne og placere dem på Pharmakon, da de ikke mere kunne fylde op i apotekets kælder. Her var allerede mange interessante ting, der kunne fortælle historie, men siden er meget kommet til fra alle kanter af landet, så et besøg er nok umagen værd.

Samling på sagerne

I dag fungerer samlingen under Dansk Farmacihistorisk Fond, der blev dannet i 2002 som en fælles ramme for farmacihistoriske aktiviteter i landet.

Fonden har nu ansvaret for samlingen, der ud over Aage Marchers samling blandt andet også omfatter genstande oprindelig indsamlet til Fonden til Bevarelse af Gammelt Dansk Apoteksinventar, som i øvrigt også har mange genstande stående ude på apotekerne rundt om.

– Med etableringen af Dansk Farmacihistorisk Fond er aktivitet-
erne i forbindelse med samlingen her kommet ind under én organisation, der omfatter hele faget. Nu er der kommet orden på både samlingen og organisationen, fortæller lederen Poul Kruse, hvis titel meget vel kunne være apoteksfagets grand old man, men officielt er dr.pharm. og adjungeret professor i farmaciens historie ved Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Poul Kruse har undervist i blandt andet farmaciens historie og forestår samlingens daglige drift sammen med sin kone cand.pharm. Edith Kruse. Men også forhenværende apoteker Aage Marcher hjælper til sammen med dr.pharm. Svend Norn og tabletmester Jacob Brandt Jørgensen samt de to farmakonomer Mona 
Sørensen og Annegrethe Nielsen.

Det sidste skud

Mona Sørensen, der er pensioneret fra Skibby Apotek, har arbejdet ved samlingen siden august 2007, mens Annegrethe Nielsen, som er ansat på Skibby Apotek, er kommet til i efteråret 2007. Begge farmakonomer lægger gerne kræfter i at få styr på fagets historie ved at arbejde for samlingen for deres fornøjelses skyld.

Og fornøjelsen er jo ikke bare deres, for den deler de med publikum – ikke mindst over det sidste skud på stammen i samlingen, som de to farmakonomer har æren for at få vist frem. Det drejer sig om en omfattende samling af sygeplejeartikler, som i sin tid var et af apoteksassistenternes og defektricernes ansvarsområder ude på apotekerne.

– Så i dag har vi alle kompetencer inden for apoteksverdenen samlet, konstaterer Poul Kruse glad og forklarer, at også enkelte andre fagkyndige er knyttet til samlingen, der ikke bare viser genstande frem, men også registrerer og bevarer. Og dertil kommer informationsvirksomhed af forskellig karakter samt bistand ved udarbejdelse af jubilæumsskrifter og udlån af genstande.

Sygeplejen

Udstillingen af sygeplejeartikler og forbindsstoffer er samlet i og omkring det gamle skuffedarium med 54 skuffer, der står og lyser op som nabo til et antikt apotekerchatol.

Hver af de 54 skuffer rummer sine hemmeligheder og kan være udgangspunkt for forskellige fortællinger, påpeger Mona Sørensen og Annegrethe Nielsen, der sammen har sorteret, registreret, klassificeret og udstillet eller opmagasineret sygeplejeartiklerne.

– Ja, hvad er sygeplejeartikler egentlig? Det kan man faktisk diskutere, men vi har taget udgangspunkt i Bang & Tegners Sygeplejekompendium fra 1976, forklarer Mona Sørensen, der som gammel rotte i faget selv har håndteret den slags på apoteket i stor stil. Det har 
Annegrethe Nielsen derimod ikke, men hun har lysten til at lære og er ifølge sin kollega en ørn til at søge oplysninger på nettet.

– Det er jo sjovt at tilegne sig historisk viden som yngre i faget, siger hun om det frivillige arbejde, der i praksis indebærer fremmøde på Pharmakon, men også giver en dybere forståelse af faget. Som enhver historik-er vil sige, ved man ikke helt, hvem man er, hvis man ikke ved, hvad man kommer fra.

– Sygeplejekompendiet er biblen for at få orden på sygeplejeartiklerne her, som jo omfatter alt muligt fra termometre, injektionssprøjter, udskylningsapparater og inhalatorer til forbindsstoffer, fastslår Mona Sørensen om grundlaget for udstillingen.

– Ja, kompendiet er godt som udgangspunkt, men opdelingen af sagerne er nu meget mystisk i kompendiet, lyder den supplerende kommentar fra Annegrethe Nielsen, som dermed også afslører sig som værende grundig og systematisk.

Rundvisning med historier

– Vi har nu fået de fleste af sygeplejeartiklerne frem fra magasinerne, for vi ville jo meget gerne vise, hvad vores forgængere i faget har beskæftiget sig med ud over lægemidler. Men nu kommer det altså til ære og værdighed, konstaterer Mona Sørensen og lukker op for skuffedariet og viser en fortidig inhalator af glas monteret med gummibold. Indretningen er til brug ved inhalation af adrenalin for astmatikere og skal forsynes meget forsigtigt og nøjagtigt med adrenalinen fra en lille brun flaske med drypdosering. Den kan Mona Sørensen også finde frem med segl og doseringsindretning, mens hun fortæller.

Og sådan fungerer samlingen optimalt – når gæsterne, hvis antal er omkring 800 årligt, får en rundvisning ved en af de kyndige fagfolk bag udstillingen.

Udstillingen er nemlig ikke forsynet med lange tekster på plancher, der nok forklarer alt, men sjældent bliver læst. I stedet kan gæsterne få hjælp fra 22 guidekort, der er blevet til for et års tid siden.

– Men man får mest udbytte ved at få en rundvisning, fastslår Poul Kruse, der suppleres af Mona Sørensen, som forklarer, at man altid forsøger at tilpasse rundvisningerne efter de besøgendes interesse og forudsætninger.

Del af uddannelsen

Det forpligter, at Dansk Farmacihistorisk Samling nu er den officielle instans, der tager sig af apoteksfagets historie, påpeger Poul Kruse, som sammen med sine kolleger sigter efter en balance mellem det underholdende og oplysende på det lille museum, der er vokset til dobbelt størrelse inden for de seneste år.

– Når samlingen i vid udstrækning drives for midler fra faget, så skal der være tillid til samlingen. Vi er afhængige af, at der er accept af os i faget, påpeger Poul Kruse og tilføjer, at samlingen dermed også har fået en uddannelsesmæssig funktion.

At samlingen i dag har en klart oplysende rolle vil alle farmakonomelever, der har taget turen ned i kælderen, nemlig kunne sige ja til. Før den nye uddannelsesordning kom i stand var besøget en frivillig sag, men i dag undgår ingen farmakonomelev at se udstillingen, da en rundvisning i samlingen i kombination med en forelæsning om farmaciens og farmakonomernes historie er en obligatorisk del af uddannelsen. Denne historie er farmakonomernes identitet og trækker linjer tilbage til fagets rødder.

Gerne op i lyset

Poul Kruse er særdeles tilfreds med samlingens gode samarbejde med Pharmakon og med udvidelsen af udstillingslokalet. Når han skal kigge på fremtiden, udtrykker han dog det ønske, at samlingen kunne komme op af kælderen og blive mere synlig.

– Men det er ikke nemt at finde mere plads, og vi har jo også en begrænset økonomisk ramme, konstaterer han, men tilføjer, at alle genstande, magasiner og installationer af maskiner i samlingen er flytbare. Og derfor er intet spildt, hvis man med tiden får lejlighed til at flytte op i lyset.

Oplysninger og klassifikationer og registreringer i forbindelse med samlingen er ikke helt så synlige for den besøgende som genstandene i samlingen, men også den viden er en del af fagets hukommelse, der indtil nu har haft det helt godt i hovederne på fagets museumsfolk her.

– Men vi skal også tænke på, at informationerne og samlingen ikke må uddø med os. Så vi er i gang med at udarbejde en komplet registrant over genstandene, påpeger Poul Kruse, der i samme åndedrag kan glæde sig over, at yngre kræfter som for eksempel Annegrethe Nielsen har interesse for sagen og kan løfte opgaven videre.

– Det hele her er stort set drevet af frivillige, så lønnen ligger mest i fornøjelsen ved at have med historien at gøre, mener Annegrethe Nielsen, der suppleres af sin kollega Mona Sørensen.

– Vi bestemmer jo selv og sætter vores egne tidsfrister. Men nogle ting forpligter da som for eksempel de skift-
ende udstillinger ude i gangen foran museet. Der vil vi gerne have en ny udstilling hvert år, siger hun og fortæller, at man sidste år lavede en udstilling af kanyler og sprøjter, som i år er blevet suppleret med en udstilling af nødforbindingskasser fra Falck og Zonen.

Også på nettet

– Vi håber selvfølgelig, at samlingen og de information-
er vi kan levere, er blevet så nyttige, at faget ikke vil undvære det, siger Poul Kruse, mens han viser frem i den særdeles komplette tabletsektion med dens smukt restaurerede maskinpark. Og han griber lige en træhammer for at vise, hvordan man slår en tablet med håndkraft, nu hvor tabletmesteren ikke selv er til stede i det arbejdende museum.

– Vi står jo også til rådighed med informationer og hjælper til med for eksempel jubilæumsskrifter, ligesom vi gerne udlåner genstande til apoteker eller museer, der kan have brug for det, oplyser han.

Samlingen har da for eksempel også udlånt genstande til optagelser af spillefilmen Flammen og Citronen.

Så museet i Pharmakons kælder er altså ikke blot en samling ting og sager at se på. Her er historier at høre, genstande at låne og informationer at hente fra den farmacihistoriske service, som medarbejderne yder.

Tilmed er samlingen nu dokumenteret billedmæssigt med sin egen billedbank, der kan findes på Internettet. Adressen er www.dfhf.dk, og slår man op her, får man et fint indtryk af for eksempel sygeplejeartikelsamlingen med de 54 billeder, der omhandler den del af samlingen.

Men bedst er det nu at tage sig tid til turen op til Hillerød, ud på Pharmakon, ned i kælderen, hvor man får sig en venlig modtagelse af en…

– Ja, hvad hedder sådan én her på stedet, siger Mona Sørensen.

– En kustode? Nej, det lyder for støvet, så hellere omviser kommer det med et stort smil fra farmakonomen på museet.