– Jeg var måske ikke en helt typisk ryger, for det var faktisk lettere at holde op, end jeg havde regnet med, fortæller en af foreningens medlemmer, en yngre kvinde, der fik hjælp på apoteket i foråret 2007.

Siden har hun ikke rørt en cigaret eller for den sags skyld en cigar, selvom hun har været på ferie på Cuba.

– Jeg så omtalen af sundhedsydelsen Kort samtale om rygning og rygestop i vores fagblad og kontaktede så Apotekerforeningen for at høre, hvilke apoteker i nærheden der kunne hjælpe mig, siger hun og understreger, at det for hende var helt i orden at søge hjælp for at blive motiveret.

– Ja, i høj grad i orden at søge hjælp, for rygning er jo lige så skadelig som alkoholmisbrug eller andet misbrug for den sags skyld. Og jeg har jo altid vidst, at det er skadeligt, siger hun og forklarer, at hun havde vænnet sig til at ryge 15 cigaretter om dagen, selvom hun hverken kunne eller ville ryge på arbejde. Arbejdspladsen havde nemlig en rygepolitik, der var helt klar.

Medarbejderne måtte simpelthen ikke ryge.

– Til gengæld fik jeg jo travlt, når jeg kom hjem, og jeg kom da også senere og senere i seng, fordi jeg lige skulle ryge. Men måske har jeg ikke været så forfærdelig fysisk afhængig, når jeg kunne begrænse mig til at ryge hjemme, lyder hendes overvejelse.

Havde fået et skub

Og det var altså ikke fordi, der ikke var blevet løftet pegefingre over for den nu forhenværende ryger, at hun ikke holdt op tidligere. Hendes far fik nemlig en blodprop i hjertet for fem år siden, og hendes mor har KOL, så hendes læge havde da også bedt hende overveje at kvitte smøgerne.

– Men selvom jeg arbejder i sundhedsvæsenet og havde problemet tæt inde på livet, var budskabet altså ikke sivet ind. Men motivationen dukkede alligevel op. Min kæreste er ikke-ryger og syntes ikke, at det var så fedt, at jeg røg. Og det slog mig jo, da jeg stod på apoteket til den korte samtale, at det var meget vigtigt for mig, hvad han mente.

Da hun skulle kortlægge sine rygevaner via et skema, kunne hun også konstatere, at hun hele tiden havde tænkt, at rygere har det sjovere. Og hun kunne også se, at hun var bekymret over udsigten til at tage på, når hun holdt op med at ryge.

Motivationen uden formaning

På apoteket var man god til at motivere uden formaning-
er og løftede pegefingre, mener hun.

– Jeg hørte jo mig selv sige, at jeg ville stoppe den 5. juli, og det blev der fulgt op på ved at bore lidt i grunden til det. Sagen var, at jeg skulle på ferie med kæresten, som jeg ikke bor sammen med, samt hans to døtre, som ikke vidste, at jeg røg. Og det skulle de altså heller ikke vide. Så der var noget at holde fast i.

– Og selvom mange i min omgangskreds mente, at det var tosset at prøve at holde op i en ferie, så lykkedes det. Men jeg havde da også indkøbt hele arsenalet af hjælpemidler som resoribletter, nikotintyggegummi og mentolcigaretter. Jeg fik nu kun brug for mentolcigaretten en enkelt gang, hvor jeg syntes, at det var lidt synd for mig, husker hun og tilføjer, at hun da også gjorde et nummer ud af at fortælle den øvrige omgangskreds og kolleger, at hun havde taget beslutningen om ikke at ryge.

– Det forpligter jo at lade omgivelserne kende beslutningen, siger hun og er synlig stolt af, at det nu er lykkedes at lægge den skadelige last fra sig. Men hun har faktisk taget otte kilo på, men forklarer, at hendes kæreste ikke synes, at det er et problem. Men selv kunne hun nu godt tænke sig, at der bliver gjort noget ved den sag, og hun finder også, at apoteket måske skulle følge op med yderligere vejledning for at holde fast i rygestoppet.

– Men den korte samtale er virkelig god som anerkendelse af den vanskelige beslutning, mener jeg. Og jeg er altså overrasket over, at det gik så nemt. Havde jeg vidst det, var jeg holdt op for ti år siden.