– Gør dig uafhængig ved at få en solid uddannelse. Du skal have én karakter højere end de lyse piger. Sådan er det bare, og det skal du vide, hvis du vil i betragtning til et job. Uddannelse er frihed og selvstændighed! Sig fra og vid, at du har muligheder uanset, hvor mørk du er i huden.

Najah El-Gourfti er helt klar i mælet, når hun giver gode råd til piger med anden kulturbaggrund end dansk. Hun har selv marokkanske rødder, men har boet i Danmark i hele sit liv.

Forældrene ankom som analfabeter ligesom mange andre fra den generation. Datter-en, som går i tredje klasse, er til gengæld tresproget.

– Jeg går meget op i min datters uddannelse, fordi jeg ved af erfaring, at uddannelse er frihed og uafhængighed, siger hun.

Først på året blev Najah El-Gourfti formand for Integrationsrådet på Frederiksberg og fortsætter herigennem sit frivillige arbejde med at støtte indvandrere. Hun satser på børnene, især på pigerne og ved, at man skal have fat i dem tidligt.

– Det er for sent at opdrage på en 17-årig, som hun siger.

Fra skranke til telefon

Najah El-Gourfti er uddannet farmakonom fra 1997. Hun blev uddannet på Frederiksberg Apotek – meget kendetegnende, for det er her hun har levet og åndet hele sit liv.

– Kun afbrudt af ti måneder, hvor jeg boede på Nørrebro, da jeg flyttede hjemmefra som ung. Det var den længste tid i mit liv, og det var dejligt at komme tilbage til Frederiksberg, siger hun.

Efter yderligere tre måneder på Frederiksberg Apotek efter endt uddannelse har Najah El-Gourfti arbejdet på Øresunds Apotek på Østerbro i København og på Christianshavns Apotek. Hun har desuden været på sygehusapotek i ca. halvandet år.

– Men efter ti år på apotek trængte jeg til nye udfordringer, og jeg har nu det seneste år arbejdet i medicinalindustrien hos amerikanske Eli Lilly Denmark, der er USA’s svar på Novo Nordisk, siger Najah El-Gourfti om sin arbejdsplads i Lyngby. Her arbejder hun dels med medicinsk information i telefon og på mail over for patienter og læger. Dels arbejder hun som assistent for forskere, der gennemfører medicinske studier på danske sygehuse.

– Det er et meget spændende job, hvor vi i den danske afdeling er ca. 80 medarbejdere inklusive vores sælgere. Arbejdssproget er engelsk, og det skulle jeg da lige vænne mig til. Men jeg behersker i dag skriftlig engelsk bedre end jeg læser og skriver det arabisk, man bruger i Marokko.

Vokset op med dansk

Najah El-Gourfti taler dansk med sine søskende, men marokkansk arabisk med sine forældre. Hun er opvokset med dansk, og har som sådan ikke lært forældrenes sprog så indgående, at hun læser og skriver det godt. Den mulighed fik til gengæld hendes mindre søskende, og det har givet dem fordele, mener hun.

– Sprog åbner mange døre. Derfor har det været vigtigt for mig, at min datter lærer sprog. De første år talte jeg kun marokkansk arabisk til hende, og som treårig kom hun i fransk skole. I dag er hun lidt bag efter med skriftlig dansk i forhold til sine jævnaldrende danske bekendte, men det indhenter hun. Fremover vil hun være meget stærk sproglig, og det vil give hende mange muligheder på arbejdsmarkedet.

Najah El-Gourfti valgte fransk skole til datteren, fordi en stor gren af ægtemandens familie bor i Frankrig.

– Fransk er desuden det næstmest talte sprog i Marokko. Så min datter vil være rigtig godt rustet, siger Najah El-Gourfti.

Uddannelse har afgørende betydning for integration, mener den nye formand for Integrationsrådet på Frederiksberg.

Gennem moderen

– Integration foregår igennem moderen. Det er hende, der har den tætte kontakt til børnene, mens de vokser op. Derfor er det altafgørende for Integrationsrådet at få fat i kvinderne, siger Najah El-Gourfti, som mener, at arbejdet i forhold til skolen skal prioriteres meget højt.

– En familiesammenført kvinde, der ikke sætter sig ind i tingene, efterlader sine børn til dårlige udsigter. De vil være lost. Derfor er det vigtigt at sætte kvinderne ind i de mange ting, der vedrører skolen. Engagere dem i blandt andet skole-hjem samarbejdet, men også i børnenes dagligdag i skolen.

Jeg kan se som mor, at andre mødre ikke benytter de muligheder, der er. Og jeg blander mig for at udrette noget. Jeg vil ikke slås i hak med de urolige indvandrerdrenge på Nørrebro.

Derfor må jeg gøre noget, der viser, at jeg står for noget andet.

Najah El-Gourfti kender mange kvinder, der er kommet i klemme, især efter en skilsmisse. De står ofte uden kendskab til, hvordan skolesystemet og det øvrige samfund fungerer.

De fortabte kvinder

Najah El-Gourfti fortæller, at en dansk skilsmisse ikke anerkendes i mange lande, eksempelvis i Marokko, og derfor er man ikke skilt her, selvom man er det i Danmark. Det åbner mulighed for, at en mand eksempelvis fra Marokko kan tage til tilbage og gifte sig igen samtidig med, at han stadigvæk er marokkansk gift med sin første herboende kone. Han lader være med at fortælle om det nye ægteskab til de danske myndigheder.

Hvis man tror, at den fraskilte kvinde blot kan gifte sig igen, tror man fejl, for hun vil blive fængslet i Marokko, hvis hun vil besøge sin familie. Denne kvinde kan ikke komme videre i sit liv, og det giver problemer i forhold til børnene. Men den type sager tør myndighederne ikke røre ved. De ævler blot om integration, siger hun og tilføjer, at skilsmisse kan være mandens måde at hævne sig på kvinden, hvis hun forsøger at selvstændiggøre sig.

– Bigami er ret udbredt, men jeg har ikke hørt om nogen tilfælde, hvor en mand er blevet straffet for det. Ingen i Danmark har endnu turdet røre ved det problem, siger hun og fortsætter:

– Se på de unge, der er involveret i bandekriminalitet. Hvis du går tæt på dem, vil du finde mange tragiske familieforhold bag. Blandt andet familiesammenførte kvinder, der er blevet skilt og står alene tilbage med børnene, og hvor ægtemanden har været i hjemlandet for at blive gift på ny. I Danmark lever det nye par som kærestepar, siger Najah El-Gourfti, som selv er skilsmissebarn.

Bygger bro

Det var frivilligt arbejde i et boligområde, der satte Najah El-Gourfti i forbindelse med Integrationsrådet, som kom på besøg. Hun blev opfordret til at deltage i rådets arbejde sammen med myndigheder, skolelærere, pædagoger og andre, der har med børn og familier at gøre. Siden januar har hun været formand.

– Vi har blandt andet holdt møde med kulturudvalget i Frederiksberg Kommune, og vi havde en ganske god dialog. Jeg syntes, at der var stor lydhørhed. Det handler jo om at komme med forslag til, hvad der kan gøres, og jeg føler, at jeg bliver taget alvorligt.

Najah El-Gourfti er blandt andet med til at arrangere en paneldebat på integrationsdagen den 13. juni, hvor temaet er »Hvornår er man integreret?«

Hun har fungeret som kontaktperson mellem en gruppe ældre indvandrerkvinder og kommunen. Kvinderne har igennem tre år lært arabisk fra bunden. De modtager undervisning tre gange om ugen, og flere af dem er begyndt at læse.

– Mit håb er, at de også kommer til at lære dansk på et tidspunkt. De vil være bedre rustet til at lære et nyt sprog, når de har lært at læse på deres oprindelige sprog, siger hun og tilføjer, at den frivillige deltagelse i undervisning betyder, at de ældre indvandrerkvinder får et socialt liv.

En af de kommende initiativer i Integrationsrådet er en aften for kvinder, for at få en diskussion om, hvad kvinderne selv kunne tænke sig at arbejde med.

– Jeg har ideer om undervisning i brug af computer og om motion, for eksempel cykling, men det kan jo være, at kvinderne ønsker sig noget andet, siger Najah El-Gourfti.

Gøre en forskel

Najah El-Gourfti ved, at hun kan gøre en forskel ved at arbejde for især kvinder og børn i folkeskolen. Det er det, hun brænder for. I sit arbejde som farmakonom har hun også arbejdet med integration blandt andet som uddannelsesansvarlig på Christianshavns Apotek.

– Vi havde på et tidspunkt en kvinde fra Irak, som var apoteker og havde haft eget apotek i Irak. Hun skulle i tre måneders praktik for blot at få anerkendt, at hun var farmaceut. Det var flot, at hun fik muligheden på apoteket, og jeg tog hende under mine vinger og hjalp hende igennem med sprog.

Najah El-Gourfti siger videre, at der også kommer mange dygtige læger til Danmark med det ene problem, at de ikke taler dansk.

– De skal have chancen, og hvis man er tålmodig i sit arbejde med at integrere dem rent sprogligt, så kommer det. Det er fint at gå i skole og lære dansk, men det, der virkelig batter, er at lære sproget i jobbet, hvor du bliver tvunget ud i det, siger Najah El-Gourfti, som godt kunne tænke sig lidt mere sprogtolerance.

– Man skal passe på fordommene. Indimellem møder jeg bemærkningen: Nej, hvor er du god til dansk! Jeg siger tak i lige måde. Jeg mener, jeg har boet her hele mit liv, så derfor skulle jeg gerne være god til dansk.

Vis at du kan

Najah El-Gourfti har ikke haft problemer med at få job på det danske arbejdsmarked, sikkert i kraft af sin bevidsthed om forskellene.

– Jeg har vidst, at min ansøgning helst skal slå de andres, hvis bare jeg skulle komme til jobsamtale. Desuden har jeg altid skrevet, at jeg er opvokset i Danmark. Det giver arbejdsgiveren et godt indtryk af, at jeg kan sprog-et. Når man søger job, skal man skille sig ud, og man skal have noget at spille med. Så har man muligheder, siger den nye formand for Integrationsrådet i Frederiksberg Kommune.