FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Fagbladet  »  Artikler  »  Diverse artikler
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

19/11 - 2009
2009/18 - Prikkerunder har også ramt farmakonomer
Massefyringer er desværre et begreb, som på det seneste også har ramt farmakonomer. Omkring 20 farmakonomer har inden for det sidste års tid fået en fyreseddel. Farmakonomen har talt med juridisk konsulent, cand.jur. Malene Hjørnet for at få et par gode råd til, hvordan du kan forberede dig, hvis den virksomhed, du er ansat i, varsler masseafskedigelser – og om, hvordan foreningen kan hjælpe

– Lige så snart du fornemmer, at der er tale om en massefyring i den virksomhed, du er ansat i, så kontakt os. Så klar lyder opfordringen fra foreningens juridiske konsulent, cand.jur. Malene Hjørnet, og hun understreger, at det gælder alle medlemmer. – Uanset om den virksomhed, du er ansat i, har overenskomst med foreningen eller ej, så kan vi hjælpe dig.

 

– Den væsentlige forskel i denne situation på en overenskomstdækket og en ikke-overenskomstdækket virksomhed er, hvorvidt der er en tillidsrepræsentant, tilføjer hun. – Og hvis der er, skal du kontakte tillidsrepræsentanten, som er foreningens forlængede arm i din virksomhed.

 

Afskedigelser skal begrænses

Er der tale om en massefyring i lovens forstand, så er der ting, der per automatik skal træde i kraft. En af dem er, at der skal nedsættes et forhandlingsudvalg. Dette udvalg skal i første omgang se på, om de påtænkte afskedigelser kan begrænses eller måske ligefrem undgås. Og dernæst skal udvalget indgå en kollektiv aftale, som skal afbøde følgerne af afskedigelserne.

 

Farmakonomer er ikke nødvendigvis med i forhandlingsudvalget, men Malene Hjørnet opfordrer til, at farmakonomerne sikrer sig en plads – eller alternativt lader sig repræsentere – i udvalget. Foreningen vil så være med på sidelinjen med gode ideer og opbakning, så den kollektive aftale kan blive bedst mulig.

 

– Men jeg vil gerne understrege, at jeg kender adskillige eksempler på, at man ikke har fulgt lovens forskrifter, og at massefyringer er kommet som en bombe for medarbejderne, fortæller hun. – Som arbejdsgiver har man en pligt til at orientere medarbejderrepræsentanterne, hvis der er masseafskedigelser på vej. Og de informationsforpligtelser bliver ikke altid overholdt. Det er rystende.

 

Hvis man er en ansvarlig ledelse, kan man ifølge Malene Hjørnet både forberede – og forbedre – processen ved at inddrage medarbejderrepræsentanter på et tidligt tidspunkt: – Medarbejderne har nogle kompetencer og erfaringer, som kan bruges i processen, så der måske kan laves foranstaltninger, som er mindre indgribende end en fyring. Der kan måske være naturlig afgang for nogle medarbejdere, ligesom der kan være tilbud om at gå ned i tid – for at undgå afskedigelser, siger hun og understreger, at det er vigtigt at bruge foreningen i netop denne situation. – I foreningen har vi stor erfaring inden for de kollektive aftaler.

 

Også individuel medlemsstøtte

Derudover kan foreningen også være nyttig for det enkelte, berørte medlem – med individuel rådgivning:
– Vi kan for eksempel være med i et samarbejde om fratrædelsesvilkår, eller foreningen kan se på den enkeltes opsigelse og hjælpe med at vurdere eventuelle yderlig-ere krav. Måske er der nogle særlige forhold, der gør sig gældende, eller måske er vores medlem i en særlig situation, for eksempel gravid, og så kan der ligge en særlig beskyttelse i det lovkompleks, som i øvrigt findes på arbejdsmarkedet. Der kan også være punkter i deres egen lønaftale eller ansættelseskontrakt, som man skal være opmærksom på, som for eksempel et længere varsel end det, der ligger i den kollektive aftale, siger Malene Hjørnet. – Det kan vi som forening med vores erfaringer hjælpe vores medlemmer med.

 

– I nogle tilfælde lykkes det rigtig godt. I andre tilfælde knap så godt. Det er meget afhængigt af virksomhed-en, og hvor gode erfaringer den har med at samarbejde med organisationerne, tilføjer hun. – Og så hvor hurtigt vi som forening bliver involveret.

 

Tag én med til samtalen

Ligesom der på virksomheden i den kollektive aftale er afklaret, hvordan massefyringer skal tackles, så kan den enkelte medarbejder også selv – og med sin familie – lave en plan for, hvad der skal ske, hvis vedkommende skulle blive en af de berørte.

 

– Hvis den virksomhed, du er ansat i, varsler massefyringer kan det være en god ide at forberede sig – også før du overhovedet ved, om du er i farezonen. Hvordan ser din privatøkonomi ud? Hvad siger din bankrådgiver? Er du med i en a-kasse? Er du fuldtidsforsikret? Hvor meget vil du få i understøttelse? Det er sådanne spørgsmål, der vil være fornuftige at stille dig selv, for at få et overblik over din situation, fortæller Malene Hjørnet. – Og når dagen så nærmer sig, hvor det måske skal sættes i værk, så kan du forberede dig ved at lave aftale med én, der kan gå med til samtalen – en såkaldt bisidder. Det bedste vil være en tillidsrepræsentant, som jo er uddannet til at tackle sådanne ting. Men hvis du ikke har adgang til det, så kan det for eksempel være en sikkerhedsrepræsentant eller en helt tredje person.

 

– Det vil også være en god ide at sikre dig, at du for eksempel kan komme i kontakt med din mand, og at han kan komme og hente dig, hvis du har brug for det, tilføjer hun.

 

Et stort chok

Men uanset hvor meget man har forberedt sig, og hvor meget, der er blevet snakket om det på forhånd, så kommer det alligevel ofte som et stort chok, når det sker.

 

– De fleste bliver både chokerede og rystede. Derfor er det også rigtig vigtigt, at der er mulighed for at få professionel rådgivning i situationen, for eksempel psykologhjælp, fortæller Malene Hjørnet. – Hvis vi som forening sidder med ved bordet eller på sidelinjen omkring den kollektive forhandling, så vil vi helt klart forsøge at sikre, at der er tilbud om psykologbehandling, og at der for eksempel er taget stilling til, om folk kan gå hjem efter afskedigelsen osv.

 

– Vi vil også forsøge at sikre det, man kalder en outplacementpakke, som er en vifte af tilbud til de afskedigede medarbejdere. Disse tilbud kan – ud over psykologbistand og mere praktiske ting – blandt andet også omfatte tilbud om kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse, coaching, besøg af jobkonsulenter osv., fortæller hun. – Vi forsøger så vidt muligt at få så mange af de elementer ind i den kollektive aftale som muligt. Det er selvfølgelig ikke altid muligt, men langt de fleste arbejdsgivere anerkender, at de har en forpligtelse til at hjælpe de berørte medarbejdere godt videre i deres arbejdsliv.

 

Og efter afskedigelsen er foreningen selvfølgelig fortsat behjælpelig med rådgivning til den enkelte medarbejder.

Fakta

Massefyringer er omfattet af loven

I lov nr. 414 af 1. juni 1994 (med senere ændring-er) findes bestemmelser for, hvordan større afskedigelser skal håndteres samt en definition af, hvad en massefyring er.

 

En afskedigelse af større omfang er, når antallet af påtænkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage udgør:

• Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere.

• Mindst 10 procent af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger  mindst 100 og under 300 lønmodtagere.

• Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere.

 

Ifølge loven har en arbejdsgiver, hvis han agter at foretage massefyringer, pligt til – så tidligt som muligt – at indlede forhandlinger med lønmodtagerne eller eventuelt disses repræsentanter. Det kan for eksempel være samarbejdsudvalget/MED-udvalget. »Forhandlingerne skal have til formål at nå frem til en aftale om at undgå eller begrænse de påtænkte afskedigelser samt afbøde følgerne af disse ved aktiviteter, der navnlig tager sigte på omplacering eller omskoling af de afskedigede lønmodtagere« som der står i loven.

 

Arbejdsgiveren skal til brug ved disse forhandlinger give lønmodtagerne eller repræsentanterne alle relevante oplysninger af betydning for sagen – og give skriftlig meddelelse i det mindste om:

• årsagerne til de påtænkte afskedigelser,

• antallet af lønmodtagere, der påtænkes afskediget, hvilke relevante kategorier de tilhører, og over hvilket tidsrum det forudses, at af-skedigelserne skal finde sted,

• antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, og hvilke kategorier de tilhører,

• hvilke kriterier der påtænkes anvendt ved udvælgelsen af de lønmodtagere, der påtænkes afskediget, for så vidt det ifølge lovgivningen og/eller praksis er arbejdsgiveren, der har beføjelsen hertil, og

• hvorvidt der blandt de lønmodtagere, som påtænkes afskediget, er lønmodtagere, der har adgang til afskedigelsesgodtgørelser fastsat ved individuel eller kollektiv aftale, og i givet fald, hvordan disse godtgørelser opgøres.

 

Rollen som bisidder

Sekretariatet har udarbejdet en Vejledning til TR i rollen som bisidder for en kollega. Den blev sendt ud til alle TR med INFO nr. 2/maj 2009. Den kan downloades fra hjemmesiden www.farmakonom.dk under Netværk – Tillidsrepræsentanter.

 

Massefyringer håndteres vidt forskelligt

Seks virksomheder og organisationer har inden for det seneste års tid varslet massefyringer, som har involveret farmakonomer. Omkring 20 farmakonomer er blevet fyret.

 

Hvordan de enkelte virksomheder har håndteret massefyringerne med varslinger, information af medarbejdere, forhandlingsudvalg, fratrædelsesvilkår med videre har været vidt forskellig. Derfor tilrådes det så tidligt som muligt at involvere foreningen. Og heldigvis har foreningen i langt de fleste tilfælde været med på sidelinjen.

 

Et af de bedre eksempler på denne triste proces kan du læse mere om i Farmakonomen nr. 5/19. marts 2009, hvor tillidsrepræsentanten på Nycomed er interviewet om forløbet af en massefyring som følge af, at dele af virksomhedens produktion skulle flytte til udlandet.

 

Afvis lønnedgang

Et af de mindre gode eksempler er en virksomhed, som på grund af truende konkurs i foråret 2009 forsøgte sig med krav til de ansatte om lønnedgang eller fyring. Foreningen havde tre medlemmer ansat uden overenskomst og var løbende i kontakt med disse. Efter lange forhandlinger endte det med, at virksomheden trak forslaget tilbage. Men uroen i virksomheden havde gjort, at to af foreningens medlemmer søgte – og fik – nye jobs. Den tredje farmakonom blev i første omgang fyret, men fik senere trukket opsigelsen tilbage.

 

I en leder i Farmakonomen nr. 12/13. august 2009 råder formand Susanne Engstrøm sine medlemmer til at afvise et forslag om lønnedgang og under alle omstændigheder inddrage foreningens sekretariat for rådgivning, hvis de stilles over for forslaget. I lederen kan du læse om en række alvorlige konsekvenser ved en sådan løsning, blandt andet den følgevirkning, at lønniveauet kan blive fastholdt på et lavere niveau, som det kan være meget svært at forhandle op igen. Eller det kan blive svært at få dækning for den egentlige løn, hvis for eksempel virksomheden alligevel ender med en konkurs.

« Tilbage til Diverse artikler

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk