Det allervigtigste nævnes skægt nok ofte til sidst. Også denne forsommerdag, hvor Farmakonomen har sat organisationens nye direktør, Charlotte Aakerlund, stævne. Vi har været rundt om de områder, hun siden sin cand.scient.pol. uddannelse for 17 år siden har beskæftiget sig med, primært i Ingeniørforeningen (IDA) og Ingeniørernes A-kasse (IAK), opvæksten i Kalundborg, hvor hun lærte at forholde sig socialt og samfundsorienteret til sine omgivelser, og endelig de tre halvstore børn og ægtefællen Anders. Hun har talt sig varm, entusiasmen ruller i årerne, og så kommer ordene:

– Det allervigtigste for mig er nok at forstyrre de mønstre, som medarbejderne har. Jeg har for eksempel tænkt mig at foreslå, at vi hver anden uge mødes en time og hver anden en halv. Og i den halve time står vi bare op. Efter et halvt år skal der nok mødes på nye måder igen. Jeg har erfaret, at det er de konstruktive forstyrrelser, dem der bryder op i det vante, der giver noget på bundlinjen, forklarer Charlotte Aakerlund.

Grundfilosofien er helt tydeligt, at skønt der skal være formelle og stringente takter omkring organiseringen af Farmakonomforeningen, så handler det for dens nye direktør i ligeså høj grad om, at de gode kompetencer skal sættes mere i spil.

– Det er medarbejdernes viden og kompetencer, der skal være styrende for opgaveløsninger, ikke hvilken afdeling, de sidder i. Vi skal mødes noget mere og finde frem til hvem, der ved hvad om en konkret opgave, og så skal den løses på tværs. Jeg tror på, at medarbejderne vil synes, det er både skægt og inspirerende at indgå i nye fællesskaber og sammenhænge, selvom de måske ikke er vant til det. Det er min oplevelse fra tidligere job, at det altid er mere interessant at være en del af et velkørende tandhjul frem for at sidde på sit kontor med sit eget område.

Smart træk

I de sidste 14 år har Charlotte været med i ledelsen af et mandefag, og at det nu er et kvindefag, hun kaster sig over, ligger der kun det bevidste i, at hun drømte om at arbejde med et helt andet område.

– Jeg har arbejdet med arbejdsmarkedspolitik, siden jeg blev uddannet, så mit mål var at arbejde med en anden faggruppe. Og jeg finder utroligt mange perspektiver i sundhedsområdet. Sundhed fylder mere og mere i vores hverdag og samfund. Også fremadrettet tror jeg på, det bliver et af de helt store politik områder. Jeg synes faktisk, det er et smart træk at flytte fra det arbejdsmarkeds- til det sundhedspolitiske område. Som sidegevinst får jeg lov til helt personligt at udvide min horisont og sætte mig ind i et nyt område, fortsætter hun.

Nyt er det allerede for den nye direktør, at hvor alle ved, hvad en ingeniør laver, oplever hun helt konkret, at meget få mennesker har kendskab til, hvad en farmakonom er.

– Men indtil nu har jeg mødt en forening, medarbejdere og medlemmer, som helt tydeligt er præget af, at de er meget stolte af deres fag. Farmakonomer er simpelthen deres fag, og det er en unik ting, som er vigtigt at holde fast på og udvikle.

– Vi skal måske sætte som mål, at når vi om fem år spørger befolkningen, hvad en farmakonom er, så skal 25 procent positivt kunne definere, at det er sådan en, jeg netop mødte på apotek, og som gav mig tre rigtigt gode råd til, hvordan jeg kunne få meget mere glæde af min medicin, fortsætter Charlotte Aakerlund.

Samarbejdet med formanden

Hun glæder sig til at lære foreningen, medlemmerne og ikke mindst formanden Susanne Engstrøm bedre at kende. Og hun har netop aftalt med formanden, at de næste par måneder skal forløbe som en dynamisk proces, hvor den nye direktørs arbejdsområder løbende skal beskrives.

– Der er ikke nogen tvivl om, at det er Susanne Engstrøm, der tegner Farmakonomforeningen udadtil. Men skal vi lykkes med alle de mål, vi gerne vil, så skal vi kunne supplere og understøtte hinanden. Vi skal have et tæt samarbejde, og vi skal lære hinanden godt at kende. Netop derfor skal vi have en løbende dialog om, hvad der er godt, og hvad der kan blive bedre. Hvad er det, jeg skal bidrage med, og hvor er det, jeg skal understøtte Susanne. Hvor er det, vi kan støtte hinanden og supplere hinanden.

– Det centrale i et parløb er anerkendelsen af hinandens styrker, så vi kan sparre og udfordre hinanden på, hvad man kan gøre i forskellige situationer. Det er jo i udvidelsen af ens horisont, når vi spiller bold med hinanden, at der sker udvikling, i stedet for at se med de samme briller hele tiden, forklarer Charlotte.

Går til tiden

Processen er i gang, og undervejs vil forretningsgange selvfølgelig blive anderledes end dem, sekretariatet har været vant til under den tidligere ledelse. Farmakonomforeningen har gennem de sidste 5-10 år gennemgået en naturlig udvikling samt professionalisering og modernisering, som blandt andet betyder, at man med Charlotte Aakerlunds ansættelse går fra titlen sekretariatschef til direktør.

Som noget nyt går chefen til tiden, hvilket allerede er blevet bemærket. Men positivt. Hun fornemmer, mange synes, det er dejligt.

– Jeg mener, at man både som leder og medarbejder skal skabe resultater og passe sit arbejde. Men jeg tror ikke, jeg bliver bedre til at lave mit arbejde, fordi jeg sidder herinde 12 timer hver dag. I perioder jo – og når møder trækker ud. Men det har altid været vigtigt for mig selv at samle mine børn sammen fra institutioner og give dem mad og være sammen med dem, til de skal i seng. Og så har børnene jo også en far, slutter Charlotte Aakerlund.