Overenskomster

Overenskomstforhandlinger er Farmakonomforeningens kerneopgave. Det er ved forhandlingsbordet, at rammerne for farmakonomernes løn- og ansættelsesforhold udstikkes, men arbejdet med overenskomsterne foregår lang tid før og efter selve forhandlingerne med arbejdsgiverne.

 

Både 2010 og 2011 er overenskomstår, og der skal fornys overenskomster på en række områder. Desværre har der gennem de seneste år også været finanskrise, stigende arbejdsløshed og stort underskud på de offentlige finanser. Det er et vanskeligt tidspunkt at skulle forhandle en ny overenskomst på, når der er krisestemning i samfundet.

 

Privat apotek på vej med OK11

På privat apotek er forberedelserne mod overenskomstforhandlingerne i foråret 2011 godt i gang, og debat-oplæg til brug for kravsindsamlingen er sendt ud til alle medlemmer. Debatoplægget skal bruges som inspiration for drøftelserne på både arbejdspladser og årsmøder. Allerede på medlemsmøderne i foråret 2010 om Arbejdslivsundersøgelsen var der også de første drøftelser om krav. Disse ønsker er indarbejdet i debatoplægget, der skal være med til at kvalificere den videre debat.

 

Sundhedsforsikring for alle apoteksfarmakonomer

Ved sidste overenskomstfornyelse blev det aftalt med Danmarks Apotekerforening, at alle farmakonomer ansat på privat apotek fra den 1. oktober 2008 er dækket af en sundhedsordning. Den indeholder en behandlingsforsikring, fysioterapi- og kiropraktikbehandling samt misbrugsdækning. Selvom vi ikke har præcise tal for efterspørgslen, er det foreningens indtryk, at medlemmerne bruger sundhedsordningen. Forsikringsselskabet Tryg vejleder medlemmerne direkte om sundhedsforsikringens dækningsområde.

 

Sundhedskartellets OK11 og reguleringsordningen

På det regionale område er Farmakonomforeningen i gang med at forberede overenskomstforhandlingerne i 2011. Der er udsendt debatoplæg til medlemmerne på det regionale område.

 

Lønningerne i den offentlige sektor afhænger af lønudviklingen i den private sektor. Det gør den, fordi der er aftalt en såkaldt reguleringsordning i overenskomsten. Ordningen har haft til formål at sikre, at lønnen på det offentlige arbejdsmarked fulgte nogenlunde med det private arbejdsmarked. Det har historisk set været en fordel for de offentligt ansatte. Selvom der ikke har været så meget fokus på det, er det sket mange gange, at offentligt ansatte har fået en større lønstigning end forventet på grund af reguleringsordningen.

 

Men en mekanisme i ordningen betyder, at når lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked bliver større end på det private, så skal lønudviklingen i det offentlige bremses. Det har været tilfældet i 2010. En del af den negative udmøntning blev allerede modregnet i lønreguleringen den 1. april 2010. Resten vil blive modregnet ved lønreguleringen den 1. april 2011, som bliver en del af overenskomstforhandlingerne OK11.

 

Statens forhandlinger 2010

I beretningsperioden har COII (Statsmændenes Centralorganisation) og OC (Overenskomstansattes Centralorganisation) gennemgået en sammenlægningsproces, så forhandlingsfællesskabet nu hedder Centralorganisationen af 2010 (CO10). Farmakonomforeningen er en af de mindste organisationer i CO10, og det er derfor naturligt, at vi peger på en repræsentant fra vores sædvanlige samarbejdspartnere i det offentlige regi som medlem af CO10’s bestyrelse. Vi vil selvfølgelig fortsat søge samarbejde med organisationerne i Sundhedskartellet.

 

Farmakonomforeningen vil naturligvis kæmpe for de generelle krav, der gør sig gældende på alle overenskomstområder. Kravene vil være generelle lønstigninger, som sikrer reallønnen, kompetenceudvikling, mulighed for løntillæg for TR og familie- og arbejdsliv, der kan sikres gennem forbedrede bestemmelser om trivsel, ligestilling, fastholdelse, seniorhensyn m.m. Ligesom foreningen også vil forsøge at få krav igennem, som er mere specifikt tilpasset de meget forskellige job, som farmakonomer bestrider i staten.

 

Kravsindsamlingen gik i gang allerede i begyndelsen af sommeren, og de endelig krav blev udtaget af hovedbestyrelsen i sensommeren 2010.

 

Forhandlingerne vil for fællesoverenskomstens vedkommende blive forhandlet mellem Det Centrale Forhandlingsudvalg (CFU) og Personalestyrelsen i løbet af foråret. Organisationsaftalen for farmakonomer og defektricer bliver forhandlet direkte af Farmakonomforeningen med Personalestyrelsen sideløbende.

 

Nycomed OK09

I 2009 blev der forhandlet ny overenskomst for 68 medlemmer i Nycomed. Den økonomiske ramme for den toårige overenskomst var 6,5 procent.

 

I overenskomsten med Nycomed er der aftalt mindsteløn. Den blev forhøjet med 2 procent per år. Det får dog ikke nogen betydning for medlemmerne, da deres lønninger ligger over mindstelønnen. Både i 2009 og 2010 var der mulighed for at forhandle kvalifikationsløn efter de aftalte regler. Der er afsat 3-3,5 procent til kvalifikationsløn per år. Den enkelte farmakonom kunne vælge at få en lønstigning på 2,5 procent i stedet for at skulle forhandle kvalifikationsløn. I 2009 valgte 61 medlemmer at få kvalifikationsløn, og deres gennemsnitlige stigning lå på 3,52 procent. Det betød, at det endelige resultat kom over de 3-3,5 procent afsatte midler og en udmøntningsgaranti på 3,25 procent i alt.

 

De øvrige krav om forhøjelse af pensionstillæg, ferietillæg og flere fridage blev afvist af Nycomed.

 

Der skal forhandles ny overenskomst igen i 2011.

 

Pharmakon OK08

I 2008 blev der aftalt en ny treårig overenskomst med Pharmakon for de 15 medlemmer, der er ansat der. På grund af konfliktvarslet over for Danmarks Apotekerforening blev overenskomsten først færdigforhandlet sidst i august 2008 og vedtaget ved urafstemning i september med en stemmeprocent på 100. Den økonomiske ramme er den samme som i overenskomsten med Danmarks Apotekerforening.

 

Der blev afsat 1,5 procent af lønsummen til kvalifikationstillæg, som blev fordelt efter de i overenskomsten aftalte retningslinjer i april 2009. Der blev også aftalt, at Pharmakon skulle sikre, at der var den samme forståelse af kriterier og proces omkring kvalifikationsløn. Dette blev gjort ved at holde et orienteringsmøde for de berørte ledere og farmakonomgruppen før forhandlingerne.

Arbejdsgiverdelen af pensionsindbetalingen blev sat op med 0,5 procent til 11,5 procent. Således at den samlede pensionsindbetaling er 16,5 procent.

 

Sundhedsordning og bruttolønsordning kom i lighed med overenskomsten med Danmarks Apotekerforening ind i overenskomsten. Der havde allerede tidligere været mulighed for – mod betaling – at tilmelde sig en sundhedsordning for alle ansatte på Pharmakon. Ordningen er nu kommet ind i overenskomsten.

 

Nomecos lokalaftale

Farmakonomforeningen har en lokalaftale for farmakonomer ansat i basisstillinger i Kundeservice og Sortiment & stamdata. I øjeblikket er der 14 medlemmer ansat i disse afdelinger både i København, Ålborg og Århus. Der blev forhandlet en lokalaftale i 2007 for en treårig periode med undtagelse af lønnen, som blev forhandlet igen i 2009.

 

I lokalaftalen er der forhandlet en mindsteløn for farmakonomerne. Denne ligger på linje med lønnen på første skalatrin på privat apotek. Farmakonomernes lønninger ligger væsentlig højere end mindstelønnen. Der er ikke konfliktret på området, og dermed skal aftalen ikke til urafstemning blandt medlemmerne. Hovedbestyrelsen får den til godkendelse.

 

Der er 32 medlemmer ansat i Nomeco. De, der ikke er omfattet af lokalaftalen, er ansat på individuelle kontrakter.

 

Færøerne i gang allerede

Der har både i 2009 og 2010 været afholdt årsmøde på Færøerne. I 2010 blev årsmødet holdt i maj måned, da særlig vejrforholdene gør rejseaktivitet rundt på øerne noget mere tilgængelige. Årsmødet blev holdt samme dag, som foreningen holdt medlemsmøde, hvor alle farmakonomer ansat på Færøerne var inviteret. På medlemsmødet blev der også talt om krav til forbedringer af overenskomsten. Overenskomstfornyelsen skal for den færøske overenskomst være fra den 1. oktober 2010, og kravsindsamlingen er allerede i gang.

 

Ny løn og lønstatistik

Hovedparten af farmakonomers løn aftales i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. En del af lønnen er på en række områder dog afsat til ny løn, der forhandles lokalt på arbejdspladsen. For kontraktansatte farmakonomer i industrien er det typisk hele lønnen, som farmakonomen selv skal forhandle på plads.

 

Ny løn på privat apotek

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008 blev der afsat 0,5 procent af lønsummen til ny løn med virkning per 1. april 2010.

Det betyder, at puljen til forhandling af ny løn på det enkelte apotek er 1.589 kr. per fuldtidsansat farmakonom. Det er en stigning på 205 kr. per fuldtidsansat. Herudover blev aftalt, at der ikke kan gives ny løn tillæg på mindre end 500 kr. Dog kan allerede aftalte tillæg forhøjes med mindre beløb.

 

Det blev også aftalt, at udmøntningen af puljen skal opgøres to gange om året, uanset om der er kommet nye midler. Hvis der er mere end 18.000 kr., der ikke er forhandlet på opgørelsestidspunktet, trækkes midlerne tilbage i en central tilbageløbspulje. De apoteker, der har mere end 18.000 kr. stående i puljen, modtager et brev stilet til apotekeren og tillidsrepræsentanten om, at de skal forhandle midlerne inden for en måned ellers går pengene i tilbageløbspuljen.

 

Lokal løndannelse i regionerne

Der er indgået aftale om en udmøntningsgaranti for de midler, der er afsat til lokal løndannelse i regionerne. Opgørelsen af hvor meget, der er udmøntet til farmakonomer, der er ansat i regionerne, viser, at alle de penge, der var afsat under overenskomstforhandlingerne, er blevet fordelt. Rigtig mange steder har farmakonomerne endda fået mere end aftalt.

 

Lønstatistik i industrien

Hvert år i oktober måned udarbejdes en statistik over lønningerne for farmakonomer ansat i industrien. Der er knapt 500 medlemmer ansat i medicinalvirksomhederne. Svarprocenten ligger omkring de 60.

 

År Gennemsnitsløn Stigning i per måned forhold til året før

2008 34.017 kr. per måned 4,9 %

2009 34.974 kr. per måned 2,8 %

Kilde: Lønstatistikken 2009

 

Den procentuelle lønstigning i 2009 afspejler finanskrisen.

 

Det er farmakonomer med hovedarbejdsområde som lægemiddelkonsulent, der topper lønmæssigt med en gennemsnitsløn på 40.847 kr. om måneden i 2009. 23 medlemmer angiver at være lægemiddelkonsulenter. Herefter følger it-ansatte, som også er medlemmer af Industrisektionen. Deres gennemsnit ligger på 37.500 kr. om måneden.

 

TR forhandler ny løn i staten

Siden foråret 2009 har den fulde forhandlings- og aftaleret i forbindelse med forhandling af tillæg i relation til nyt lønsystem i staten været uddelegeret til tillidsrepræsentanterne.

 

Tillæg forhandles typisk i forbindelse med ansættelsen og derefter ved en årlig forhandlingsrunde.

 

På en enkelt arbejdsplads er proceduren, at der ud over lønindplacering ved ansættelsen sker en genforhandling efter ½-1 års ansættelse for at sikre den rette løn.

 

Sekretariatet i Farmakonomforeningen følger stadig forhandlingerne tæt som sparringspartnere for tillidsrepræsentanterne. Når kompetencen er blevet uddelegeret til tillidsrepræsentanterne, skyldes det, at viden om de lokale jobindhold og arbejdsbetingelser indgår i overvejelserne om tillæg.

 

Det er vores indtryk, at forhandlingerne på de enkelte arbejdspladser foregår i en åben og respektfuld atmosfære, og at de nødvendige oplysninger i form af statistikmateriale osv. stilles til rådighed for tillidsrepræsentanterne. Farmakonomgruppen opnår samlet set en forholdsvis fin andel af de samlede ny løn midler. I perioden er der indgået aftale om beløb på mellem 6.000 kr. og 54.900 kr. i årligt grundbeløb.

 

Krise og sparerunder

Finanskrisen har også ramt farmakonomerne. Både på det offentlige område og i Industrisektionen har det generelle tilbageslag i økonomien kostet farmakonomstillinger og præget lønudviklingen.

 

Kun farmakonomerne på privat apotek har i beretningsperioden været forskånet for større sparerunder med afskedigelser på grund af finanskrisen. Alligevel er ledigheden steget blandt apoteksansatte farmakonomer.

 

Udvikling i ledigheden

Ledighedstallene er baseret på oplysninger fra FTF-A, hvor 4.857 farmakonomer er medlemmer. Der er stadigvæk en meget lav ledighedsprocent blandt farmakonomer.

 

Tallene er for januar måned pågældende år, og det er antal medlemmer berørt af ledighed. Tallene i parentes er ledige omregnet til fuld tid.

 

Januar     Procent     Antal

2010         1,56 (1,18) 76 (58)

2009         0,65 (0,45) 29 (22)

2008         0,87 (0,56) 43 (28)

Kilde: FTF-A

 

Ledigheden er størst i Region Hovedstaden, som står for omkring halvdelen af de ledige.

 

Ledigheden i de enkelte medlemsgrupper efter foreningens medlemsregistrering er: (ledighedsprocenten er angivet i parentes)

 

År         Privat apotek   Offentligt ansatte     Industriansatte

2010     61 (1,94)           4 (0,56)                        13 (2,77)

2009     36 (1,15)           4 (0,57)                        12 (2,56)

Kilde: FTF-A

 

Mange afskedigelser i industrien

Der har gennem 2009 og 2010 været større fyringsrunder i industrien. Medicinalvirksomhederne Propharma, Pharmazell, Paranova, Lundbeck, Nomeco og Genmab har desværre været igennem masseafskedigelser, hvor mange medarbejdere er blevet afskediget. Heldigvis var det begrænset, hvor mange farmakonomer der blev ramt. Men uanset antallet er det altid en meget svær periode at være ansat i, når masseafskedigelser er på dagsordenen. I sekretariatet har vi tilbudt de berørte medlemmer konkret rådgivning og sparring, ligesom vi også i nogle tilfælde var ude på den enkelte virksomhed for at yde bredere rådgivning efter Lov om kollektive afskedigelser.

 

Nycomed, hvor vi har overenskomst, har også været hårdt ramt. I 2008 blev det besluttet at flytte en stor del af produktionen til Tyskland og Polen. Det betød, at afdelingen i Grenå blev lukket med udgangen af 2009. Her var seks farmakonomer ansat. I Roskilde var der syv farmakonomer, der blev afskediget som følge af omlægningen. Alle fik forlængede opsigelsesvarsler, der blev aftalt bonus til afskedigede, der blev hele opsigelsesperioden ud, og endelig fik alle afskedigede en ekstra godtgørelse ved fratræden. Disse aftaler kom i stand i samarbejde med HK og 3F, som også har overenskomst med Nycomed Danmark.

 

Heldigvis har langt den største del af de afskedigede fået anden beskæftigelse, mens et par stykker er fratrådt arbejdsmarkedet. Det var tillidsrepræsentanterne i Nycomed, der forhandlede ordningerne på plads, men organisationerne sad til disposition i »baglokalet«. Det var et flot stykke TR-arbejde.

 

Efterfølgende har der desværre været yderligere afskedigelser i Nycomed. Således er antallet af farmakonomer i virksomheden nu nede på 49 mod 68 i 2009.

 

Sparerunder på sygehusapoteker

Sygehusene har desværre også i 2009 og 2010 været udsat for afskedigelser. Her forventes yderligere sparerunder i den kommende tid, efter at både kommuner og regioner har indgået stramme økonomiaftaler med regeringen for den kommende periode.

 

I Region Syddanmark har man valgt at sammenlægge sygehusapotekerne i Vejle, Kolding-Fredericia inkl. Middelfart til Sygehusapotek Lillebælt. Medarbejderne har blandt andet været med til at pege på rationaliseringsmuligheder i forbindelse med sammenlægningen. Derved kunne man flytte resurser til klinisk farmaci, som har været ønsket. Desværre endte rationaliseringen med en sparerunde, så der ikke kom flere midler til klinisk farmaci.

 

Besparelser i Region Midtjylland har desuden ramt økonomien på sygehusapoteket i Herning. Her har besparelsen betydet, at en farmakonom og en farmaceut er blevet fyret. Den afskedigede farmakonom har dog allerede fået nyt job på privat apotek.

 

Uddannelsesinstitutioner sparer også

De store nedskæringsrunder på arbejdsmarkedet ramte også staten. På både på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU) er der sket mange afskedigelser. Heldigvis blev kun et af foreningens medlemmer sagt op i den forbindelse. Lægemiddelstyrelsen har i flere år været og er stadig i gang med en større effektiviseringsomgang, hvor der skal indføres ny elektronik, der på længere sigt vil medføre stillingsnedlæggelser. I skrivende stund er det uvist om og i fald hvor mange farmakonomstillinger, der bliver berørt.

 

Arbejdslivsundersøgelsen

I efteråret 2009 blev der gennemført en større arbejdslivsundersøgelse blandt farmakonomerne.

 

Undersøgelsen, som blev gennemført af Ziirsen Research, tegnede et meget positivt billede af farmakonomernes arbejdsliv, men viste også, at der er udfordringer på forskellige områder.

 

Undersøgelsen blev i foråret 2010 fulgt op med en række medlemsmøder i regionerne, hvor foreningens formand og næstformand fortalte om resultaterne og debatterede farmakonomernes arbejdsliv med medlemmerne.

 

En anden del af Arbejdslivsundersøgelsen handlede om medlemmernes syn på Farmakonomforeningen. Godt to tredjedele sagde ja til, at de har været i kontakt med foreningen, godt halvdelen har anvendt foreningens rådgivning, og ni ud af ti mener, at de kunne anvende denne rådgivning.

 

Andre spørgsmål i undersøgelsen drejede sig om tillidsrepræsentanterne. Her viste det sig, at langt de fleste er tilfredse med deres tillidsrepræsentanter og synes, at deres tillidsrepræsentant har gennemslagskraft. Omvendt pegede dybdeinterviewene på, at nogle farmakonomer har den opfattelse, at TR-rollen ikke er specielt vigtig på arbejdspladsen. Disse resultater blev drøftet på regionale TR-møder i foråret, ligesom medlemmernes brug af henholdsvis tillidsrepræsentant og sekretariat blev analyseret ud fra besvarelserne i undersøgelsen.

 

Blandt de vigtigste resultater fra Arbejdslivsundersøgelsen kan nævnes:

• De fleste siger, at de valgte farmakonomuddannelsen, fordi det er et spændende fag, men omkring hver fjerde nævner også, at valget var en tilfældighed. Næsten alle siger ja til, at de fik indfriet forventningerne til uddannelsen.

• Tre ud af fire mener, der er god overensstemmelse mellem uddannelse og arbejde. Ikke overraskende er der lidt flere blandt de industriansatte, som mener, at uddannelsen ikke er så anvendelig i dagligdagen.

• Næsten alle (93 procent) siger, at det psykiske arbejdsmiljø er godt. Næsten lige så mange (89 procent) mener, at det fysiske arbejdsmiljø er godt.

• Det sociale (kollegerne) betyder mest for farmakonomernes opfattelse af den gode arbejdsplads. Dernæst kommer arbejdsopgaverne faget) og god ledelse. Næsten alle giver udtryk for, at de oplever solidaritet mellem farmakonomer.

• De fleste farmakonomer er godt tilfredse med ledelsen (apotekeren). Dog er der cirka en tredjedel, som er utilfreds med den personaleansvarlige leders evne til at håndtere konflikter.

• Næsten tre fjerdedele af farmakonomerne ansat på privat apotek er positive over for mersalg. I det hele taget viser undersøgelsen en god forståelse af, at arbejdet på apotek både handler om sundhedsrådgivning og om salg.

• De farmakonomer, som har fravalgt privat apotek til fordel for sygehusapotek eller industrien, angiver hyppigst faglige udfordringer og arbejdstid som årsager til skiftet.

 

Lønkommission og ligeløn

Lønkommissionen offentliggjorde deres endelige rapport i foråret 2010 efter 18 måneders arbejde. Kommissionens analyser viser, at ligeløn anno 2010 ikke kun er et spørgsmål om individuelle lønforskelle mellem mænd og kvinder, men knytter sig stærkt til det kønsopdelte arbejdsmarked og prisen på arbejdskraften i de kvindedominerede fag. Jo flere kvinder, der er i et fag, jo lavere er lønnen.

 

I den offentlige sektor under et er forskellen mellem lønningerne i henholdsvis mande- og kvindefag på 22 procent. Den offentlige sektor er domineret af kvindefag, 72 procent af alle offentligt ansatte er kvinder, mens situationen er modsat i den private sektor, hvor cirka 66 procent af alle ansatte er mænd. Ifølge Lønkommissionens redegørelse kan kønsopdelingen i forhold til fag, brancher og sektorer forklare cirka 84 procent af løngabet på det samlede danske arbejdsmarked.

 

Det er lykkedes Lønkommissionen at anbefale et yderligere lønbegreb, så det i fremtiden bliver muligt at opgøre lønstatistikker og -analyser med to lønbegreber:

• Fortjeneste per præsteret time.

• Standardberegnet timefortjeneste, der er et kønsneutralt lønbegreb.

 

Lønkommissionen har også set på, hvilket afkast det giver at tage en uddannelse. Her skiller de mellemlange videregående uddannelser (MVU) sig ud. Der er forholdsvis kort afstand mellem afkastet af de korte videregående uddannelser (KVU) og MVU, mens der er langt op til de længerevarende. Det vil sige, at for eksempel social- og sundhedsassistenten og akademikeren får relativt mere ud af deres uddannelse, end sygeplejersken og pædagogen gør. Det er kvinderne i MVU-fagene, der trækker statistikken ned. De mandsdominerede MVU-fag har et langt større afkast end de kvindedominerede MVU-fag.

 

Kommissionen opfordrer til, at der gennemføres et serviceeftersyn inden for staten, kommuner og regioner. Formålet skal være at bidrage til fremtidssikring og fornyelse i hele den offentlige sektor.

 

Uddannelse og efteruddannelse

Fra eleverne første gang træder over tærsklen til deres uddannelsesapotek, og til otiummet banker på døren, er stadig kompetenceudvikling en forudsætning for en højt kvalificeret faggruppe. Derfor fylder uddannelse meget i Farmakonomforeningens arbejde – både når det handler om at forbedre elevernes uddannelse, og når det gælder om at sikre farmakonomerne ret til kompetenceudvikling.

 

Den nye uddannelse

Den første årgang af nyuddannede farmakonomer på den nye uddannelse blev udklækket i juni 2010. Uddannelsen har været præget af lidt forskellige, men forventelige børnesygdomme, og der er derfor undervejs sket ændring i form af justering af mål og flytning af emner fra et kursus til et andet. Men der er ikke ændret i større ting, der ville kræve en ændring af uddannelsesordningen.

 

Der startede 210 elever på uddannelsen i 2007, og i 2010 dimitterede 125 ved ordinær eksamen, Ved beretningens redaktionelle slutning var 33 elever indstillet til reeksamination i august 2010.

 

Optag og gennemførelse på uddannelsen

• I 2008 blev der optaget 217, og samme år dimitterede 143.

• I 2009 blev der optaget 221, og samme år dimitterede 163.

• Antal dimitterede er inklusive elever fra tidligere årgange, som af forskellige årsager har valgt at forlænge uddannelsen og dermed gå til eksamen med en anden årgang.

• I 2010 er der optaget 240.

Kilde: Pharmakon

 

Faglig videreuddannelse for første gang

I foråret 2009 startede de første moduler på videreuddannelsen Klinisk farmaci og Folkesundhed. Der blev i 2008 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Apotekerforeningen, Farmakonomforeningen og Pharmakon, som skulle se på indhold til den nye videreuddannelse.

 

Faglig videreuddannelse i Klinisk farmaci og Folkesundhed er modulopbygget. Det betyder, at den kan tages i det tempo, som passer den enkelte. Efter de fire første moduler er der en test, og hele uddannelsen afsluttes efter femte modul med en eksamen.

Kompetenceudviklingsfonden

 

Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 med Apotekerforeningen blev der aftalt at oprette en kompetenceudviklingsfond.

 

Forudsætningen for at modtage refusion er, at pågældende farmakonom forinden enten har deltaget i kompetenceudvikling af mindst tre dages varighed, eller at der ligger aftale herom. 50 procent af udgiften kan refunderes. Det enkelte apotek kan dog højst modtage, hvad der svarer til 10.000 kr. årligt per fuldtidsansat farmakonom.

 

Ved udgangen af 2009 var der 23 apoteker, der havde modtaget refusion fra fonden på cirka 260.000 kr.

 

Organisatorisk uddannelse

Farmakonomforeningen udbyder grunduddannelse til alle tillidsrepræsentanter. Det er vigtigt, at alle deltager, så tillidsrepræsentanten kan varetage de mange forskellige opgaver, som de bliver stillet overfor.

 

Der har i beretningsperioden været 120 tillidsrepræsentanter igennem TR-uddannelsen. Sekretariatet er ved redaktionens slutning i gang med en gennemgang og revidering af TR-uddannelsen, så den også fremadrettet afspejler udviklingen og behovet på farmakonomernes arbejdsmarked.