Apoteket i samfundet

Privat apotek er farmakonomernes største arbejdsområde. Det er en reguleret sektor med stor politisk bevågenhed, hvor Christiansborgs beslutninger og Lægemiddelstyrelsens håndhævelse får stor betydning for farmakonomers hverdag.

Struktursager

Den helt overordnede udvikling i apotekssektoren i de senere år er gået imod færre apoteker og flere apoteksfilialer. Per 1. oktober 2010 var der i alt 253 apoteker (heraf 19 supplerende enheder) og 65 apoteksfilialer. I det sidste årti er der blevet 34 færre apoteker (en nedgang på cirka 12 procent). Samtidig er antallet af apoteksfilialer steget med 22 (en fordobling på 10 år). Antallet af receptekspederende enheder (summen af apoteker og apoteksfilialer) er således gået fra 330 til 318 i det sidste årti, det vil sige et fald på 12 svarende til knap 4 procent. Tendensen har derfor været et svagt fald i antallet af receptekspederende enheder, men en mere tydelig tendens til flere apoteksfilialer og færre selvstændige apoteker.

Denne tendens afspejler sig også i de struktursager, som Farmakonomforeningen i de seneste par år har været høringspart i. Siden sommeren 2008 har der i alt været 24 sager.

De 24 sager kan opdeles i følgende typer:

Komplekse sager, herunder nedlæggelse af apotek: 4 sager i alt. Under denne kategori hører: Bispebjerg/Nørrebro, Oxford Alle Apotek, Djursland og Dyveke Apotek. Specielt Djursland var/er meget kompleks med store personalemæssige konsekvenser og forhandlinger med Lægemiddelstyrelsen. Med undtagelse af Dyveke Apotek indeholder disse sager også oprettelse af apoteksfilial som erstatning for nedlæggelsen af apoteket. Der er derfor en glidende overgang til næste kategori.

Apotek omdannes til apoteksfilial: 8 sager i alt. Under denne kategori hører: Vestfyn Aarup og Bogense Apoteker (kombineret med supplerende enhed), Videbæk Apotek, Nørre Snede Apotek, Fjerritslev Apotek, Løgumkloster Apotek, Karise Apotek, Brovst Apotek og Ølgod Apotek. Fælles for disse sager er, at en apoteker opgiver sin bevilling, og at apotekets omsætning af Lægemiddelstyrelsen vurderes at være for lille til at bære et selvstændigt apotek fremover. Som grundlag for vurderingen ligger ministeriets retningslinjer fra 1996 og 2004. Ofte giver afgørelserne anledning til diskussion om, hvordan retningslinjerne (pejlemærkerne) skal fortolkes. I de fleste tilfælde har Farmakonomforeningen tilsluttet sig omdannelsen til apoteksfilial efter høring hos de berørte farmakonomer. Udgangspunktet har været, at borgernes adgang til receptekspedition er afgørende, og at apoteksfilialer set fra et farmakonomfagligt synspunkt kan være en god løsning.

Ønske om at omdanne apoteksudsalg til apoteksfilial: 4 sager i alt. Under denne kategori hører: Helsingør (Prøvestenscentret), Køge (Ølby), Høje Taastrup og Horsens (Føtex). I Køge blev der givet tilladelse efter omvurdering i ministeriet, mens de tre andre sager endte med afslag begrundet med, at der ikke efter Lægemiddelstyrelsens opfattelse var økonomisk grundlag for »opgradering« til apoteksfilial. Farmakonomforeningen har argumenteret for, at der skulle gives tilladelse til oprettelse af apoteksfilial. Hvad angår omsætning/økonomi har sagerne ligget på grænsen mellem apoteksfilial og apoteksudsalg. Afslagene fra Lægemiddelstyrelsen hænger også sammen med tilskudsordningen til apoteksfilialer.

Opslag som selvstændigt apotek eller supplerende enhed: 3 sager i alt. Under denne kategori hører: Ulfborg Apotek, Vrå Apotek og Kjellerup Apotek. De to førstnævnte blev slået op efter Apotekerlovens §15, stk. 2 (supplerende enheder). Kjellerup Apotek blev slået op efter stk. 1 og 2 samtidig, det vil sige både som selvstændigt apotek og som supplerende enhed. Farmakonomforeningen anførte, at opslag efter stk. 1 burde have forrang for stk. 2, hvilket det ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke nødvendigvis har.

Flytning af apotek: 5 sager i alt. Under denne kategori hører: Sct. Clemens Apotek, Frederikshavn Løve Apotek, Horsens Løve Apotek, Odense Sct. Knud Apotek og Aabenraa Løve Apotek. Sagerne har handlet om rent fysisk flytning af apoteket og har ikke givet anledning til indvendinger fra Farmakonomforeningens side.

Ny forfremmelseskonsulent

Efter 15 års tro tjeneste som farmakonomernes talerør ved apoteksudpegninger har Ingeborg Godskesen valgt at takke af som forfremmelseskonsulent. I sin tid har hun været med til at udpege 180 af de nuværende apotekere, men per 1. april 2010 var det slut med både arbejdslivet og apoteksudpegningerne.

Farmakonomforeningens nye forfremmelseskonsulent er Jannie Kristiansen, som til daglig er souschef på Glumsø Apotek.

Debat om monopolet

Apotekssektoren er til evig debat. Det er sundt, for det viser, at apotekerne spiller en central rolle i sundhedsvæsenet, som interesserer politikere og debattører.

Sektoren skal hele tiden udvikle sig og forvalte monopolets ansvar til glæde og gavn for kunderne. Løbende undersøgelser – fra Danmarks Apotekerforening – viser høj tilfredshed med apotekerne, og at ventetiderne er faldet.

Alligevel udgav Konkurrencestyrelsen i februar 2010 en kritisk rapport om apotekssektoren. Konkurrencen er for dårlig, og derfor bør udligningsordningen mellem apotekerne afskaffes. Også bevillingssystemet, bør ifølge rapporten afskaffes, så alle kan åbne et apotek, hvor og når de har lyst, så længe de lever op til en række indtil videre udefinerede krav.

Farmakonomforeningen vendte sig kraftigt imod Konkurrencestyrelsens rapport.

– Vi handler altså ikke med mælk, men med lægemidler, påpegede Susanne Engstrøm i en kommentar, der også pegede på, at det på ingen måder vil give en bedre konkurrence i yderområderne, hvis man afskaffer udligningsordningen og bevillingssystemet. Tværtimod vil borgere i udkants-Danmark få langt til lægemidler med rådgivning.

Liberal Alliance greb alligevel Konkurrencestyrelsens rapport og stillede et forslag i Folketinget om ophævelse af apoteksmonopolet. Forslaget er 1. behandlet i Folketinget den 4. maj 2010, hvor ingen partier undtagen Liberal Alliance selv støttede forslaget.

Panodilpiger og farmaceutisk udlevering

2009 var præget af en offentlig debat om »panodilpigerne«, de unge piger der forsøger at begå selvmord med svage smertestillende lægemidler. Det affødte en offentlig debat, der strakte sig over det meste af året om aldersgrænser, receptkrav, og hvordan der kan sættes en stopper for stigningen i selvmordsforsøg blandt unge kvinder.

Debatten er kulmineret med et nyt lovforslag, der sætter en aldersgrænse på 18 år for salg af svage smertestillende lægemidler. Receptkravet er der indtil videre ikke politisk flertal for, men til gengæld gav debatten dønninger langt ind i farmakonomverdenen, fordi Apotekerforeningen undervejs foreslog at løse problemet med farmaceutordination af svage smertestillende lægemidler i store pakninger. Et forslag, der vakte vrede og frustration blandt farmakonomerne.

– Når jeg undrer mig, skyldes det, at langt de fleste udleveringer af lægemidler fra apotek – både receptpligtige og håndkøb – i dag foretages af farmakonomer. Hvad er det så lige, der sker for Apotekerforeningen, når de tager en enkelt gruppe af lægemidler ud til ren farmaceutudlevering?

Det er muligt, at forslaget er tænkt politisk/strategisk, men de nedgør samtidig den største faguddannede gruppe af medarbejdere på apotekerne, skrev Susanne Engstrøm på sin blog, og farmakonomerne gav hende ret i kommentarfeltet.

Forslaget om farmaceutordination er ikke blevet gennemført.

Patientsikkerhed

Farmakonomer har altid bidraget til patientsikkerheden med kompetent rådgivning om medicin. I de senere år er farmakonomerne i endnu højere grad trådt i karakter som garanter for høj medicinsikkerhed i alle dele af sundhedsvæsenet.

Farmakonomforeningen er også medlem af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Evidens for apotekets rådgivning

I Farmakonomforeningen ved vi det godt, at god rådgivning på apoteket giver bedre sundhed og færre omkostninger for samfundet. I juni 2009 blev det så også dokumenteret i Pharmakons rapport, Evidens for Apotekets Rådgivning.

Rapporten konkluderer, at den apoteksfaglige rådgivning, der er undersøgt i rapportens 39 studier, minimerer omkostningerne, skaber større medicinefterlevelse, optimerer den medicinske behandling og forbedrer patienternes sundhedstilstand på en række punkter – samtidig med, at interventionerne fremmer den patientoplevede kvalitet. Rapporten viser også, at apotekets sundhedsydelser kan være med til at kunderne ændrer livsstil, for eksempel rygestop.

Stor interesse for Den Danske Kvalitetsmodel

I september 2009 blev de første apoteker akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Den Danske Kvalitetsmodel er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv, herunder apotekerne.

Ikke mindre end 42 standarder og et nyt it-værktøj skulle implementeres, før det første apotek kunne få det blå stempel og kalde sig akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Interessen har været overvældende, og 151 ud af landets 245 apoteker havde i foråret 2010 meldt sig til akkreditering.

Apoteker registrerer fejl og utilsigtede hændelser

Sygehusene har gjort det siden 2004, og nu kommer turen også til apotekssektoren. Sammen med resten af primærsektoren skal apotekerne fremover indberette fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med lægemidler. Kravet om indrapportering træder i kraft, så snart en elektronisk database er færdigudvikling i Sundhedsstyrelsen.

Databasen skulle have været klar medio 2010, men det vides i skrivende stund ikke, hvornår kravet om indberetning træder i kraft.

It stadig en udfordring

Sygehus-it er en løbende udfordring for alle faggrupper. For farmakonomerne har en yderligere udfordring været, at lovgivningen har været en modspiller og ikke en medspiller. Lovgivningen har nemlig gjort det svært for farmakonomer, der arbejder med klinisk farmaci, at få de nødvendige oplysninger om patienterne fra de elektroniske systemer. Men der er lys forude, for også på Christiansborg er politikerne ved at få øjnene op for farmakonomernes rolle for patientsikkerheden.

– Vi kan se, at mange af de utilsigtede fejl og hændelser, der opstår på sygehusene, handler om medicin. Derfor skal flere farmakonomer og farmaceuter ud på sygehusene for at forbedre patientsikkerheden. Mange steder har farmakonomer haft svært ved at få adgang til medicinprofilen som led i deres arbejde, fordi de hver gang skulle have tilladelse fra en læge, sagde Liselott Blixt, der er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti i maj 2010 til farmakonom.dk.

Hun stillede et forslag i Folketinget om, at farmakonomer og farmaceuter skulle have adgang til den personlige elektroniske medicinprofil (PEM), og forslaget blev vedtaget i foråret 2010 – til glæde for farmakonomer og patienter på de danske sygehuse.

Netværk for at styrke folkesundheden

Farmakonomforeningen er med i Netværk for en Folkesundhedsreform. Netværket består af en lang række organisationer og foreninger på sundhedsområdet, blandt andre Dansk Sygeplejeråd, Hjerteforeningen og Danmarks Apotekerforening, og arbejder for en grundlæggende folkesundhedsreform.

Netværket har blandt andet afholdt en konference om folkesundhed på Christiansborg, hvor mange sundhedspolitikere fik facts og holdninger om folkesundhed.

Landsmøde 2010

Landsmødet er den højeste myndighed i alle Farmakonomforeningens anliggender, som ikke bringes til urafstemning. Landsmødet består af: Hovedbestyrelsen, regionsbestyrelserne, sektionsbestyrelserne og formanden for kreds Færøerne.

Landsmødet afholdes den 15.-16. november 2010 på Clarion Hotel Copenhagen, Molestien 11, København SV.

Dagsorden for det ordinære landsmøde:

1. Valg af dirigent.

2. Godkendelse af forretningsorden.

3. Beretning om Farmakonomforeningens virk-
somhed.

4. Orientering om de afholdte valg af formand og næstformand.

5. Indkomne forslag til beslutning.

6. Indkomne forslag til diskussion.

7. Forelæggelse af det reviderede regnskab.

8. Valg af revisor.

9. Fremlæggelse af rammebudget og fastsættelse af kontingent.

10. Eventuelt.

Få adgang til landsmødet

Medlemmer, som ønsker at overvære landsmødet, kan skriftligt (gerne e-mail rs@farmakonom.dk) rekvirere et adgangskort i Farmakonomforeningens sekretariat, Sankt Peders Stræde 36, 1453 København K. Deltagelse sker for egen regning.

Farmakonomen 15/09