Er det bedst at hæve alderssummen, når man er 60 år, eller skal man vente? Hvis jeg går på efterløn som 60-årig, er jeg så stadig dækket ved kritisk sygdom? Hvor meget må jeg arbejde, før der sker modregning i min pensionsudbetaling? Der var masser af spørgsmål fra de 50 fremmødte, da Pensionskassen for Farmakonomer sammen med FTF-A og Farmakonomforeningen holdt møde for alle 58+-medlemmer og deres ægtefæller i Aalborg. Der afholdes i alt fem møder, og når alle fem møder er afviklet i henholdsvis Aalborg, Århus, Odense, Ringsted og København i midten af november, har 400 mennesker formentlig fået mere styr på reglerne og overvejelserne omkring efterløn og pension.

Eller i hvert fald har de forsøgt at få det, for det er svært og kompliceret stof.

– Reglerne kræver nærmest et universitetsstudie. Jeg kan ikke gennemskue, hvad der er smartest, lød det fra en farmakonom ved et af bordene i Aalborg. Det helt store spørgsmål for de fleste var nemlig: Hvornår er det bedst at stoppe på arbejdsmarkedet?

De sociale konsekvenser

Det svar ville eller kunne de tre indlægsholdere ikke give. Konklusionen for Elsabeth Bisgaard fra Pensionskassen for Farmakonomer, Tina Aistrup fra FTF-A og Aase Sardorf fra Farmakonomforeningen er, at det altid vil være individuelt, fordi der er flere hensyn at tage.

– Hvis man har det godt med at arbejde og kan holde til det, skal man blive ved, fordi det giver en tilfredsstillelse. At stoppe på arbejdsmarkedet har nogle sociale konsekvenser. Man skal dels kunne se sig selv som pensionist, dels vide hvem man så har noget socialt sammen med, lød det fra faglig konsulent Aase Sardorf fra Farmakonomforeningen, som indledte mødet med at tale om de menneskelige konsekvenser ved at gå på efterløn og pension.

– Det er en stor beslutning, og det er alene jeres valg, hvornår I er parate til at gå. Det værste, der kan ske, er, at man bliver syg eller sagt op og dermed bliver frataget sit eget valg.

Husk dækning ved kritisk sygdom

Pensionsordningen for farmakonomer er en af de rigtig gode ordninger. Elsabeth Bisgaard mindede om, at der blandt andet er en dækning på 100.000 kr., der kommer til udbetaling ved kritisk sygdom.

– Måske har man ikke lige det i hovedet, når man vågner efter en blodprop eller har fået cancer. Men måske har man en kollega, der kan minde en om det, og derfor skal I huske hinanden på, at I har dækning ved kritisk sygdom, understregede Elsabeth Bisgaard.

Ud over forsikringsdækningerne ved død og invaliditet, handlede Elsabeth Bisgaards indlæg om at få et samlet overblik over blandt andet udbetaling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ATP, folkepension samt egne pensionsudbetalinger.

Den famøse krystalkugle

Flere deltagere var interesserede i at vide, hvornår det bedst kan betale sig at få udbetalt sin alderssum.

– Det ville være skønt at kunne se i den famøse krystalkugle og så give et klart svar. Men det handler om, hvor gammel man bliver. Alderssummen kan komme til udbetaling ved 60 år, selvom man vælger at fortsætte med at arbejde. Men venter man, til man er 62 år, giver det flere penge, og tager I den slet ikke ud, er der endnu flere penge til pensionen. Det er jo et sats at vente, men skønt med flere penge, hvis vi lever.

Så har I brug for pengene, når I er 60 år, skal I tage dem. Har I ikke brug for dem, så lad dem stå, sagde Elsabeth Bisgaard. – Det vigtigste er at afveje, hvad der er rigtigst for en selv.

Hun påpegede, at man skal være opmærksom på, at invalidedækningen bortfalder, hvis man hæver alderssummen, mens gruppelivsforsikringen inklusiv sum ved kritisk sygdom fortsætter uanfægtet, frem til man er 63 år.

Pas på efterlønsbeviset

I forhold til efterløn opfordrede Tina Aistrup fra FTF-A til, at man beholder sin fuldtidsforsikring, selvom man arbejdsmæssigt går ned i tid. Man skal nemlig meget langt ned i tid, for at det ikke kan betale sig. Desuden opfordrede hun til, at man passer godt på sit efterlønsbevis, som man får som 60-årig.

– Lås det inde, for når man har beviset kan man for eksempel overgå til efterløn på trods af sygdom, opnå højeste efterlønssats ved 62 år og flere andre fordele, sagde Tina Aistrup.

Betingelser

Går man på efterløn ved 60 år, får man som grundbeløb højst 177.840 kr. om året, som der skal svares skat af. Udskyder man efterlønnen til 62 år, får man som grundbeløb højst 195.520 skattepligtige kroner. Af grundbeløbet fradrages ens pensioner afhængig af type og beløb.

For at få en højere udbetaling skal tre betingelser være opfyldt: 1. Man skal være 62 år eller ældre. 2. Man skal have haft sit efterlønsbevis i mindst to år. 3. Efter at have fået sit efterlønsbevis, skal man have haft 3.120 løntimer, hvilket svarer til mindst to års arbejde med mindst 30 timer pr. uge. Man kan godt have færre timer om ugen, men så tager det bare længere tid at opnå de 3.120 løntimer.

– Har man høje kapitalpensioner, som der sker fradrag for i efterlønnen, så kan det betale sig at vente med at gå på efterløn. Men det vil være forskelligt, hvordan efterlønnen ser ud afhængigt af jeres løbende pensioner, sagde Tina Aistrup, som opfordrede til at kontakte a-kassen og få det beregnet. På www.pensionsinfo.dk kan man også få et overblik over ens pensioner. Man skal dog være opmærksom på, at oversigten fra Pensionskassen for Farmakonomer ikke er med.

Skattefri præmie

Dropper man helt at gå på efterløn og arbejder fuld tid fra 62-65 år, kan man som 65-årig stå med en skattefri præmie i hånden på 141.000 kr.

– Det er jo flot, når man rundt regnet har indbetalt 55.000 kr. til sin efterløn. Dermed er efterlønsindbetalingen aldrig spildt, selvom man ikke udnytter efterlønsordningen, siger Tina Aistrup.

For hver gang man arbejder 481 timer, når man er 62-65 år, optjener man en skattefri præmie på 11.731 kr. Man kan optjene 12 af disse præmier og dermed stå med en skattefri præmie på knapt 141.000 kr.

Hele tre ting

– Men hvad nu hvis man gerne vil have tre ting på en gang – altså arbejde, efterløn og skattefri præmie. Kan det så lade sig gøre?, spurgte Tina Aistrup og gav selv svaret. – Man skal først og fremmest opfylde kravene til den høje efterløn – altså have haft efterlønsbeviset i to år, være mindst 62 år og have haft 3.120 løntimer, siden beviset blev udstedt. Derefter kan man for eksempel godtgøre følgende: Arbejde 20 timer og få supplerende efterløn i 17 timer. Samtidig sparer man skattefri præmie op for de 20 arbejdstimer, og for hver gang man har arbejdet 481 timer, udløser det en portion skattefri præmie, når man bliver 65 år. På den måde kan man både være på nedsat tid, supplere lønnen med efterløn og samtidig se frem til en portion penge, når man bliver 65 år, lød det opmuntrende fra Tina Aistrup.

Råd til det sjove

– Når man så begynder at få folkepension ved 65 år, bliver det rigtig »sjovt«, lød det ironisk fra Elsabeth Bisgaard. – Måske bliver der ikke råd til en tur til Harzen, men så kan man da komme med tog til Hadsten, lød det efterfulgt af latter fra forsamlingen.

Elsabeth Bisgaard gjorde rede for, at folkepensionens grundbeløb på 5.448 kr. blandt andet bliver nedsat, hvis man fortsat arbejder og tjener mere end 23.142 kr. om måneden. Tjener man mere end 40.841 kr., bortfalder grundbeløbet helt.

Ved alle former for arbejde nedsættes også i pensionstillægget. Tjener man mere end 5.108 kr., sker der en modregning.

– Men man kan jo også vælge helt at udsætte sin folkepension. Hvis man venter til for eksempel 66 år, får man seks procent mere i folkepension. Det er imidlertid ikke meget, og faktisk skal man vente meget længe med at stoppe, før det virkelig batter noget, sagde Elsabeth Bisgaard.

Flere spring

Efter de faglige indlæg med rundtur i efterløn og pension skulle alle gerne være mere afklaret. I hvert fald blev det klart, at når man står på tærsklen til den tredje alder, så handler det ikke bare om et enkelt stort og afgørende spring i forhold til at forlade arbejdsmarkedet. Springet kan tages i mange mindre hop, for mulighederne er utallige og uoverskuelige. Måske kræver det ikke ligefrem et universitetsstudie, men det er en god ide at søge rådgivning i a-kassen og hos Pensionskassen for Farmakonomer.

Svært at gennemskue

Hanne Nielsen, 59 år, har snart 40 års jubilæum på Reberbane Apotek i Aalborg: – Jeg var til et tilsvarende møde for to år siden, så meget af det var selvfølgelig en gentagelse. Men det gør ikke noget, for det er svært at gennemskue, og der var også noget nyt, som jeg ikke vidste.

– Det, man finder ud af, er, at der ikke kun er en løsning, og at det er forskelligt, hvor meget man får ud af det. Man vil selvfølgelig gerne have så meget som muligt ud af det økonomisk, men spørger man andre, hvad der er bedst, så er der mange meninger, og man må bare selv vurdere det. Jeg har ikke regnet på det, men jeg tror heller ikke, det bliver økonomien, der bliver afgørende, men mere privatlivet og måske hensynet til børnene.

– Jeg har 4-5 kolleger, som er stoppet, og dermed er jeg nu den ældste på stedet. Men jeg tror, at jeg fortsætter, til jeg er 62 år

To kolleger – to holdninger

Jessie Karstenskov og Jette Pedersen arbejder på Aalborghus Apotek og har været kolleger i mere end 35 år:

Jessie Karstenskov, 59 år: – Jeg går helt sikkert på efterløn, når jeg bliver 60 år, og det har ikke noget at gøre med, at jeg er træt af mit arbejde. Det er jeg ikke, men jeg når bare ikke så meget andet.

– Min søster døde tidligt, og derfor tænker jeg ofte på, at man aldrig ved, hvor gammel man bliver. Jeg har meget, jeg gerne vil nå, for eksempel at gå til sprogundervisning, dyrke motion, se mere til vennerne, og så vil jeg gerne være mere impulsiv. Det ville jo være skønt bare at invitere venner onsdag aften, fordi det er det, man har lyst til.

– Så vidt jeg kan regne ud, ændrer min økonomiske situation sig ikke væsentligt ved, at jeg stopper.

Jette Pedersen, 60 år: – Jeg er ikke parat til at stoppe endnu. Jeg har tre hele dage på apoteket, og jeg nyder fællesskabet og er glad for mit arbejde. Men selvfølgelig tænker jeg over det, fordi flere af mine kolleger holder, og jeg er den, der har været der længst. Men alligevel er jeg ikke helt klar.

– Nu er jeg også alene, og det gør måske en forskel. Jeg har ikke lyst til at gå rundt derhjemme uden at komme ud blandt andre. Det er rart at skulle afsted på arbejde, og derfor har jeg også bestemt at tage en dag ad gangen og ikke sætte dato på, hvornår jeg holder.

Glad for at arbejde

Inger Danielsen, 63 år, arbejder fuld tid på 46. år på Dronninglund Apotek – gift med Bendt, 62 år, som arbejder fuld tid i en kommune: – Vi er begge glade for at arbejde og har ikke planer om at stoppe. Jeg er glad for at være på apoteket, men selvfølgelig er der noget, der kan ændre sig, så det bliver nødvendigt at stoppe. Den risiko er der jo altid.

– Jeg synes, det er nemt nok at følge med i faget, og jeg kan mærke, at man kommer langt med sin erfaring og lokalkendskabet. Vi har haft mulighed for at efteruddanne os i det omfang, vi synes, og det betyder også, at jeg kan bestride de fleste funktioner på apoteket.

– Det undrer mig dog, at vores gruppelivsforsikring stopper ved 63 år, som om vi ikke er noget værd efter den dag. Hvis man stadig arbejder er det vel logisk, at man har fuld værdi og derfor stadig burde være dækket. Det var mere logisk, hvis gruppelivsordningen ophørte ved 65 år.

Blev klog på supplerende efterløn

Ane Kathrine Lundø Jakobsen, Skive, blev 60 år i august og arbejder deltids på Stoholm Apotek: – Jeg var også til et møde om det samme for fire år siden, og jeg synes, jeg har forsøgt at sætte mig ind i tingene. Alligevel blev jeg klogere i aften. For eksempel hvordan det fungerer med supplerende efterløn, som kan være med til, at man måske bliver ved med at arbejde længere, end man havde forventet.

– Jeg blev 60 år 1. august og har tænkt mig at blive ved med at arbejde, for jeg kan lide udfordringerne. Da jeg blev 60, hævede jeg min alderssum, fordi mange sagde, at det var godt at gøre det. Men efter i aften kan jeg godt stille spørgsmålstegn ved, om det var det rigtige, jeg gjorde.